Tvivler på alt, hader alt..

brevkassespørgsmål

Tvivler på alt, hader alt..

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 6 år 7 måneder siden

Hej Cyberhus

Jeg er en gennemsnits pige, der har en mor, far og to lillebrødre, har masser venner og veninder og en dejlig kæreste. Jeg spiller fodbold 3-4 dage om ugen og har en skade i ryggen. Ja, mit liv er nu meget normalt. Men altså mit problem er:

Jeg har meget ondt i hovedet hele tiden.. Jeg orker ikke skolen, mine venner, veninder osv. Jeg går rundt og lader som om alt er perfekt, men faktisk har jeg det vildt dårligt.. Jeg har intet tilovers for mine venner, jeg bliver sur på dem og vil helst bare væk fra alt. Det er kun min kæreste, som jeg vil være sammen med, han er den eneste jeg ikke er sur, skuffet osv over.. I skolen snakker jeg nærmest aldrig med nogle, ikke engang "min bedste veninde", som jeg går i klasse med, vil jeg snakke med mere. Jeg er ur på hende og synes hun er irreterende. Hvis nogle spørger om der er noget galt, smiler jeg bare og siger nej, selvom jeg ligeså godt kunne brydde ud i gråd.. Jeg prøver at lade vær med at vise der er noget galt, men det er tit jeg græder mig selv i søvn.. Hvad er det, som er galt med mig? 

 Knus den fortvivlede pige.

Ps. Håber I forstår det..

Svar: 

Hej med dig!

Jeg kan godt høre, at det hele virker til at være rigtig svært for tiden, og det er rigtig fint, at du skriver herind for at snakke lidt om det. 

Først og fremmest er der ikke noget galt med dig. Det, du føler, er helt normalt - og det skal selvfølgelig ikke forstås på den måde, at det er helt fint, at du har det sådan, for det er det selvfølgelig ikke. Men det skal forstås på den måde, at der er rigtig mange andre unge på din alder, der oplever lignende følelser; at man ikke orker skolen, at man er træt af sine venner - selv sine bedste venner, at man føler hele tiden, man kunne begynde at græde osv. I din alder sker der rigtig meget, både med ens krop, men også med ens person. Man ændrer sig måske rigtig meget. Man begynder at gå op i nogle andre ting, end man gjorde før, og de personer man før kunne lide, synes man pludselig er dumme og irriterende. Fordi man snart er færdig med folkeskolen, kan der måske også komme nogle bekymringer om ens fremtid, og om hvad man skal, og det kan også gøre, at man synes, det hele er uoverskueligt, og man bliver helt træt og orker ingenting, og synes bare det hele er hårdt. 

Det må også være rigtig hårdt at have en skade i ryggen, når du spiller fodbold så mange gange om ugen - måske det også er noget, der påvirker dig og gør dig lidt ked af det?!
Det er svært for mig at vide, hvorfor du har det, som du har det, men måske det her kan være nogle af de tanker, du kan have.
Men det, jeg synes, er rigtig vigtigt er, at du får snakket med nogen om, hvordan du har det. Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært at skulle snakke med en anden person om noget, som er svært og fortælle, at man har det dårligt, men det er rigtig vigtigt, at du ikke går med alt det her selv. Hvis man kun går alene med alle de her tanker, kommer det hele bare til at virke endnu mere uoverskueligt og håbløst, og man kommer måske til at føle sig mere og mere alene. Det kan hjælpe utrolig meget at snakke med et andet menneske om, hvordan man har det, og fortælle om sine tanker og følelser. Måske du kunne snakke med din mor eller far, og fortælle dem, hvordan du har det? De har måske også lagt mærke til, at du ikke virker så glad, og vil sikkert blive rigtig glade, hvis du vil snakke med dem om det, så de kan prøve at hjælpe dig. Det kunne også være, du kunne snakke med din kæreste om det, og fortælle ham om, hvordan du har det. Det kan give jer et godt og tæt forhold, at I fortæller hinanden alt og kan dele det med hinanden, når man ikke har det så godt. 
Måske du også kunne snakke med en af dine veninder - du nævner godt nok, at du ikke rigtig gider snakke med dem, og synes de er irriterende osv., men måske hvis du var alene sammen med en af dine veninder, vil det være lidt anderledes end i skolen, og I vil kunne snakke om, hvordan I har det. Måske vil du finde ud af, at din veninde har oplevet at have det lidt ligesom dig, og det kan hjælpe rigtig meget at snakke med en, der har haft det ligesom en selv. Og selvom hun ikke har, kan hun måske godt forstå dig alligevel.

Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til, at du skriver du hele tiden har meget ondt i hovedet. Jeg tænker, at det enten kan være sådan, at du har meget ondt i hovedet, og derfor kan det være, at du føler du ikke orker skolen, og at du er ked af det osv. Eller også kan det være, at hovedpinen netop skyldes, at du har det dårligt og er meget ked af det osv. Uanset hvad, synes jeg, det er vigtigt, at du også snakker med dine forældre om det - at du har meget ondt i hovedet, og ikke ved hvorfor. Det vil nok være en god ide at prøve at tage til lægen og få det undersøgt (det kan fx også være, fordi du har brug for briller, at du har meget ondt i hovedet), og her vil det også være godt at have din mor eller far med. Så jeg synes, det vil være rigtig godt, hvis du kan snakke med dine forældre om, hvordan du har det. Hvis du synes, det er for svært at fortælle dem det selv, kan du måske prøve at vise dem det her brev, du har skrevet herind, og måske også mit svar. Så ved de lidt om, hvordan du har det, og så kan I bagefter få en snak om det hele.

Jeg håber, du kan bruge mit svar og håber rigtig meget, at du snart får det bedre.

Mange hilsner fra Janni

Janni har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program