Sveder så meget på hænderne

brevkassespørgsmål

Sveder så meget på hænderne

brevkassespørgsmål af
Anno
16 år
Oprettet 5 år 7 måneder siden

Hej! :) hver gang jeg er i skole og får bare lidt noir på, begynder jeg at svede helt sindsygt, så meget så jeg ungår hånd kontakt med folk, og det er ikke det lækreste, hvad kan jeg gøre for at minimere det?

Svar: 

Hej med dig!

Tak for dit spørgsmål

Det er normalt at svede meget i hænderne når man er teenager, og det bliver som regel mindre med tiden.

Mange oplever især at svede mere i situationer, hvor de er usikre, eller i sociale sammenhænge, ligesom når du er i skole. For nogle kan bare tanken om at komme til at svede forværre det.

Men nogle sveder lidt mere end andre, og det kan blive begrænsende i hverdagen. Hvis du sveder så meget at det drypper fra hænderne, og papir bliver vådt, når du rører ved det, kan du gå til lægen og blive henvist til en hudlæge.

Dit tilfælde lyder heldigvis ikke så slemt, men hvis det er et stort problem for dig, så du kan eventuelt forsøge at bruge en hånd- og fodcreme fra apoteket, der hedder Perspirex, som man kan smøre hænderne med om aftenen et par gange om ugen. Det kan måske mindske sveden lidt. Men ellers skal du huske at det er normalt i perioder at have svedige hænder.

Jeg håber du kan bruge svaret!

De bedste hilsner

Johanne fra Cyberhus

 

 

Johannes billede
Johanne fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program