Hej med dig.

Jeg synes det er godt du skriver herind, for det er bare ikke rart at føle sig ensom. Jeg vil gerne prøve at svare på dine spørgsmål, og jeg har et par forslag, som du måske kan bruge.

Der sker en massse ting i din alder og i pubertenten. Du begynder at udvikle dig. Det betyder også at dine veninder også udvikler sig og det er ikke altid i samme tempo. Man får måske andre interesser og oplever følelser og tanker på forskellig måde. Man begynder så småt at finde sig selv. Det kan føles både skræmmende og spændende. Men det kan også føles ensomt. Ensomheden er en naturlig følelse, fordi man ofte kan føle at der ikke er nogen der forstår en, men den er ikke rar. 

Du fortæller at du prøver at snakke med dine veninder om at du kan føle dig ensom - det er sejt gjort. Det er super godt at du kan tale om dine følelser og være ærlig omkring det. På den måde gør du plads til dine egne tanker. Det skal du huske på er en styrke, selvom det måske ikke virker som om du bliver hørt. Det kan være du er blevet lidt mere moden end dine veninder og det er jo det med at man udvikler sig forskelligt.

Jeg synes også det er dejligt, at du også prøver at snakke med din mor og søster. Men det er så ærgeligt at du slet ikke føler du møder nogen forståelse fra dem eller bare en åbning til at kunne snakke om de her ting. Det har du nemlig brug for. Også er nettet indtil videre det sted hvor du føler du kan "være dig selv" og snakke med andre, som har det som dig. Nettet er en fin måde at snakke med andre på. Men jeg synes også det er vigtigt at du kan være dig selv IRL.

Her er mine forslag til dig:

1. Fortsæt med at ses med dine veninder og brug dem til at snakke om de ting, som de er klar til at snakke om. Måske er de ikke klar til at snakke om seriøse følelser og problemer -og det er ok. Men jeg synes det er helt fint, hvis du ikke vil acceptere, hvis de holder dig udenfor. Så kan du måske prøve at bruge mindre tid med dem. Og hvis de spørger hvorfor, så kan du fortælle at det er fordi du føler du bliver holdt udenfor. Du kan måske prøve at finde nye veninder, som du kan snakke om andre ting med. Man kan opleve at have forskellige veninder i forskellige perioder af sit liv, fordi man netop ændrer og udvikler sig. Man kan godt have flere veninder. Nogen af dem kan man snakke følelser med og andre snakker man måske mere om make-up, drenge og sådan.
    
2. Bliv ved at snakke med din søster. I kan måske bruge hinandens forskelligheder til at se, føle og opleve, at man ikke behøver være ens allesammen.
    
3. Jeg synes det er rigtig vigtigt at der bliver skabt en kontakt mellem dine forældre og dig. Og især så du ikke blot får et "hmpf" som svar til at du snakker om noget der betyder noget for dig. Prøv og fortæl din mor hvordan det får dig til at føle og fortæl hende også at du har brug for at hun lytter ordentligt til dig. Prøv om du kan få en rolig stund med hende og fortæl hende at du kan mærke at puberteten banker på og du har mange tanker og følelser, som du gerne vil dele med hende - så hun måske også kan hjælpe og give dig råd på vejen. Hvis det er svært at prøve og snakke med hende igen, så kan du skrive det i et brev, som du kan give hende - hvor du også spørger om hun ikke vil finde tid til at snakke med dig en dag.
    
4. Du kan også prøve at logge på chatten her i Cyberhus. Der er der nogle voksne, som gerne vil lytte til dig og som kan prøve at hjælpe dig til at finde ud af hvem du ellers kan snakke med eller hvad du kan gøre.

For mig virker det som om du er god til at genkende hvilke følelser du oplever, og det er så fedt du lytter til dem og prøver at reagerer på dem.

Pas på dig selv.

Mange tanker

Bibi