Livet er mærkeligt + kys med bedste veninde

brevkassespørgsmål

Livet er mærkeligt + kys med bedste veninde

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 4 år 5 dage siden

Hej! Pp her

Jeg en dreng på 16 år som virkelig nyder det sociale liv. Dvs. Fester "drengerøvs" aftner og være sammen med veninder osv. Men alligevel så inde i hovedet er jeg så

mærkelig. Det svært at forklare men det startede i slutningen af 6 hvor jeg begyndte at tænke over hvem jeg er. Siden da har jeg forandret mig meget og gør det stadig. jeg kan ik rigtig finde ud af hvem jeg er og det mentalt hårdt. Jeg sætter høje krav til

mig selv når det gælder det sociale. Jeg vil gerne være den sjove, kærlige, den perfekte sociale person og det hårdt inde i hovedet fordi jeg er bange for ikke at leve op til mine krav agtig. Håber det giver mening. F.eks hvis det nu sku ske at jeg blivrr lidt genert over for en pige - hvilket er sjælendt;) - bliver jeg altid sur på mig selv efter selvom jeg godt ved det naturligt. Hvad jeg skal jeg gøre for at slappe mere af i hovedet og ikke konstant tænke over alt det bullshit.. Det var det første :-D 

Her for nogen dage siden var jeg til fest med min rigtig gode veninde. Nok min bedste veninde. Det var en af de her fester hvor forældre ikke var hjemme og alle havde en fantastisk fest og de fleste var godt og grundig påvirket af alkohol og mig og min veninde var ikke en undtagelse. Men klokken var ved at være mange og vi var gået på toilet sammen fordi det plejede vi godt at kunne gøre. Hun tissede og jeg stod bare og snakkede med hende om alt muligt jeg ik kan huske. Så blev hun færdig og hun trak trusserne op og jeg stod bare der og kiggede... Så grinte vi bare lidt. Hun kom så LIDT tæt på mig og snakkede - det skal lige siges at vi plejer tit at være rimelig flirtende og ekstra meget når vi fulde - men hun kom så tæt på mig og døren var låst. Jeg stod lænnede op mod væggen og hun lænede sig ind mod mig. Der blev jeg lidt overrasket. Jeg holdte så om hende mens vi stod og lovede hinanden at vi skulle holde kontanken for evigt. Hun begyndte så lidt at bevæge sig op af mig og hendes vejrtrækning blev dybere - hvilket af erfaring når det gælder piger er et tegn på hun er lidt små liderlig - jeg blev sådan lidt overrasket men nød det virkelig. Vi begyndte så at stå meget tæt med munden og vores munde blev ved med at streffe hinanden. Kunne på det her tidspunkt godt mærke det var ved at gå i bukserne og ja så skete... Vi snavede og snavede og der blev pillede og hun blev rimelig tændt.. Det var så forkert men føltes så rigtig. Vi kyssede i laaaang tid og pillede osv men ikke mere da vi selvom vi var fulde dog havde lidt fornuft. Vi var trods alt på min vens toilet til en fest. Jeg havde så lovede hende tidligere på aften at "følge" hende hjem... Haha og i kan vel godt regne ud hvordan det endte.. Vi kyssede og rørte på hinanden stort set hele vejen.. vi var begge rimelig tændt og jeg spurgte om hun var alene hjemme? Selvfølgelig fordi jeg på det her tidspunkt gerne ville mere. Men det var hun ik og det blev ik til mere men vi snakkede om at ha sex sammen bare som venner.. Kan man det og hvordan tackler jeg den her situation? jeg har ikke følelser for hende (hvad jeg ved af) og tror heller ik hun har for mig men hun er virkelig dejligt og er tryg omkring hende så det føltes bare så rigtig.. Vi har kort fået skrevet om det og vi blevet enige om at ligge det bag os.. Men kan vi Det og hvis det kommer til vi skal gøre det igen og måske ha sex kan man så godt gøre det som bare venner? 

Vh: PP

 

Svar: 

Hej PP,

Sådan som jeg forstår dit brev, så er der to adskilte problemer, og jeg vil derfor dele mit svar op i to.

Det er helt normalt at blive optaget af hvem man er når man er i din alder. Det begynder at fylde mere og mere fordi man kommer i en periode i ens liv hvor det går op for en at man skal til at træffe nogle valg, som får betydning for resten af ens liv, fx. hvilket menneske man vil være og valg af uddannelse og den slags. Vi lever i et samfund hvor vi er vant til at vi kan vælge til og fra som vi har lyst til og at alting skifter lynhurtigt. Det gør det ikke nemmere at træffe de her valg, som har længerevarende konsekvenser. Jeg synes dog det lyder til at du har rigtig godt styr på det hele og til at du heldigvis nyder livet, lige præcis som man gerne skulle. Det er dejligt at høre! Grunden til at jeg alligevel skriver det er, at jeg kan høre på dig at det fylder meget og er mentalt hårdt for dig. Det er helt naturligt at have det sådan. Alle mennesker stiller krav til sig selv - nogle flere end andre, men det lyder til, at du stiller mange og høje krav til dig selv, som derfor er svære at efterleve. Det betyder også at man kommer til at skuffe sig selv og blive sur på sig selv over at det hele ikke lykkedes. Som du selv skriver er det jo helt naturligt at man kan blive genert eller ikke kan leve op til alle de situationer som livet bringer en i. Jeg tror du vil få mere ro i hovedet hvis du fik lært at skrue lidt ned for forventningerne til dig selv. Jeg ved godt at det er en rigtig svær opgave, men når du får det lært, vil det være noget du kan bruge resten af dit liv! Hele livet igennem vil der blive stillet krav til os, men rigtig mange føler stadig at det er deres egne krav og forventninger, som er dem, der gør det svært at blive tilfreds. Derfor er det også vigtigt først og fremmest at lære at være tilfreds med sig selv, for så kan man også bedre tackle andres krav. Selvfølgelig er det vigtigt at have nogle krav til sig selv, da de også motiverer en til at gøre sit bedste, men hvis de bliver hæmmende for en, så skal man sænke dem.
Jeg synes du skal starte med at erkende at du har for høje forventninger til dig selv, accepter også at man ikke kan være perfekt og træk så vejret helt ned i maven :-) 
Jeg tror det ville hjælpe dig at skrive dine forventninger til dig selv ned på et stykke papir. Nogle gange kan det hjælpe at se dem sort på hvidt. Måske kan du endda prioritere dem, så du kan holde fokus på hvad der er vigtigt for DIG. Nogle af kravene kan så blive til krav der er gode hvis det er muligt, men ikke afgørende hvis ikke det er muligt, mens andre krav er mere vigtige at leve op til. For man kan ikke det hele. Måske kan det også hjælpe dig at tænke på det som om det var en god ven der havde det som du har det. Hvad ville du sige til ham? Formentlig at det slet ikke er så slemt som han gør det til og at det er HELT NORMALT fx. at blive genert hvis man er sammen med en pige.

I forhold til dine tanker omkring din veninde, så synes jeg du gør dig en masse gode og relevante tanker omkring det. Det er aldrig nemt at finde ud af balancen mellem venskab, sex og kærlighed. Hvor går grænsen og kan man holde denne balance uden at ødelægge noget? Det lyder til at I havde en rigtig god fest begge to og at I er trygge og glade for hinanden. Jeg synes det er så godt at høre, at I kunne snakke om det dagen efter, så det ikke lå som nnoget akavet mellem jer. For det første er det vigtigt at I kun gør det som I BEGGE har det godt med og er trygge ved. For det andet skal I selvfølgelig begge mærke efter om I har det på samme måde med hinanden. I skal jo passe på hinanden og jeres venskab. Hvis I ikke har det på samme måde (fx. hvis hun er lidt forelsket i dig, men du ikke er i hende, eller omvendt), så synes jeg I skal passe på med at have sex, da det så kan komme til at betyde noget forskelligt for jer, og dermed risikerer I at såre hinanden. Desuden vil jeg sige, at selvom det selvfølgelig er muligt at have sex uden at være forelsket og heller ikke blive det bagefter, så kan sex godt få følelser frem som man ikke havde forventet og det synes jeg I skal have med i jeres overvejelser. Mit bedste råd i forhold til det her problem er derfor, at passe på hinanden - både følelsesmæssigt, men selvfølgelig også med beskyttelse, hvis I vælger at have sex med hinanden.

Jeg håber du kan bruge mine råd!

De bedste hilsner,

Astrid

Astrids billede
Astrid har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program