Inden du selv stiller et spørgsmål

 

Tandlægebrevkassen svarer kun på udvalgte spørgsmål

OBS: Tandlægebrevkassen modtager så mange spørgsmål, at vi ikke kan give alle svar. Du kan derfor ikke være sikker på at få svar, hvis du stiller et spørgsmål til tandlægen. 

For at så mange som muligt alligevel kan få hjælp, har vi fundet frem til de spørgsmål vi oftest modtager omkring tænder, og samlet dem i en oversigt, som du kan finde her

Dunken i det ene øre

brevkassespørgsmål

Dunken i det ene øre

brevkassespørgsmål af
Alberte
19 år
Oprettet 7 år 1 måned siden

hej Niels 

mit problem er at i mandags startede jeg med at få sådan en dunkelyd i det ene øre. Jeg har nogen problemer med mit kæbeled fordi min discus er smuttet ud af sin plads. Men det er ikke den side hvor lyden høres. Jeg ved ikke rigtig hvordan den er kommet. Aftenen før ( søndag ) gabte jeg. Måske lidt højt, jeg ved det ikke men ihvertfald startede lyden så mandag morgen. Det er meget forskelligt hvor meget den kommer. Altså i går var den der ikke så meget og i dag høres den nærmest hele tiden. Jeg tror det har noget med mit kæbeled at gøre, for jeg fik at vide at det også godt kunne ske i det andet kæbeled. Det er mega irreterende at høre på. Ved ikke om jeg er kommet til at foretrække et eller andet ved musklerne oppe ved kæbeleddet?Tror du det er noget der bare vil komme og gå? eller tror du det vil forsvinde om nogen dage? Har fået en tid hos min fysioterapeut da jeg også tænker om det kan have noget at gøre med om jeg spænder op i min ryg og nakke. Har nemlig nogen gange muskelspændinger der. lyden i øret kommer også nogen gange når jeg bare sidder stille og ingenting gør. Er det noget der vil forsvinde snart?

Svar: 

Hej Pige 19 år

Tak for dit spørgsmål om lyden i dit øre.

Som tandlæge har jeg ikke noget bud på noget, der kan give en dunkende lyd i øret. Som tandlæge tænker jeg at en dunkende fornemmelse kan have sammenhæng med betændelse - altså et forøget tryk i dine blodårer, som fornemmes som en dunkende smerte, men - tror jeg - ikke er en lyd, men en smertende fornemmelse. Men jeg tænker, at hvis det var en bætændelse, der var årsag til lyden, så ville du kunne mærke, at noget er galt.

Og problemer med bruskskiven i kæbeleddet giver ikke en betændelse.

Jeg kender godt selv til en dunkende lyd i øret - som jeg kan høre i bestemte situationer. For eksempel når jeg sidder på bestemte måder eller et sted, hvor der er mere stille end normalt. Mit gæt er, at det er dit pulsslag, du kan høre. Du kan jo prøve at tage pulsen når du hører lyden - det kan du gøre på siden af halsen eller på håndleddet. Jeg vil tro, at det, du hører passer perfekt med den puls du mærker.

Med venlig hilsen

Niels Hansen, tandlæge

 

nielshansens billede
Niels fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program