Jeg har mødt en fyr på nettet.
Jeg har mødt en fyr på nettet.
Well...Jeg er en pige på 15 som har mødt en fyr på 21 online. Vi er blevet meget gode venner, og han ved alt om mig og kender mig rigtig godt! Vi er dog begyndt at kunne lide hinanden som mere end venner. Jeg har svært ved at forstå hvad en fyr som ham, ser i en pige som mig. Han er en sjov, sød, intelligent, seriøs og omsorgsfuld person. Og jeg synes ikke jeg er god nok til ham. Det har jeg fortalt ham, men han mener at jeg er en dejlig pige....Jeg har bare svært ved at fatte hvad han ser i mig :/..Anyways.... P.S vi har skrevet sammen siden october.
Problemet er at vi gerne vil mødes, men jeg ved at min mor vil sige nej til det. Hun vil synes han er for gammel i forhold til mig, og så vil hun ikke bryde sig om at jeg er medlem af en chatside. Selvom jeg bare vil møde ham som en ven, vil hun sige nej...Det er jeg sten sikker på...
Jeg vil gerne vide om hun kan bestemme at jeg ikke må mødes med ham? Jeg er ikke en pige som normalt gør noget som jeg ikke må, men jeg synes det vil være synd ikke at møde ham nu når vi er blevet så gode venner?
P.S. Han drikker ikke, ryger ikke og tager ikke stoffer, hvilket jeg heller ikke selv gør.
Jeg er ikke sikker på hvad jeg prøver at få svar på, har bare brug for at spørge nogen til råds...Et spørgsmål mere; synes i/du at aldersforskellen er for stor? Jeg er en meget moden pige af min alder.
Hej du
Det lyder dejligt for dig, at du har fundet en fyr, som du er glad for, og som du har lyst til at mødes med. Han lyder en en god og omsorgsfuld person. Dog har du en del tanker om, hvordan din mor vil reagere på sådan et møde. Det er forståeligt, at det fylder meget for dig.
Du spørger, om din mor kan bestemme, om du må mødes med fyren eller ikke. Det er et spørgsmål, som rigtig mange unge kan genkende og har overvejet derude. Nogle gange kan det føles som om, ens forældre ikke forstår de ting, man står i, og egentlig bare er imod det, man gør. Så det er forståeligt, at du overvejer det. Det er ikke sådan, at man lovmæssigt kan sige noget præcist omkring det at mødes med nogen, uden samtykke fra forældre. Derimod står der heller ikke umiddelbart noget omkring, at forældre kan holde én hjemme mod ens vilje. Så hvad din mor kan og ikke kan bestemme, er altså ikke så nemt at svare på. Du kan læse lidt om dine rettigheder, der er skrevet om i artiklen her, og som beskriver hvad man har ret til på forskellige alderstrin. Selvom det ville være rart at vide, hvem der må bestemme hvad i de situationer, som er udfordrende, så tænker jeg, om det kunne være en ide for dig, at overveje, om du muligvis kan tage fejl i dine konklusioner omkring din mor og hvad hun vil sige? Nogle gange kan man have en forestilling om, hvad en person vil sige - f.eks. skriver du, at du ved, at din mor vil sige nej til at du kan mødes med fyren. Nogle gange har man ret og andre gange viser det sig, at personen slet ikke reagerede, som man troede. Derfor vil jeg anbefale dig at tage en snak med din mor, og ser, hvad der sker. Måske bliver du overrasket positivt. På den måde signalerer du også, at du er åben og ærlig og at du forsøger at have hende på din side. Det lyder som om, det ikke er noget, du har særlig meget lyst til. Og det er heller ikke nødvendigvis fedt at skulle tage sådan en snak. Men på den måde kan du fortælle hende, hvad du tænker og føler - og hun kan gøre det samme. Måske kan I få en god og konstruktiv snak om, hvad I hver især tænker. Hvis du går ind til snakken med et åbent sind og nysgerrig på, hvad der kommer ud af den, så er det ikke sikkert, det bliver ubehageligt. Hvis din mor er skeptisk overfor mødet med fyren, kan du evt. have tænkt over forskellige løsninger, som kunne fungere som et kompromis. Hendes skepsis vil sandsynligvis være et udtryk for, at hun er bekymret for dig og din sikkerhed, så måske vil hun kunne være med på, at I mødtes hjemme hos dig - så hun kunne se fyren og få et indtryk af ham. Som du skriver, så er han en god fyr, og det vil hun sandsynligvis kunne mærke. Det kan også være, du vil kunne sende sms'er løbende, så hun ved, at du er ok. Du har måske selv andre løsninger, som kunne fungere. Hvis I kan komme frem til et konpromis, som I begge har det fint med, så er der sandsynlighed for, at mødet med fyren bliver behageligt for både dig og din mor.
I dit brev spørger du derudover, om aldersforskellen er for stor mellem dig og fyren. Generelt kan der være rigtig mange meninger om det, og ligeså forskellige som vi mennesker er, ligeså forskellige tanker er der omkring aldersforskel. Det kan være en fordel og en ulempe, afhængigt af, hvem man spørger. Derfor vil jeg sige, at det kan være godt at prøve at glemme alle andre et øjeblik og bruge tid på at mærke efter indeni. Nogle gange er vi, som mennesker, meget opsatte på at tage de beslutninger, som andre synes om. Og det er meget naturligt, men også hårdt i længden at prøve at blive accepteret af andre. Der vil nemlig altid være nogle, som mener lige præcis det modsatte af det, vi selv mener. Og dermed kan det være nærmest umuligt at gøre alle tilfredse. Så tænk endelig bare på dig selv. Hvad synes du, når du mærke efter? Hvad føler du omkring det? I sidste ende er det nemlig dig, som bedst kan mærke, hvad der føles som et rigtigt svar for dig.
Nu har jeg delt nogle af mine tanker med dig - og jeg håber, det har givet lidt inspiration. Hvis du nu har brug for endnu mere sparring omkring det hele, så kan jeg anbefale vores 1-1 chat, hvor der sidder rådgivere klar til at snakke om det, der fylder. På den måde vil du kunne hente flere tanker og få vendt tingene endnu en gang. Det kan være rart. Ellers er du også meget velkommen til at skrive flere breve til brevkassen her. Og til sidst vil jeg ønske dig rigtig meget held og lykke, hvis du tager snakken med din mor - og også med mødet med fyren, som du kan lide.
De bedste hilsner fra Mai