Vægt på hjernen

brevkassespørgsmål

Vægt på hjernen

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 16 år 2 uger siden

Hej Iben

Hej

Jeg ved ikke om dette er det rigtige sted, at stille dette spørgsmål, men nu prøver jeg.. Jeg har det problem, at jeg ved at jeg ikke er tyk, men alligevel er jeg nærmest besat af min vægt. Jeg er 172 cm. og vejer 57 kg. -

Pigerne i min klasse ved jeg vejer mere og mange af dem er
også lavere..
Inderst inde ved jeg godt at jeg ikke er tyk.
Alligevel stiller jeg mig op foran spejlet med siden til og trækker maven ind og tænker at min mave vil være pænere, hvis jeg bare lige dyrkede lidt mere motion.. Jeg spiller fodbold om sommeren, men her til vinter løber jeg kun. Hver dag, hvor jeg ikke får løbet,
går jeg rundt med en forfærdelig dårlig samvittighed, og føler ikke
at jeg fx fortjener at få en is eller et stykke kage.. Hvilket gør mig i endnu dårligere humør, fordi jeg er en utrolig slikmund. Jeg er
helt holdt op med at drikke andet end vand og mælk.. Selvom en sodavand i ny og næ nok ikke vil skade mig.
Ligeså mange gange om dagen, som jeg står foran spejlet, tager jeg i "fedtet" på min mave.. Det eneste sted jeg kan få fat i noget er lige rundt om navlen..
Dog irritere det mig så grusomt. Jeg mener ikke, at jeg har lavt selvværd overhovedet. Jeg er glad for mig selv og min
personlighed og jeg kan sagtens tale i større forsamlinger og sige
min mening. Jeg synes heller ikke jeg er grim overhovedet - jeg
synes faktisk jeg har et okay pænt ansigt. Hvorfor så lige denne obsesselse af, især, min mave? Og er der noget man
kan gøre ved de tanker?
Venlig hilsen C.
 

Svar: 

Hej Pige 16 år

Tak for dit spørgsmål. Det er godt du skriver til brevkassen
og du er rigtig god til at beskriver dine tanker og følelser.

Jeg kan starte med at fortælle dig at din vægt er inden for
normalområdet, men i underkanten. Det vil sige at du må ikke tabe
dig mere.

Du fortæller om hvor meget tankerne om vægt fylder for dig og hvordan du trækker maven ind, tjekker dig selv i spejlet og hvordan du får dårlig samvittighed hvis du ikke får løbet hver dag.

Du spørger om hvorfor du har denne obsesselse, altså besættelse af din vægt og mave, og hvad du kan gøre ved det.

Når du går rundt alene dag efter dag og måler og vejer dig, kan det være svært at mærke hvad der er rigtigt og forkert. Tankerne og det man gør, kan stille og roligt fylde mere og mere og til sidst
tænker man ikke på andet.
Det kan tage kontrollen over ens liv og det er ikke rart, fordi man kan få svært ved at gøre almindelige ting som at drikke en sodavand, spise en pizza med vennerne osv.

Du fortæller at du ikke drikker andet end mælk og vand, og at du kun fortjener en is hvis du har været ude at læbe. Det vil sige at du lader dine tanker om vægt bestemme en stor del af dit liv.

Du beskriver at du ellers har selvtillid og er tilfreds med dit udseende. Det er godt at høre, men derfor kan man godt være besat af tanker om sin vægt.

Det er rigtig godt at du nu kan mærke, at det er blevet for meget og at du gerne vil lave om på det. Det syntes jeg også du skal. Det lyder til at det fylder for meget og at det ødelægger nogle ting for dig.

Det kan være meget svært alene, at lave om på noget som er blevet en vane alene. Derfor er det vigtigt at du får snakket med en voksen som kan hjælpe og støtte dig i hvordan du kan vende udviklingen. Den voksen kan være dine forældre eller en anden voksen du stoler på i din familie. Det kan
være en lærer som du har det rigtig godt med eller også din
læge.

Sommetider kan det være svært at snakke med en voksen om ting der føles svære. Måske har du ikke snakket med en voksen om det før.
Du kan øve dig med at snakke med en god veninde, hvis de ikke ved det i forvejen. Du kan også besøge chatrådgivningen eller skrive et brev til den voksne du gerne vil snakke med. Det kan
sommetider være nemmere at skrive det ned, så er man sikker
på at få formuleret det på den rigtige møde.

Venlig hilsen

Iben

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program