Svært med svigerforældrene
Svært med svigerforældrene
Så kort sagt, så har jeg det super svært med min svigerfamilie. Har haft det i et godt stykke tid nu, men efterhånden er det blevet så slemt, at det nærmest ødelægger mig. Min kæreste og jeg har været samme lige knap et år, hvilket vil sige at vi efterhånden kender hinandens familier ret godt. Vi bor begge stadig hjemme hos vores forældre, hvilket gør mit dilemma uundgåeligt. Jeg har rigtig svært ved at være i min kærestes hjem, da hans forældre er så meget anderledes fra det jeg før har været vant til, både hos mig selv, men også hos venner og veninder. Hans mor har et par symptomer, der gør at jeg tror hun lider af narcissisme, dog vil jeg ikke selv give hende en diagnose. Hun får mig rigtig tit til at føle mig velkommen, dog lidt for meget nogle gange. DVS hvis jeg har andre planer og derfor bliver nødt til at tage hjem, så bliver hun fornærmet eller hvis jeg takker nej til at tage med til noget, hvis jeg har andre ting. Med det sagt, så får hun mig til at føle, at jeg skal tilpasse mig hendes regler og at jeg nærmest skal spørge hende om lov til at lave andre ting, end at være hos dem. Hvis jeg forklare hende, at jeg ikke kan, så får jeg et passivt aggressivt svar tilbage. Hun spørger mig også tit hvorfor det er at jeg SKAL hjem, som om jeg ikke må det. Oveni det, så kan hun ikke lave noget uden mig og min kæreste er med, og bliver derfor sur hvis vi siger nej tak. Det er rigtig svært for mig, da jeg altid føler jeg gør noget forkert, selvom jeg har en ret til at tage hjem, sige fra og have andre planer uden hun har noget at sige. Hans far derimod roder i mine ting flere gange, så kan næsten ikke efterlade noget, for så er det rodet igennem af ham. De har begge ingen respekt for privatliv og kommer derfor ind på værelset om morgenen, selvom vi sover, og hele dagen ud, uden at banke på. Udover dette, så skændes familien en del, hvilket gør det super akavet at være i. Elsker min kæreste, men kan faktisk ikke holde ud at være hos ham pga. hans forældre. Hvad skal jeg stille op?
Hej dig,
Jeg kan godt forstå, at det må være svært for dig. Desværre kan man ikke selv vælge, hvilken svigerfamilie man får, når man får en ny partner. Du er hverken den første eller den sidste, som synes det kan være svært, at komme godt ud af det med sin svigerfamilie. Med det du beskriver, kan jeg godt forstå at det er svært og ikke mindst frustrerende. Da i begge stadig bor hjemme, kan det måske virke endnu hårdere, da du ser dem hver gang du besøger din kæreste. Selv om man ikke kommer godt ud af det med sin svigerfamilie, så skal det ikke fylde så meget, at du føler det ødelægger dig eller dit forhold.
Jeg bliver lidt nysgerrig på, hvad din kæreste siger til hele situationen? I hvert fald, vil det være en god idé at snakke med ham om det. Jeg ved godt, at det kan være rigtig svært, især fordi det er jo hans familie og hans forældre der er ”problemet” eller i hvert fald en udfordring for dig. Det kan være virkelig sårbart, både at tale om, men især også for den som skal lytte – og med god grund. Derfor er vigtigt, man får fortalt det der går en på, på en ordentlig måde. Enten kan vende det om, og forstille sig, at det var din kæreste som havde svært med dine forældre, hvordan ville man selv modtage sådan en besked?
Ellers er det også en god idé at sætte ord på, hvad du føler i en given situation. Altså f eks. når din mor siger …. så får det mig til at føle …. Det en måde, hvorpå man kan bløde samtalen lidt op på, fordi man kan ikke sige, at det du føler er forkert og det vil i mindre grad føles som et angreb for modtageren. Det vil selvfølgelig også være nærliggende, at både dig og din kæreste, også får talt med hans forældre om, hvordan i oplever situationerne derhjemme. Her kan du og kæreste bruge samme fremgangsmåde som jeg har beskrevet før.
Du nævner, at hans forældre er så meget anderledes fra det du er vant til, fra både dig selv eller dine veninder. Det er ganske normalt, at når man begynder at få kærester, at man ser og oplever, andre måder at være familie på, som måske føles langt væk fra det, man selv kommer fra og er vant til. Det er vigtigt at i får snakket sammen, da det også kan hjælpe jer til, at forstå hinandens opvækst samt hvor og hvad i hver især kommer fra.
Jeg håber du kan bruge mit svar
Vh. Anja