Er der noget galt, eller er jeg bare sådan?
Er der noget galt, eller er jeg bare sådan?
Hej cyberhus
Jeg er har en far som bor i tyskland, hvor jeg er hver anden weekend, så i hverdagen og de weekender hvor jeg ikke er ved min far, bor jeg hos min mor sammen med min søster. Min kæreste som jeg har været samme med i over ét er gået ind til livgarden, så det er et hver anden weekendsforhold vi har. Jeg er selv ved at afslutte første året på gymnasiet, hvor jeg føler at det går rigtig godt for mig. Selvfølgelig er der mange afleveringer af og til, men det synes jeg selv at jeg formår at styre godt.
I løbet af de sidste bare uger/mdr har blandt andet min mor og min kæreste påpeget at jeg har forandret mig meget. Min mor mener at jeg ikke er den glade pige mere som jeg har været og min kæreste siger at jeg virker ked af det. Og det er lige præcis derfor jeg skriver til jer- Jeg har ingen ide om hvorfor det er at jeg åbenbart har forandret mig så meget, for jeg har ikke selv lagt mærke til det. Kan der være en grund til det? Jeg ville jo egentlig gerne udstråle den gamle glade pige (?)
Jeg håber virkelig at i kan hjælpe mig, for at jeg kan svare personerne rundt omkring mig som er bekymret.
Vh
Hej.
Jeg læser, at både din kæreste og din mor har gjort dig opmærksom på, at du virket forandret. Du spørger til, hvad grunden kan være til det. Det er godt, at du skriver herind for at spørge. Jeg vil første starte med at sige, at det er okay ikke altid at være glad. Du skriver, at du ikke selv har registreret din forandring. Det kan være naturligt at gennemgå en forandring - også uden, at man selv mærker det.
Det er dejligt, at du har mennesker omkring dig, der gerne vil dig, og som gerne vil se dig glad. Og det er godt, at du stopper op og undrer dig. Alle mennesker går igennem livet, hvor der er op- og nedture, eller hvor der er mere eller mindre at glæde sig over, eller hvor der er tidspunkter med mere pres på end andre. Og sommetider bliver det nødvendigt lige at stoppe op og mærke efter indeni, hvordan man har det. Om der er nogle ting, som man kan ændre for at blive gladere.
Jeg læser, at du er ved at afslutte 1.g, hvor du føler, det går rigtig godt, men at der er mange afleveringer. Det er dejligt at høre, at du magter den opgave at gå i gymnasiet samtidig med, at du hver anden weekend besøger din far. Og jeg synes, at du skal blive ved med at gøre denne gode indsats.
At du hver anden weekend besøger din far i Tyskland, og du så i de andre weekender ser din kæreste, lyder for mig som om, at dine weekender for det meste er planlagte. Kunne det være en mulighed at prøve at planlægge mindre? Sommetider kan man godt have brug for ro, så man kan mærke rigtigt efter, hvad der skal til. Kunne det f.eks. være en mulighed, at du siger til din far, at den næste måned vil du gerne være hjemme ved din mor og søster. Eller at du f.eks. for en periode laver en aftale med din far om, at det er hver tredie weekend, du besøger ham istedet for hver anden weekend?
Hvis dette ikke er en mulighed for dig, tænker du så selv på nogle muligheder? Hvad kunne være med til at lette din hverdag, så der kom lidt mere ro på? Kunne der f.eks. være andre ting i din fritid, du måske kunne skære ned på, så der kom lidt mere ro på?
Hvis du ikke tænker, at der er brug for at skære ned på noget, så du fik lidt ro, kunne det f.eks. være, at du havde brug for at gøre noget helt for dig selv. F.eks. da du var yngre, gik du måske til en sportsgren eller fritidsaktivitet, som gjorde dig glad, måske skulle du starte på noget igen? Eller at du kunne begynde at gå til et fitnesshold med nogen af dine veninder? Det kunne være, at du havde brug for at slippe tankerne lidt på skole, kæreste og familie, og bare gøre noget rart for dig selv?
Hvis der i dette svar dukker endnu flere spørgsmål op i dit hoved, er du velkommen til at skrive ind til brevkassen igen, eller logge dig på chatten, hvis du har brug for at vende det med nogle i en samtale.
Jeg håber, at du kunne bruge svaret til noget, og at du med lidt hjælp herfra får sat svar på dit spørgsmål, men hold fast i, at du er den glade pige. Det vigtigste er, at du ikke selv føler dig ked af det. Hold fast i din egen følelse og husk, at det er okay ikke altid være den glade.
Venligst Thilde