Tårne triller

brevkassespørgsmål

Tårne triller

brevkassespørgsmål af
Bastian
10 år
Oprettet 6 år 3 måneder siden

Jeg bliv fjerne fra mine forældre hund osv jeg ligger nu i en seng på et værsle ved en familie kaldt plejefamilie dynen over mig tårne triller savner min hund min mor og far alt jeg vil hjem vil ikke bo her hvorfor lige mig. Det gør så ondt

Svar: 

 

Kære Bastian,

Jeg kan godt forstå, du er ked af det lige nu. Det er rigtig hårdt at skulle væk fra sin mor, far og hund, som man kender til. 

Det kan være svært og føles utrygt, når man skal være hos en helt ny familie, hvor der er helt nye mennesker, man ikke kender. 

Du skriver, at du er kommet til en plejefamilie, og når du er det, så er det måske fordi, at der var noget hjemme hos din mor og far, som ikke var helt som det skulle være. Derfor er det godt, der er noget, der hedder en plejefamilie. En plejefamilie skal nemlig tage sig rigtig godt af børn. 

Det er helt okay, at du savner din mor, far og din hund. Det kan jeg godt forstå, du gør. Når man kommer i plejefamilie, så er der en sagsbehandler, som har bestemt det, og han/hun skal også fortælle dig, hvornår du må se din mor, far og hund igen. Måske du kunne tale med din nye plejefamilie om, at du gerne vil vide, hvornår du kan se din mor, far og hund igen? 

Jeg vil fortælle dig, at det er helt okay at være ked af det, for det er ikke sjovt at blive fjernet fra sine forældre. 

Jeg håber, du får det bedre, og at din plejefamilie er sød. 

Hvis du har lyst, er du altid velkommen til at skrive i vores 1-1 chat, som har åben mandag+onsdag kl. 14-17, og tirsdag-torsdag kl. 18-21. Her vil en rådgiver være klar til at tale med dig. 

Mange venlige hilsner

Kathrine. 

 

 

 

KathrineBs billede
Kathrine fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program