Tænder på drenge i underbukser (boxershorts)

brevkassespørgsmål

Tænder på drenge i underbukser (boxershorts)

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 5 år 7 måneder siden

Hej cyberhus, jeg er en 18 årig dreng der tænder på drenge i underbukser (boxershorts) og jeg kan også godt lide at onanere til det. Spørgsmålet er: er jeg bøsse? Hilsen drengen på 18

Svar: 

Hej med dig

Det er svært for mig at svare præcist på om du er bøsse eller ej, men ud fra hvad du skriver, så lyder det til at du tænder på og føler dig tiltrukket af det samme køn, og det kan derfor godt lyde til at du i hvert fald ikke er 100% heteroseksuel. Men du skriver ikke noget om du også tænder på piger, eller om du har lyst til at "forfølge" fantasien, og rent faktisk være sammen med en anden mand, så derfor er det svært for mig at give dig et helt konkret svar.

Det er helt normalt at være i tvivl om sin seksualitet, og det er også normalt at opleve forskellige lyster på forskellige tidspunkter i livet. Så længe det føles rigtigt og rart - og ikke er ulovligt - så er der derfor heller ikke noget galt i det. Ens seksualitet kan også komme til udtryk på mange forskellige måder, f.eks. ved at man er homoseksuel (til det samme køn), biseksuel (til begge køn), heteroseksuel (til det modsatte køn) eller man kan endda være aseksuel (ikke interesseret i sex). Der er ikke noget som er mere rigtigt end noget andet, og jeg vil derfor kun anbefale dig at mærke efter hvad du har lyst til. Hvis det føles rigtigt at onanere til andre mænd i underbukser, så gør du bare det, og hvis det pludselig ikke føles rigtigt mere, så kan du prøve noget andet. 

Hvis du nu har brug for flere råd omkring det at være homoseksuel eller biseksuel, så kan jeg anbefale lgbtungdom.dk

Jeg håber du kan bruge mit svar.

Venlige hilsner,

Signe

 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program