Kærester problemer

brevkassespørgsmål

Kærester problemer

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 6 år 6 måneder siden

Hej Cyberhus

Jeg har et problem. Jeg har været vild med en pige siden 1. og har gået i 7 år hvor jeg ikke turer spørge hende.  Da jeg endelig tog mig sammen/blev presset til det svarede hun ikke men fik en af hendes venner til at svare at det aldrig ville ske.  Nu er det et år siden og selvom det er blevet bedre så undgår hun mig stadig. 

Hvad skal jeg gøre, kan ikke tænke på andet end hende...

Svar: 

Hej Anonym

Det er virkelig ikke sjovt at blive afvist på den måde, men hvor var du sej at du tog mod til dig, efter at have gået så lang tid. 

Det er selvfølgelig rigtig trist at hun slet ikke havde det på samme måde, men følelser er bare ikke altid gengældte. Selvom det må have været hårdt at få at vide, og selvom du stadig tænker rigtig meget på hende, tror jeg det var godt for dig at få tingene afklaret. 

Følelser er ikke noget man sådan kan slukke for, fra den ene dag til den anden. Derfor kan jeg også godt forstå, hvis du stadig tænker på hende. Det er meget naturligt. På den anden side er det også hårdt, og jeg tænker at du derfor er nødt til at prøve arbejde lidt anderledes med dine tanker om hende. 

For det kommer ikke til at ske. Det sagde hun. Jeg tænker du bliver nødt til at acceptere hendes valg. Du bliver nødt til at acceptere at hun ikke har de samme følelser for dig. 
Du siger at du ikke kan tænke på andet end hende. Det tror jeg de fleste der har været ulykkeligt forelsket kender til. Det er svært at tvinge sig selv til at tænke på andet. Men det kan godt lade sig gøre, hvis man fylder sin tid ud med en masse aktiviteter. 
Når man hænger ud med venner og familie, går til sport, eller nørder med et eller andet man synes er spændende, har hjernen ikke så meget overskud til at tænke. Og med bitte bitte små skridt kan man på den måde få tankerne om hende til at fylde mindre og mindre. Det tager tid, men det skal nok lykkes. 

Lav en masse med dine venner. Lav mad sammen med dine forældre. Hjælp dine søskende med lektier, start til sport, eller tag afsted en ekstra gang om ugen, hvis du allerede går til noget sport. Begynd at læse om et eller andet der interesserer dig. Fyld din tid ud med aktiviteter. Jo flere ting du laver, jo mere du er igang...jo mindre overskud har din hjerne til at tænke på hende. Og lige så stille er jeg sikker på du vil opleve, at du tænker mindre og mindre på hende. 

Gode hilsner Julie

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program