Kære du,

Hvor er det dejligt at høre, at du er blevet vildt forelsket. Forelskelser er fantastiske - de kan næsten opleves magiske! Du er ikke hverken forkert eller vanvittig! Du er forelsket - og det skal du nyde. Selvom forelskelser også er svære og kan gøre ondt fordi man føler SÅ meget på en gang, så er de også vidunderlige! Nogle mener ganske vist, at den tilstand man er i når man er forelsket minder om den tilstand man kommer i når man bliver en smule vanvittig, men det betyder ikke at du ikke godt kan stole på dine egne følelser og det betyder ikke at du er hverken forkert eller vanvittig. Jeg tror, at når man siger at man er ligesom en sindssyg når man er forelsket, så handler det om, at man i en periode bliver opslugt af et andet menneske, at man kun kan tænke på dette menneske og ikke kan få øje på nogle fejl eller mangler ved dette menneske. Det er jo netop en af de ting, der er så fantastiske ved at være forelsket og jeg håber at du på trods af alle de rationelle tanker, også kan nyde denne periode.

Der er mange aspekter i dine spørgsmål. Der er aldersforskellen, den fysiske afstand mellem jer og manglende accept og forståelse fra jeres forældre (måske særligt hendes). Jeg kan sagtens forstå at det er tanker og spørgsmål, som fylder rigtig meget hos dig! Hvor er det godt at høre, at du føler du kan snakke med skolevejlederen om det. Det er nemlig rigtig vigtigt at dele svære tanker og spørgsmål med andre, så man ikke går alene med alt det der gør det hele svært.

Sådan som jeg læser dit brev så er der faktisk 4 spørgsmål, som fylder meget. De er 1) om du bør fortælle det til dine forældre?, 2) om det er vanvittigt at være sammen med en der er 4 år ældre?, 3) om det er vanvittigt at du gerne vil leve resten af dit liv med hende?, 4) om det er forkert at du elsker hende så meget når du ikke har mødt hende før? Jeg vil dele mine tanker omkring alle disse fire spørgsmål nedenfor:

1)

Jeg kan sagtens forstå du synes det er svært at vide om du bør fortælle det til dine forældre. Det lyder til, at både du og hende ikke oplever hverken den helt store accept eller forståelse fra jeres forældre. Jeg synes dog, at det var et rigtig godt råd du fik fra din skolevejleder. Hun havde nogle gode pointer. Selvom dine forældre tænker det blot er en fase, hvilket jeg godt kan forstå hvis du synes er frustrerende de ser sådan på det, så behøver det jo ikke betyde, at de ikke værdsætter at du er ærlig overfor dem. Derfor tænker jeg at det kunne være en god ide at fortælle dem om dig og L. Hun betyder jo en masse for dig, så derfor synes jeg de har fortjent at vide det. Jeg kan desværre ikke love hvordan de vil reagere og jeg kan sagtens sætte mig ind i at det må være svært hvis de reagerer med at forbyde dig at snakke med L, men modsat så er det en helt klar fordel at de hører sandheden fra dig og at du signalere at det her ikke "bare" er en fase.

2)

I forhold til aldersforskellen, så kan jeg godt forstå du synes fire år er meget når du "kun" er 16. Aldersforskelle har det med at blive "mindre" og "mindre" med tiden. Fx. ville man ikke tænke videre over det hvis man så et par på 40 og 44 år. Men selvom det er samme forskel, så virker forskellen bare større når man er hhv. 16 og 20 år. Samtidig er alder jo bare et tal, og jeg synes faktisk det lyder til at I er meget samme sted i livet og sagtens kan tale sammen på samme "niveau" - hvis det giver mening? Når jeg skriver, at alder bare er et tal, mener jeg netop det, at man også må tænke på om der er forskel på andre ting end blot alderen. Der er jo stor forskel på folk, selvom de er samme alder. Med det mener jeg også, at hvis I samme sted i livet og godt kan finde ting at tale om og forenes om, så betyder de 4 år måske ikke så meget? Jeg synes dog du skal mærke efter om denne aldersforskel fylder så meget i dig, at det ikke er noget du kan lægge i baggrunden. Hvis det bliver ved med at fylde meget for dig, så er det måske for tidligt i dit liv, at du finder en der er så markant ældre end dig. Dette skriver jeg kun fordi jeg i dit brev kan fornemme at denne aldersforskel faktisk bliver et problem for dig.

3)

Jeg kan godt forstå hvorfor du kan tænke at det da må opfattes som helt vanvittigt at du har lyst til at dele resten af dit liv med en du aldrig har mødt i en alder af 16 år. Jeg tænker der kan være flere aspekter i dette. For det første, så kan en forelskelse gør en fuldstændig forblændet og derfor kan man have lyst til at være sammen hele tiden og resten af livet, fordi tanken om at undvære den anden kan være fuldstændig uudholdelig. Det betyder ikke at du er vanvittig, du er derimod forelsket. Det skriver jeg ikke for at underminere dine følelser og tanker om jeres fremtid. Ingen kan spå om fremtiden, og hvem ved, måske ender I med at forblive sammen resten af livet. Jeg skriver det tværtimod, for måske at kunne tilbyde en forklaring på hvorfor man kan tænke sådan om en man aldrig har mødt i virkeligheden. Jeg synes ikke du er vanvittig.

Når man er 16 år kan det dog være tidligt at planlægge resten af sit liv. Der kommer til at ske en helt masse i dit liv og det kan derfor også være svært at vide om du i fremtiden har det på samme måde som du føler lige nu.

Mit råd i forhold til dette spørgsmål er derfor at du nyder nuet. Nyd at I er smask forelsket i hinanden. At I elsker hinanden. Nyd jeres samtaler. Nyd jeres planer og ønsker for fremtiden. Ingen kan som sagt vide hvad der sker i fremtiden, og derfor er det bedste man kan gøre at nyde det man har nu, for det er dejligt lige nu lyder det til, og det skal I nyde. At have en man elsker og holder så meget af som I tydeligvis gør er nemlig helt fantastisk!  

4)

Helt kort: Nej! Det er ikke forkert at elske et andet menneske. Man kan godt blive forelsket og elske et andet menneske selvom man aldrig har mødt vedkommende. Nogle føler sig forelsket selvom de aldrig har snakket eller mødt den de er forelsket i. Det kan selvfølgelig være svært at vide hvad præcis det er man føler når man ikke har mødt vedkommende, men det gør det ikke forkert at du har følelser for hende.  

Jeg tænker at en del af dette spørgsmål også omhandler det faktum, at der er så stor fysisk afstand mellem jer. Det er ikke nogen hemmelighed at langdistance forhold er anderledes end forhold, hvor man bør tæt på hinanden og derfor også kan ses oftere og på den måde kan have en hverdag sammen. Det er meget forskelligt, hvordan man trives med et langdistance forhold. Nogle synes det er virkelig svært, mens andre formår at skabe tillid og intimitet på trods af afstanden. Jeg synes det lyder til, at I er gode til at bekræfte hinanden som kærester, og det tror jeg er en kæmpe styrke. I har fundet hinanden på trods af en stor afstand og I oplever en vidunderlig forelskelse selvom I faktisk aldrig har mødt hinanden. Du spørger om det er vanvittigt, men jeg tror man må huske på, at følelser sjældent er rationelle. Følelser har det med at eksplodere uanset om det er gavnligt eller rationelt. Man bestemmer på den måde ikke altid hvem der er vi falder for. Det havde da sikkert gjort det nemmere for dig hvis du var faldet for en, der boede i din egen by, men det er jo bare et godt eksempel på at vores følelser ikke kontrolleres af vores logik og styres ikke af hvad der ville være nemt eller belejligt.

I forhold til store afstande er verden jo også blevet meget mindre på grund af teknologien og globaliseringen. Jeg kan forstå at I allerede har snakket sammen via apps og generelt kommunikerer via teknologiske redskaber. I gamle dage, var det jo slet ikke muligt. Jeg synes endelig I skal nyde, at det er blevet meget nemmere at være i kontakt selvom det er på den anden side af jorden.

Udover svar på dine egentlige spørgsmål, så kunne jeg også tænke mig at foreslå noget andet, som jeg tror ville kunne give situationen nemmere for dig: nemlig at snakke med andre om det, der fylder hos dig. Som jeg også skrev før i dette svar, så synes jeg det er en rigtig god ide at snakke med andre om de tanker du gør dig. Er det mon noget du føler du kan snakke med dine venner og veninde om? Det kan jo være de har nogle gode råd eller gør sig nogle tanker som du ikke selv har tænkt over. Alene det at snakke højt om det kan være enormt befriende når man har mange tanker, fordi der så kommer luft til andre tanker. I den forbindelse vil jeg gerne fortælle dig, at du altid er velkommen til at chatte med vores dygtige rådgivere på 1-1chatten, hvis du en dag sidder og godt kunne bruge at snakke med en om alle de tanker og spørgsmål som altid er forbundet med at være forelsket. Du kan finde chatten her.

Jeg håber du kan bruge mine tanker og råd. Jeg ønsker dig alt det bedste!

De bedste hilsner,

Astrid