Maveinfektion
Maveinfektion
Hej cyberhus I onsdags startede jeg med at få rigtig ondt i maven og prutte en masse. Torsdag havde jeg også ondt i maven og natten til fredag havde jeg de værste mavesmerter jeg nogensinde har haft. Og jeg vågnede om natten hvor jeg virkelig skulle på toilettet, hvor der bare eksploderede sådan noget diarreafføring ud. Og siden den nat har jeg haft diarré og ondt i maven. Det er meget forskelligt hvor tit jeg skal på toilettet. Altså nu er det ikke så tit og der kommer ikke så meget ud. Betyder det at jeg snart er færdig med at have diarré?jeg har også stadigvæk ondt i maven. Det er som om at mine tarme er mega ømme. Det lindre lidt når jeg har været på toilettet men ikke meget. Hvor lang tid varer sådan en maveinfektion? Altså hvornår holder jeg op led at have ondt i maven? Og hvornår bliver mit afføring normalt fast igen? For jeg er bange for jeg bliver ved med at have tynd mave og mavesmerter. Håber på lidt hurtigt svar
Hej med dig.
Maveinfektioner er rigtig trælse, og man kan være rigtig skidt tilpas.
Der er mange forskllige årsager til maveinfektioner og derfor kan man ikke sige hvor længe det vil varer, da det afhænger af årsagen. Typisk varer det nogle dage, så det lyder godt, at det går bedre, og jeg tror det er ved at være ovre. Man kan godt have ondt i maven og som du rigtigt skriver "ømme tarme" efter en maveinfektion. Det skyldes, at infektionen har ødelagt slimhinden på tarmens inderside, lidt ligesom når man har ondt i halsen, her er det bare slimhinden i halsen der er meget øm. Hvis der er tale om en almindelig maveinfektion vil smerterne forsvinde lige så stille.
Hvis man får feber, bliver slap og sløv skal man kontakte en læge og det skal vurderes om man skal have en form for behandling.
Det vigtigste når man har en maveinfektion er, at få rigeligt med væske. Man mister meget vand og salt med diarreerne, så væske, gerne noget juice/saft eller andet hvor der også er energi i, hvis man ikke kan spise pga. mavegenerne.
Jeg håber du er helt frisk igen når du læser det her:-)
Hilsen fra Lea