Jeg tror jeg måske opfattes som : "For meget"
Jeg tror jeg måske opfattes som : "For meget"
Hvordan kommer man videre, hvis man selv fornemmer, at andre synes man taler for meget og for længe? Jeg ved, at det stammer fra min barndom og jeg har læst en bog om "Mentalisering" fordi jeg søgte på nettet og føler, at jeg (måske) hurtigt reagerer med at have mine parader oppe og blive mistroisk. Jeg har været udsat for massiv psykisk vold så jeg har ikke den der "trygge base" eller en tro på, som udg pkt, at andre er til at stole på. Jeg kommer til at skubbe andre væk. Men jeg øver mig på ikke at være sådan. Men idag har jeg sagt noget til nogle, som måske ikke kom ud af min mund helt venligt. Og jeg var forhastet. Nu så bliver jeg VILDT selvkritisk. Jeg ved, at det tager tid. Men jeg ved også, at jeg sommetider virker "anmasende" fordi jeg er bange for at blive overset, glemt, ikke taget alvorligt. Jeg vil gerne lære at have mere ro, udstråle mere, at andre ikke så let kan "vælte" mig. Er jeg på rette vej? Jeg har ikke råd til terapi og min læge har ikke sådanne samtaler.
Hej med dig.
Jeg kan forstå, at du er lidt i krise i forhold til, hvordan du skal opføre dig sammen med andre. Jeg vil til en start sige, at allerede det, at du er så opmærksom på dig selv og din opførsel betyder, at du er et menneske, der tænker på andre mennesker og er villig til at indse egne fejl. Det er en rigtig god egenskab at have. Man skal dog passe på, at man ikke bliver en person, der overfortolker og bliver for selvkritisk, som du også selv er inde på. Jeg vil forsøge mit bedste for at besvare dit spørgsmål og håber, at jeg kan hjælpe dig til at komme nær en afklaring.
Jeg synes, at det er rigtig fint, at du er så opmærksom på dig selv. Problemet i sociale situationer ligger ofte i, at folk ikke er selvreflekterende og villige til at ændre sig, men det lyder til, at du kæmper med dig selv og er selvreflekterende. Det kan også være rigtig fint at være selvkritisk, men man skal også passe på, at man ikke bliver for selvkritisk. Hvis man kun fokuserer på, hvad der er forkert, kan det gå hen og blive skadeligt for dig selv og du kan udøve psykisk vold mod dig selv. I stedet for at være kritisk og gå og blive skuffet og overtænke den måde, du har interageret i en tidligere situation, kan du rose dig selv for at selvreflektere og faktisk vide, at der var noget i den situation, du reagerede lidt for stærkt på eller du ikke snakkede helt venligt til dem. Og du kan rose dig selv for at have reageret rigtig fint i en anden situation. Det kan være noget helt banalt som at sige tak og smile, hvis der er nogle, der rækker noget til dig eller andet. Det kan også være rigtig fint at huske at spørge ind til andre mennesker. Selvom det kan virke lidt falskt, fordi det er noget, du har sagt til dig selv, at du skal gøre, er det en rigtig god øvelse. Og når øvelser bliver gentaget ofte nok, bliver det internaliseret og du kommer helt automatisk til at spørge ind til andre mennesker og måske endda få større interessse i andre mennesker. Hermed er det ikke sagt, at du ikke har det nu, men det kan være svært at få udøvet denne her interesse for andre i praksis. Derfor kan det være godt at have nogle små tricks parat. Det kan være ting som at spørge "Hvad skal du så lave i weekenden?" og når de så svarer, så spørge ind til de ting. Det kan også være "Hvad skal du have til aftensmad i aften?" og så svare med "Ej hvor lækkert, det vil jeg også gerne selv snart lave".
Når du kommer ind på mentalisering og selv har været inde og læse om det, kan jeg regne ud, at det her er noget, der betyder meget for dig. Du spørger, om du er på rette vej og jeg vil svare, at man er altid på rette vej, når man kæmper med og for sig selv. Du tænker måske lige nu, at du gerne vil være som de der personer, der bare har helt styr på det og altid ved lige, hvad de skal sige. Men der er altid noget under overfladen og dem, der ser ud til at have ro og hvor det ligner, at ingen kan vælte dem, har det ikke nødvendigvis sådan indvendigt. Det er også helt i orden at kæmpe for sig selv, at være lidt anmassende, for man skal ikke give afkald på sine egne behov. Som jeg kunne forestille mig, at du også har lært ved at læse om mentalisering, er det vigtigt, at der er en form for overensstemmelse mellem dig og dem omkring dig. Med det mener jeg, at det er rigtig vigtigt at tage hensyn til andre, men det er især også vigtigt at tage hensyn til sig selv. Og hvis man oplever at være i en social situation, hvor man ikke bliver taget hensyn til, er det helt i orden at sige fra.
Jeg kan også forstå på dig, at du har været udsat for nogle ting, der har gjort det ekstra svært sammen med andre. Jeg ved, at det kan være rigtig dejligt at snakke med nogle om de her ting og det behøver ikke nødvendigvis at være, fordi du skal have professionel hjælp. Det kan også være rart at snakke med en person, som du har det godt sammen med og stoler på. Det kan være et familiemedlem, en veninde eller andet. Derudover vil jeg anbefale dig at komme i vores chat herinde på cyberhus, hvor du også altid er velkommen.
Jeg håber, at du kunne bruge mit svar og du kom lidt tættere på en afklaring.
Med venlig hilsen Signe M.