Kære Clara,

Tusind tak fordi du er så modig, at du tør åbne op om så svære nogle følelser i et brev til os. Jeg vil starte med at åbne mit svar med at fortælle dig, at det du oplever er meget stærke følelser men bestemt ikke unormalle følelser. Unge omkring din alder kan opleve at få meget stærke følelser både om dem selv og om andre, så din oplevelse er ikke unormal eller farlig. Der er ikke noget galt med dig. Samtidig vil jeg heller ikke benægte, at det er meget svære følelser at stå i, og jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret for, at der er noget galt med dig.

Når det kommer til hvad du kan gøre for at håndtere dine følelser, har jeg flere råd du kan prøve. Mit første råd er, at ud fra dit brev, forstår jeg det som, at det er en oplevelse, du ikke har talt med andre om. Derfor vil jeg råde dig til at tage fat i en god ven eller veninde og fortælle dem, hvad du oplever. Det er endnu sværere at håndtere store følelser, når man står alene i dem - og derfor er en god veninde eller ven, der forstår en, en virkelig god måde at starte på at forstå de følelser, man har. Du kan også vælge at tage fat i en af dine forældrer. Jeg ved, at det kan være svært at tro på, at ens forældre kan forstå det man går igennem, men stoler du på en af dem og føler, de kan give dig lidt råd og støtte, så opfordrer jeg dig til at tage fat i dem. Der er ikke noget at skamme sig over i din situation. Rigtig, rigtig mange har haft store følelser for andre, og det er en situation de fleste kan spejle sig i.

En anden ting du kan gøre, er at fokusere lidt på dig selv. I dit brev lyder det til, at du synes, de følelser du oplever, er helt uoverskuelige og ryster dig i din hverdag og i dine gøremål. Derfor tænker jeg, at det kunne hjælpe dig at fokusere på dig selv fremfor ham. Du nævner selv at både din forrige og nuværende obsession er drenge, der ikke virker til at være interesseret i dig og ikke er specielt søde. Det er svært at stoppe store følelser, men at flytte fokus kan være det første skridt. Fokuser på, hvordan du kommer igennem dagen. Hvad kan du gøre, der gør dig glad - som ikke omhandler ham? Hvad er dine interesser, dine højdepunkter på dagen, og hvordan kan du fylde din dag, så han ikke overtager den? Her tænker jeg igen på, at du skal fokusere på at distrahere din hjerne, så du får luft til at eksistere udenfor din obsession. I starten kan det være enormt svært, men det bliver nemmere jo bedre du bliver til det. Det kan også være, at det bliver nemmere at håndtere følelserne, hvis du prøver at skrive dem ned, så de kommer ud af dit hoved. Nogle gange kan det gøre en stor forskel, at man lader ordene blive set og gemt væk på en fysisk måde.

Sidst men ikke mindst vil jeg råde dig til at overveje nogle spørgsmål om den obsession du oplever. For mig kan jeg godt læse dit brev som en, der giver udtryk for, at hun også er meget usikker på sig selv. Hvad er det der gør, at du føler, at han fortjener din opmærksomhed, når du ved, at han er en "player"? Hvis du ved, at han muligvis bruger dig, hvad kan du gøre for at passe bedre på dig selv?

Og til aller sidst vil jeg sige, at hvis du ellers oplever angst og depression udenfor dine obsessions, så vil jeg foreslå dig at tage fat i skolepsykologen og få talt om, hvad der går og rumsterer inden i dig. Skolepsykologen er også en mulighed, hvis du vil tale med en, der ellers ikke kender dig og din situation. Det kan nogle gange være betryggende, at det ikke er dem, der står dig tættest, der får det at vide først. Du kan også bruge gruppechatten herinde som et sted at få luftet dine følelser og få talt med andre unge, som har stået i lignende situationer. Store følelser er ofte emner, der kommer oppe og vende på gruppechatten, så jeg tror bestemt, du finder nogen, der kan forstå hvad du står i.

Jeg håber, du kan bruge nogle af mine råd. Du må altid skrive herind igen, hvis du har brug for det. Tak for dit mod, og tak for dit brev.

Venlig hilsen,

Frida fra Cyberhus.