Føler mig ikke elsket

brevkassespørgsmål

Føler mig ikke elsket

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 6 år 1 måned siden

Goddag.

Lad mig starte med at fortælle en smule om mig selv, som der helt sikkert står et sted her, er jeg en kængt på 17 år. Jeg ligger en rigtig stor del af min tid i mit arbejde og udfører det med stolthed, hvad jeg arbejder med og som er irrelevant i denne sammenhæng. Desuden går jeg på gymnasiet. Som de fleste andre unge, har jeg naturligvis også nogle venner. Faktisk er jeg rimelig velset blandt folk jeg kender, det at skabe kontakt til nye mennesker og trække på deres kompetencer, er ikke noget jeg finder særlig besværligt. En mindre gruppe af disse mange mennesker, er dem jeg kategoriserer som værende mine venner, andre er egentlig mere eller mindre kammerater og folk jeg kender enten, enten værende på et professionelt plan eller blot nogen jeg har fået kontakt til på en anden måde. Mit problem - som dette jo handler om - opstår socialt. Jeg føler mig ikke elsket.

Måske er titlen ikke så absurd alligevel, fordi selvfølgelig har jeg da venner og familie, der alle sammen holder af mig. Det med at være elsket er jo en rimelig abstrakt ting, men for at holde det på et konkret plan, er det i dette tilfælde at have en kæreste. Faktisk kan jeg ikke helt beslutte med mig selv om jeg virkelig har brug for en, da lige nu går rigtig meget af min tid på at arbejde, og om ikke særlig lang tid vil jeg også skulle bruge meget tid på gymnasiet igen. Der hvor problematikken ligger, er at der tydeligvis er et sæt forventinger til mig. I mine egne øjne er jeg helt igennem sikker på min seksualitet, dog fordi andre ikke har set mig med en kæreste, er det flere gange blevet antaget at jeg skulle være homoseksuel. Forstå mig ret, der er intet galt i homoseksualitet, jeg kender endda flere mennesker som er homoseksuelle - og ærligtalt er de rigtig flinke mennesker. Dog irriterer det mig inderligt at skulle blive set på som homoseksuel, mest fordi folk ser negativt på homoseksualitet. Det i sig selv er jo også et problem.

Som det er nu, ser jeg mig selv om værende en rimelig privat person over for de fleste. For mig handler det om at skulle have så meget indflydelse på sine omgivelser som overhovedet muligt. Derfor forsøger jeg at være sparsom med hvem der får hvilke informationer om mig. 

Tilbage til det med kærester. Sidst jeg virkelig følte noget for en person er efterhånden lidt over et år siden, stadig den dag i dag er det svært ikke at tænke på personen. Jeg har ligefrem udviklet en dårlig vane med at sammenligne folk mod hende. Kigger jeg tilbage på dengang, kan jeg tydeligt se at det aldrig ville have fungeret. Det er dog ikke ensbetydende med at vi ikke begge har holdt meget af hinanden. Hvorfor at dette ikke blev til mere, er ikke relevant for dette indlæg. Dog kan jeg da knytte den kommentar til, at flere personer - også folk vi ikke kendte - mente at vi ville have passet godt sammen. Hvad der efterfølgende gjorde det største indtryk på mig, var den dag at hun brød fuldstændig sammen, at kunne se hende uden noget filter, betyder den dag i dag meget for mig. 

Lige siden at jeg stort set mistede kontakt med hende, har jeg ikke kunne skabe nogle nære forhold til folk af det modsatte køn. Dette vil jeg mene højst sansynligt er hovedgrunden til at jeg endnu ikke har en kæreste, og aldrig har nogen kønslig omgang med en anden person. Det at jeg om lige lidt over et halvt år bliver 18, gør det lidt værre min optik.

Ser man på hele kæreste delen endnu engang, kan man selvfølgelig argumentere for om det er passende at have en kæreste i denne her alder, for det ville da helt klart medføre en ændring i den måde jeg prioriterer mit liv.

Svar: 

Hej med dig.

Først og fremmest vil jeg sige til dig, at det er et meget velskrevet brev, du har skrevet. Du har gjort dig mange flotte refleksioner omkring dit problem, og du beskriver rigtig godt, hvordan du har det. At opleve at man ikke føler sig elsket er en rigtig hård følelse at gå rundt med. Selvom man godt ved, folk holder af en, kan det være svært at se det positive i det, når man ikke føler, at man får kærligheden fra præcis den person, man kunne tænke sig - nemlig en pige.

Man kan som menneske nemt falde ind i en bestemt rolle. Måske er man den sjove, den snakkesagelige eller den lidt mere tilbageholdende. I dit tilfælde lyder det til, at du er faldet ind i rollen som ham, der ikke rigtig får skabt kontakt til pigerne, og som de andre måske tror, ikke ønsker denne form for kontakt. Når først man er faldet ind i et sådant mønster, kan det være lidt svært at bryde ud af - både fordi man bliver usikker på, hvordan man skal gøre, men også fordi man kan frygte, hvordan andre vil reagere på det. Det er dog altid muligt at starte på en frisk og få defineret sig selv på ny. Det handler især om, at du skal tro på dig selv og overbevise dig selv om, at du har evnerne til at få taget kontakt til pigerne, snakke med dem og måske endda invitere dem ud på noget, som i sidste ende kan resultere i et forhold.

Om tidspunktet til at finde en kæreste er rigtigt lige nu er ikke sikkert. Dog er tidspunktet til at flirte altid rigtigt, og der kan jo også længe, før man indleder et forhold. Derfor synes jeg, du skal udfordre dig selv og forsøge at skabe kontakt til piger i små skridt. Jeg tror, de fleste kender følelsen af at have været forelsket og have svært ved at glemme en person igen og sammenligne alt og alle med ham eller hende. Ofte vil man opleve, at man først er i stand til at glemme, når man begynder at interessere sig for en ny og finder ud af, at der er mange spændende piger i farvandet. Det kan være, der er en pige på dit arbejde eller fra dit gymnasie, som virker interessant? For at få skabt kontakt til hende kan du evt. begynde med at skrive til hende og høre til hendes dag/sommer, begynde at smile meget til hende, vise interesse for hende ved at stille spørgsmål til de ting, du ved, hun går op i og generelt bare fornemme dig frem og se, hvordan hun reagerer. De fleste piger bliver meget smigrede over, at drenge tager kontakt til dem. De tager det som et kompliment og som et udtryk for, at de er søde og pæne. Vær derfor ikke bange for, hvad der sker, men tro på dig selv og husk på, at du ikke gør noget skidt eller pinligt; du viser bare et andet menneske, at du kan lide det, og det er rigtig positivt for både dig og hende, der bliver den heldige. Det er ikke sikkert, du har held med den første pige, men giv ikke op og husk i stedet på, at Rom ikke blev bygget på en dag, og at der nogen gange skal en indsats til, før man når sit mål.

At andre stiller spørgsmålstegn ved, om du måske er homoseksuel, er ikke noget, du skal tage dig af. Forsøg at være ligeglad med, hvad de tænker. Indeni dig selv ved du, at de tager fejl, og det er mere vigtigt, end hvad de går og tror. Så snart du begynder at vise interesse for en pige, vil de sikkert også smide deres tanker langt væk.

Jeg kan berolige dig med, at der er mange som dig, der endnu ikke har haft hverken kæreste eller sex i din alder. Man kan dog nemt komme til at føle sig som den eneste, fordi man bliver bombarderet med sex, kæresteri og alt muligt alle steder fra. Husk dog på, at der ikke er noget tidspunkt, der er rigtigt eller forkert. Det er bedre at vente, til man er klar og finder en, man holder af end blot at kaste sig ud i noget med en tilfældig.

Når du ikke føler dig elsket, så tænk over, hvorfor dine venner og din familie mon holder af dig. Du vil sikkert kunne komme i tanker om mange gode ting, som er dejligt ved netop dig. Hvorfor skulle der ikke være en pige, der ville falde for netop det? Jeg er sikker på, hun er derude, og jeg ønsker dig held og lykke med at finde hende, skabe kontakt til hende og måske endda blive kærester med hende.

Kh. Matilde

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program