Keder mig -.-
Keder mig -.-
Hej jeg er en dreng på 15, som går i 10. klasse. Jeg syntes til tider, at mit liv er for kedeligt. Jeg laver aldrig noget spændende/sjovt. Mest fordi jeg ikke har recuorcerne til at lave min favorit hobby, som er ski sport. Jeg elsker at fest, men pga. min venkreds, så bliver jeg aldrig inviteret. Jeg er rigtig ked af, at jeg ikke får lov til at leve mit ungdoms liv til det fuldest, og jeg hader at side hjemme hver weekenden og lave "ikke en skid". Og jeg bliver rigtig jalous, hver gang jeg f.eks ser nogle af mine gamle klassekameraters snapchat, hvor de fester og har det sjovt hver weekend. Jeg har sådan 3 tærre venner, som jeg hygger mig med, men vi kommer aldrig, eller ihvertifald sjælendt ud og lave noget fedt. Jeg har snakket med mine forældre om problemet, men det jo ikke rigtig noget at gøre.
Så for at komme til sagen: Så er jeg ked af mit live, på den måde, at jeg ikke føler jeg lever det til det fuldest.
Håber i kan hjælpe på nogen måde, da det er noget, der har en stor "impact" på min hverdag.
Hej dreng. Det er godt at du skriver herind og deler dine bekymringer om dit liv. Jeg kan rigtig godt forstå, at det er hårdt for dig, og du kan måske føle, at du er den eneste der har det sådan. Men der findes mange andre drenge, som har det ligesom dig, og ikke føler at de lever deres ungdomsliv til det fuldeste, det er helt normalt at have det sådan.
Jeg kan godt forstå, at det ikke er rart at sidde derhjemme hver weekend, og se på nogle af dine gamle klassekammeraters snapchat når de fester, når du også har lyst til at feste og komme ud, det må være hårdt for dig. Men egentligt er der faktisk mange unge, som sidder hjemme i weekenden. Når man så ser det, der bliver lagt op på snapchat, kan det føles som om alle andre har det sjovt, men snapchat er ikke den virkelige verden, men mere et sted, hvor folk prøver at vise sig fra deres bedste side, og forsøger at vise, at de lever det fedeste liv. Det kan måske hjælpe dig lidt at tænke på det. Noget andet jeg lige tænker på er, om du har spurgt dine gamle klassekammerater, om du må komme med til en af deres fester? Nu ved jeg ikke om det er nogle gamle venner, eller om du stadig ser noget til dem. Men en mulighed kunne ihvertfald være at spørge, om du måske kunne komme med en gang. Jeg ved ikke om du har skiftet vennekreds, og ikke ser dine gamle klassekammerater mere, og om dine tre tætte venner er nye? Hvis det er sådan det forholder sig, vil jeg sige, at det kan godt være svært at skifte vennekreds, fordi ens nye venner måske ikke er som de gamle, og det kan tage tid at finde sig godt til rette med de nye venner, men det betyder ikke, at det ikke kan blive godt med tiden. Det kan måske bare tage noget tid.
Du skriver, at du hygger med dine tre venner, men det lyder som om i ikke laver så mange ting sammen. Har du mon tænkt på at spørge dem, om i ikke skal finde på nogle aktiviteter en dag? Det kunne være noget som i alle kan lide at lave, måske noget sport? Det kan jo sagtens være, at de vil være friske på det, selvom de ikke selv har foreslået noget. Måske kan du også spørge dem, om I ikke skal holde en fest en weekend. I behøver jo ikke gøre noget stort ud af det. Måske går nogle af dem rundt med de samme tanker som dig, og ønsker også at lave nogle sjove aktiviteter.
Det, at du skriver at du aldrig laver noget spændende eller sjovt, er for mig et sundt tegn, det viser at du er en dreng med gang i, og som har brug for at der sker noget.
Så altså - til at starte med kan du prøve at spørge dine tætte venner, om i skal lave en aktivitet sammen og høre dem, hvad de vil synes er sjovt. Ellers kan du også se, hvad der er i den by du bor i, af ting man kan gå til, og så selv starte til noget. Så kan du måske møde nogle nye venner fx i en ungdomsklub eller til fodbold, som har de samme interesser som dig. Det kan være, at dine forældre kan hjælpe dig med at se, hvad der er i byen. Jeg ved det kræver mod at starte på noget nyt, men jeg tror godt du kan :) Det kan også være, at der er nogle foreninger eller klubber for folk, der ligesom dig er ski interesseret. Du kan f.eks. prøve at se på den her side, måske du kender den i forvejen? Ellers kan det være, at du kan finde nogle sider på Facebook eller ved at søge lidt på nettet? Det er altid rart at tale med nogen og være sammen med nogen, som har nogenlunde samme interesser, og brænder for at lave det samme. Jeg vil også lige sige, at jeg synes at det er super sejt af dig, at du har delt dine bekymringer med dine forældre, det kræver mod, og det viser, at du ikke er ligeglad med, hvordan du selv har det.
Du skriver, at du ikke har ressourcerne til at lave din favoritsport. Jeg kan godt forstå, at det må være frustrerende for dig. Men jeg tænker at selvom du ikke har ressourcerne lige nu, så hold fast i din drøm - måske den kan blive mulig en dag!
Håber mine råd kan hjælpe eller opmuntre dig lidt.
De bedste hilsener
Elisabet