Skal jeg slå op med min kæreste?

vi har været kærester i ca. 2,5 år, altså siden vi var 14. Så jeg har nærmest ikke været teenager og single på samme tid. Og lige

nu har jeg ingen idé om hvad det vil sige at være single.

Jeg er begyndt at tænke rigtig meget over at slå op med min kæreste. 

Da vi blev kærester boede vi rigtig langt fra hinanden og naturligt nok opstod der noget jalousi, fra min kærestes side. 

Men det var ikke bare en lille smule jalousi, det blev værre og værre og til sidst var det blevet så slemt at han truede en af mine venner

(ved at skrive en besked over Facebook til ham) meD at han ville banke ham hvis han ikke holdt sig langt væk fra mig. Min ven skyndte

sig at vise det til mig og vi viste det til orstanderen på vores efterskole (både mig, min ven og min kæreste gik på samme efterskole, men

min ven og jeg havde gået der i et år før min kæreste startede der)

forstanderen lovede at han ville tage en alvorlig snak med min kæreste og jeg besluttede (langt om længe, i følge mine venner) at slå

op med ham. (Det var jo ikke bare noget der havde stået på i en måned, men noget der var blevet værre og værre i løbet af 1,5 år).

jeg slog også rent faktisk op med ham, men på en eller anden måde fik han mig til at give ham endnu en chance. Men jeg sagde til ham

at han skulle bevise overfor mig at han kunne være en god kæreste, før jeg ville holde ham i hånden eller kysse eller være ligesom

kærester igen. Og det hjalp faktisk, så nu har vi egentlig et ret sundt forhold.

min kæreste er ikke en person der bryder sig om andre mennesker, heller ikke hvis det er mine venner. Han starter med at hade folk 

og så skal de ligesom gøre sig fortjent til at han kan lide dem. Kort sagt er han et ret pessimistisk menneske.

det er jeg begyndt at blive træt af at høre på, men nå jeg siger noget til ham om det, forstår han det ikke, for han synes det er sjovt 

når han taler ned om noget. 

Det værste han har gjort er at tale ned om min bedste veninde mens jeg hørte på det. Bare fordi en af de andre fra vores efterskole

ikke kunne lide hende. Min kæreste ved godt at hun betyder utroligt meget for mig og han ved også at hun har hjulpet mig igennem 

nogle svære ting i mit liv.

ud over det er jeg begyndt slet ikke at have lyst til at have sex med ham overhovedet, hvilket ellers aldrig plejer at være et problem.

jeg har også haft nogle drømme. En af dem handlede om at jeg lå nøgen i min kærestes seng sammen med en eller anden fremmed

dreng. Min kæreste blev ikke sur I drømmen.

en anden drøm jeg havde handlede om at jeg havde fået en flirt på en sommerferie. Jeg var forelsket i min drøm. Jeg fortalte det så

til min kæreste(stadig i drømmen) og han sagde bare at jeg skulle lade ham gå.

Jeg var Til en fest med min nye klasse (gymnasiet) og nogle af værtens venner. Der var en af de venner som jeg bare snakkede rigtig

meget med hele aftenen. Vi snakkede om ting jeg aldrig ville kunne snakke om med min kæreste.

ting som at man bare skal være sig selv ligegyldigt hvor anderledes man er og sindsyge fremtidsdrømme. Mange ting som min kæreste

bare ville grine af eller gøre nar af hvis jeg nævnte foran ham. Jeg var en smule fuld, men jeg kan huske at jeg tænkte at han var

sådan en dreng jeg burde være kærester med

om natten drømte jeg at jeg var til en fest med mange af de samme mennesker inklusiv ham fra festen i virkeligheden som jeg snakkede med

og ligepludselig var vi ved at kysse, men jeg stoppede og sagde at jeg blev nødt til at snakke med min kæreste, og så slog det mig bare lige

pludselig at jeg skulle slå op med min kæreste. Jeg fandt ham og sagde at jeg ikke havde lyst til at være kærester med ham længere, han

sagde bare okay og så kyssede han mig rigtig meget, som om det var sådan et "jeg lader dig gå" ritual.

jeg har ikke fortalt nogen om mine drømme.

det er ikke fordi jeg tror at drømmene er et tegn eller noget, men det er vel noget der ligger dybt i min underbevidsthed. For når jeg

drømmer er jeg ikke i tvivl om at jeg skal slå op med ham. Men når jeg er vågen virker det som noget meget underligt at gøre.

nu har jeg fået det til at lyde som om min kæreste er et rigtig dårligt menneske. Det er han bestemt ikke! Jeg blev jo kærester med

ham af en grund. Han elsker sine tætte venner og sin familie, og vi har det da også af og til rigtig hyggeligt sammen og griner og

har nogle for sjov skænderier og slåskampe. Og vi kan snakke om rigtig mange ting sammen, men efter efterskole sammen med ham

hvor jeg har set ham være sammen med venner og ikke bare familie, er jeg blevet ikke bange, men jeg har ikke lyst til at fortælle

ham så mange ting fordi jeg ved hvor fordomsfuld han er.

jeg elsker ham rigtig meget, han har jo været en stor del af mit liv de sidste par år og ud over det har vi altid kendt hinanden, men jeg

tror måske ikke jeg er forelsket i ham mere. Jeg elsker ham nok mere ligesom jeg elsker mine søskende eller mine venner.

Men efter så lang tid som vi har været kærester kan man jo ikke gå rundt og være nyforelsket hele tiden og jeg tror måske også at

det bare e det der har ramt mig. At jeg ikke bare har lyst til at holde ham i hånden hele tiden fordi dert er blevet en vane.

men det kan man jo gøre noget ved. Vi har trods alt været igennem værre ting sammen.

Jeg ved ikke om min kæreste har det på samme måde, det tror jeg ikke. Men jeg er bange for at hvis jeg bringer det op, tror han 

bare at jeg vil slå op lige med det samme. Misforstå hvad jeg siger og blive sur eller meget ked af det.

jeg tror vel bare mit spørgsmål er om jeg skal slå op med ham eller om jeg skal prøve på at får det til at fungere igen.