Træt af at bo i plejefamile.
Træt af at bo i plejefamile.
Hej, jeg er blevet træt af at bo i plejefamilie. Jeg har efterhånden boet i pleje i 7-8 år. Jeg har intet privat liv, må intet. Hvis man tager døren ind til mit værelse, må ikke lukke den.. Jeg bliver mildt sagt, konstant overvåget. Jeg planlægger at stikke af hjemme fra, en uge eller to.. har nemlig fået en kæreste i Skanderborg, som jeg har besøgt de weekender jeg har været ved min far ( som jeg er hver 3. weekend) Har hørt noget om ungdoms boligere? Men det får jeg nok aldrig nogensinde lov til, + jeg ville skulle droppe ud af min skole.. bad idea' Jeg har bare lyst til at tage soveposen og løbe indtil jeg ikke kan mere og så bo der.. Har prøvet at tage mit liv to gange.. og kan finde på det igen, det eneste der giver mig lyst til at leve er kæresten.. som jeg højt ser en gang om måneden. Hjælp mig, hvad skal jeg gøre? Stikke af, eller bare blive i det her helvede? Please skriv?
Kære pige :-)
Da jeg boede i min plejefamilie og var 15 år, havde jeg det på samme måde som dig. Jeg var træt af min plejefamilie, big time.
De var irriterende, skulle og ville bestemme alt, og jeg følte, at jeg ingenting måtte - somme tider var det, ja, som jeg forestillede mig, at det var, når man var i fængsel. Med andre ord tror jeg, at det er ganske normalt at være træt af sin plejefamilie og bare ønske at få lov til at kunne stå mere på egne ben og selv kunne bestemme.
Det kan være fristende at skride fra det hele, tage til kæresten og lukke bogen i, men det tror jeg ikke er løsningen.
Jeg vil anbefale dig til at begynde med, at du sætter dig ned og taler med din plejefamilie. Fortæl dem, at du i øjeblikket føler dig klemt inde. Du kan f.eks. bruge billedet af dig selv som værende en mælkebøtteblomst, som forsøger at bryde op fra jorden gennem asfalten, men det er svært, det er hårdt, og du kan ind imellem have svært ved at ånde. Naturligvis kun, hvis det kan hjælpe dig. Du kan med dette billede eller uden fortælle dem, at du har brug for at komme lidt væk fra det hele og spørge dem, om I i fællesskab ikke kan finde en løsning, som I begge kan have det godt med/være tilfredse med. Du kan fortælle dem, at du har enormt meget lyst til at se din kæreste og samtidig fortælle dem,at det er vigtigt for dig, at de stoler på dig og viser dig tillid. Det sidste, jeg nævner, betyder dog så, at du forpligter dig til det, I rent faktisk laver af aftaler - altså at overholde dem. Ellers vil dine plejeforældre måske fremover have sværere ved at vise dig tillid.
Kan du overholde de aftaler, I laver, er det min erfaring, at det i reglen udløser mere frihed. Er dine plejeforældre ikke til hverken at hugge eller stikke i (til at tale med), synes jeg, at du skal tale med din sagsbehandler på kommunen. Han eller hun skal lytte til dig/tale med dig. Du skal fortælle denne person om dit problem og få ham/hende til at tale med dine plejeforældre om, hvilke løsninger, der kunne være gode for dig.
For mit eget vedkommende kom jeg på efterskole - har du overvejet det? Det er typisk et år, og så kan du måske komme tilbage til din plejefamilie eller blive skrevet op til en ungdomsbolig efterfølgende, hvis din sagsbehandler synes, det er en god idé.
Jeg ønsker dig held og lykke med det.
Kh
Maia