studie tur lærer

brevkassespørgsmål

studie tur lærer

brevkassespørgsmål af
Viggo
18 år
Oprettet 5 år 10 måneder siden

hej jeg skal på studie tur om 3 uger og jeg er sådan lidt lun på min lærer og nogle gange giver hun mig nogle specielle blikke og sætter sig tæt op ad mig, jeg vil vildt gerne have sex med hende og vil prøve på studie turen men ved ikke hvordan jeg skal gøre det. skal jeg bare sige det eller prøve at røre hende, please help me. jeg er 18 og hun er 32/33

Svar: 

Hej med dig.

Jeg tror, at der er rigtig mange der, ligesom dig, har prøvet at være lun på deres lærer, og måske endda også følt, at det var gengældt. Det lyder til, at du er meget klar på at handle på dine følelser på studieturen, og jeg vil gerne gøre det klart, at jeg vil virkelig anbefale dig ikke at gøre det af flere grunde:

1. Selvom du er over 18 år, så er lærer/elev forhold på de fleste uddannelsesinstitutioner forbudt, og nogle steder vil det kunne medføre, at læreren bliver fyret. Så selvom at din lærer gengælder dine følelser, så vil det ikke være klogt af hende at handle på det, da hun kan risikere sin stilling og sit ry. Din lærer står også i et andet tillidsforhold til dig end hvis hun ikke var din lærer, og nogle vil måske mene, at en lærer misbruger sin position som lærer, hvis hun har sex med sin elev, og så nærmer vi os noget, der rent faktisk kan være ulovligt.

2. De fleste lærere betragter deres elever som elever og ikke potentielle partnere, så derfor er sandsynligheden for, at hun gengælder dine følelser er nok ikke så stor. Når man selv er vild med en person, så leder man som regel efter tegn på, at den anden gengælder ens følelser, så måske ligger der ikke så meget i, at hun fx har sat sig ved siden af dig eller sendt dig nogle blikke.

3. Hvis du vælger at handle på dine følelser, og hun afviser dig, vil det helt sikkert blive meget akavet efterfølgende for jer begge, og nok heller ikke særlig rart for hende eller dig for den sags skyld, hvis hun skal eksaminere dig på et tidspunkt eller give dig karakterer.

Derudover tænker jeg, at der måske kan være lidt langt fra, at hun måske har sendt dig varme blikke til, at du vil prøve at have sex med hende. Det er selvfølgelig din egen beslutning, hvad du ender med at gøre, men jeg håber, at du vil tænke over det jeg har skrevet, og overveje konsekvenserne af det, hvis du handler på dine følelser. Jeg ved godt, at det er svært at kontrollere sine følelser, og særligt forelskelse, men lige i det her tilfælde tror jeg, at det vil være godt, hvis du kan prøve at fokusere på andre end hende - selvom det kan være svært, når man først har et crush. Tit hjælper det at fokusere på en anden person, og mon ikke der er en anden pige på dit gymnasie, som er ret spændende og som måske kan aflede din opmærksomhed fra din lærer.

Mange hilsner Pernille

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program