Min bedsteven kan lide mig.
Min bedsteven kan lide mig.
Hej cyberhus!
Jeg har en virkelig fantastisk god ven som (vi kalder for R), som jeg holder virkelig meget af. Jeg havde aldrig rigtig set ham mere end som ven, og derfor flte jeg bare jeg kunne snakke med ham om alt. F.eks. hvis jeg havde drenge problemer, men lagde godt mærke at han ikke rigtig gad og snakke om det emne.
Jeg havde noget med en dreng, som jeg virkelig godt kunne lide, men det stoppede, og jeg var virkelig ked af det. R var som en af de første som trøstede mig, og sagde det hele nok skulle gå. Han inviterede mig hjem til ham, hvor vi hyggede og snakkede.
Nogle uger efter holder R så en fest, hvor R så siger til mig at han har været forelsket i mig, i over et år, jeg bliver virkelig chokeret, da han aldrig har sagt noget til mig. Jeg synes det var virkelig underligt, at han lige pludselig sagde han kunne lide mig, for jeg havde ikke føleleser for ham. Han ville gerne have svar på om jeg ville det her, men jeg sagde jeg gerne ville tænke over det.
Vi skulle så til Spanien sammen, med vores andre fællesvenner. Jeg sagde jeg ville give svar dernede om jeg ville R, og jeg var stadig meget i tvivl. Vi kommer derned, og vi drikker en masse. R siger så til mig en af de første par dage, at enten var det "alt eller intet", og jeg bliver virkelig ked af det, når han siger det til mig, og vi var begge meget stive der. Jeg siger så intet, og jeg fortryder det ikke rigtig lige efter.
Dagen efter snakker vi ikke rigtig sammen, og heller ikke aften. Det næste dag igen, tager vi ud i byen igen, og han begynder så at snakke med en anden pige, som er en af vores fællesvenner. Jeg kunne godt mærke jeg blev ret jaloux, og hiver ham faktisk væk fra denne her pige... Han bliver virkelig sur på mig, og forstår ikke hvorfor jeg skulle gøre det. Han siger jeg har fået mine chancer, og jeg har nok været en virkelig led kælling overfor ham.. Han gik så ned til hende pigen igen, og jeg fik det virkelig dårligt over mig selv, jeg tror det var der, hvor det faktiskgik op for mig, at jeg nok også havde lidt følelser overfor ham..
Den næste dag, ville jeg så snakke med R, hvor han sagde han gerne ville snakke med hende igen, og at jeg nærmest var glemt og ude af hans liv. Vi taler ikke rigtig sammen, de sidste dage af turen.
Da vi kommer hjem, håbede jeg på de ikke ville skrive sammen, men det gjorde de desværre. Jeg skrev til R, at jeg gerne ville med ham, men han bliv ved med ignorere mig. Jeg er blevet såret af mange fyre, og troede bare virkelig ikke at R, ville gøre sådan noget over for mig...
Efter nogle uger var vi så til fest sammen igen, og han begynder at prøve at kysse mig, og sige at han vil have mig. Jeg bliver virkelig forvirret når han siger sådan noget. Han sagde også at han ikke skrev meed hende pigen længere. Jeg reagere ret voldsomt, og bliver både sur og ked af det, fordi jeg stadig godt kan lide ham, men jeg ville heller ikke bare kysse ham, for han skulle ikke tro at han bare kunne få mig. Han vælger så at gå fra festen, fordi han bliver så sur på mig, og det gjordemig endnu mere ked af det.
Vi skrev sammen dagen efter, hvor R skrev at han ikke mente nogle af de ting han sagde til mig.
Hej med dig,
Det lyder til, at du og R har gået skævt af hinanden flere gange og derfor er endt med at misforstå hinanen på kryds og tværs. Det er virkelig ærgerligt. Det er rigtig svært altid at mærke hvordan man har det med et andet menneske indtil det går op for en at man kan risikere at miste det andet menneske. Måske var det også det der skete for dig? Jeg kan godt forstå det kan være svært når det drejer sig om ens bedste ven - både at være sikker på hvad man føler, men også at vide hvad man skal gøre, da man jo ikke vil risikere at miste sin bedste ven.
Jeg synes det lyder til, at du én gang for alle må få fortalt R hvordan du har det med ham. Så er der ikke noget at være i tvivl om, og uanset hvad der sker, så kan I komme videre istedet for hele tiden at gøre hinanden kede af det. Hvis han også kan lide dig, så kan I finde ud af det sammen, og hvis det viser sig at han ikke føler noget for dig, så har du i det mindste været ærlig. Han har jo allerede en gang sagt at det var alt eller intet - og selvom det er en hård udmelding, så tænker jeg egentlig at det er meget rammende for hvad der er sket mellem jer. Derfor tror jeg det ville være det bedste for dig og R hvis I var helt ærlige overfor hinanden. Jeg ved godt, at det er rigtig svært at skulle fortælle et andet menneske hvordan man har det med dem, men jeg tror det er den eneste løsning for jer, da I begge to allerede har indrømmet at I kan lide hinanden. Desuden fornemmer jeg også at du ønsker at få en afklaring på hvad der sker mellem jer, og derfor tror jeg det er den bedste løsning for jer.
Måske kunne du også snakke med en veninde om det. Det kan være rart at høre andres perspektiv på sagen og hvem ved, måske har din veninde nogle gode råd og tanker, som du kan bruge? Du er også velkommen til at skrive til os på 1-1chatten, hvor du kan snakke med en voksen rådgiver om det, der fylder hos dig. Som sagt kan det være rart at snakke med andre, så man kan få sig et overblik over ens tanker omkring det hele. Du finder chatten her.
Jeg håber du kan bruge mit svar!
Held og lykke med det
De bedste hilsner,
Astrid