Hej med dig Frederik. 

Lad mig starte med at sige, at jeg forstår virkelig godt, hvor du kommer fra, når du siger, at du føler, at det er pinligt, at du ikke har haft sex, fordi sex er en ting, som fylder rigtig meget i vores samfund. Vi snakker om det, hører om det, og det er en indirekte faktor i alt fra parfume-, bil- og kaffereklamer, så det rigtig god mening, at det fylder så meget i dine tanker.

Den gennemsnitlige seksuelle debut i Danmark er omkring 16-16,5 år, men det der er med sådan nogle tal, det er, at de kan være enormt misvisende. At den gennemsnitlige alder er omkring de 16 år betyder ikke, at alle andre har sex første gang som 16 årig, men bare at når man lægger alle tallene sammen, så er det gennemsnittet. Der er folk, som har deres seksuelle debut før de er 16, men der er også mange, som har den efter både som 18, 19, 20-årig og så videre. Og det er der intet galt i. Sex er ikke et punkt på en tjekliste, som det gælder om at få krydset af så hurtigt som muligt. Det er noget, man skal gøre, når det føles rigtigt, og det er så forskelligt, hvor gammel man er, når man finder sig i en sådan situation. Så selvom du ikke nødvendigvis føler, at det hjælper at høre det, så er det vigtigt for mig alligevel at fortælle dig, at det er helt normalt og okay, og at du er absolut ikke den eneste. 

Når det så er sagt, så virker det til, at du egentlig føler dig klar til sex, men at det mere er det her med at finde en pige, som du føler dig tæt på uden, at du får kolde fødder, som er dit største udfordring. Du skriver, at du gerne vil møde en sød pige, og at der måske egentlig er et par stykker, som du allerede har et lidt godt øje til, men at du er i tvivl om, hvad du skal sige, fordi du er bange for at blive afvist. Og det tænker jeg er en helt naturlig frygt at have. Det er mega nervepirrende at skulle åbne sig op, fordi man ved ikke om, den anden har det på samme måde. Der er en risiko, for at ens følelser ikke er gengældt, men spørgsmålet er om, det er en risiko, man er villig til at løbe. Er man det, så tænker jeg, at det handler om at tage mod til sig, springe ud i det, give det en chance og være 110 % sig selv. Hvis en person ikke kan lide dig for dig, så er det nok bare ikke mening, at det skal være jer to. Hvis det går, så går det, og hvis det ikke går, så går det alligevel. For man gav det en chance, fulgte sine mavefornemmelse, og skal så ikke længere gå og tænke, "hvad nu hvis dit" og "hvad nu hvis dat". Det kan man blive helt rundtosset i hovedet af, og man finder alligevel sjældent ud af, hvad svaret er, før man selv prøver at finde det. Så hvis der er nogle piger, som du kunne have lyst til at lære bedre at kende, så er mit bedste råd at springe ud i det og give det den chance, det fortjener.

Ud fra det du skriver i dit brev, får jeg dog en fornemmelse af, at du faktisk er rigtig god til at tage kontakten, når din interesse er vagt, og at det, som egentlig er det sværeste for dig, er at blive, når tingene bliver lidt mere seriøse. At det er her din tryghedssøgende natur kommer i spil, og at du trækker dig, fordi du bliver usikker og nervøs. Og det giver rigtig god mening, for det er nok lige der på det tidspunkt, hvor man begynder at give lidt mere af sig selv, at man også bliver mest usikker på sig selv, specielt hvis man som du har haft en ubehagelig oplevelse, hvor nogen udleverede en, selvom man havde vist dem stor tillid. Det er en mega ubehagelig oplevelse, det er der ingen tvivl om, og jeg kan godt forstå, at det har sat sig i dig. Det er ganske naturligt at ville beskytte sig selv, men nogle gange kan det være nødvendigt at tage et skridt tilbage for at se, om man i forsøget på at beskytte sig selv mod at blive såret, også fik "beskyttet" sig selv mod chancen for at for finde det, man søger.

Derfor tænker jeg, at selvom det er svært, så er det måske tid til at give det en chance mere. At kaste sig ud i det og prøve, og hvis du har mod på det, kunne det måske være en stor lettelse at gøre det ærligt. Altså at fortælle den pige, du vælger at date, at du gerne vil lære hende at kende, men også at du før har oplevet, at du pludselig trækker dig, og at du får kolde fødder, men at du arbejder på det. Det er ikke en nem ting at sige, men jeg tænker, at mange piger vil sætte pris på, at du er ærlig, og at det eventuelt også åbner en mulighed for at snakke om det, hvis du så får kolde fødder. og faktisk løse det Fordi jeg kan ikke garantere dig, at det er en følelse,, som ikke kommer til at opstå igenk igen. Vi er alle forskellige, nogle bliver rigtig nemt jaloux, andre er dårlige til at pleje deres parforhold og lader det gå i glemmebogen, og nogen har det ligesom dig, at det er totalt skræmmende og svært at skulle åbne sig op. Vi har alle vores udfordringer, det er helt naturligt, men vi behøver ikke at være slaver til det. Det er noget, man kan arbejde med, øve sig i og udfordre sig selv i, og det er måske det, som giver mest mening for dig lige nu. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og at du har mod på at prøve dig selv lidt af og se, hvor det bringer dig hen. Jeg ønsker dig rigtig meget held og lykke, og jeg håber, at du finder det, du søger.

De bedste hilsner 

Amanda