Til Christine
Til Christine
Hej Christine Jeg vil bare sige tak for svaret og fortælle hvordan det er gået. Jeg skrev et brev der hed "Vil ikke indlægges" d. 31.05.2010. Jeg blev indlagt og fik sondemad fordi jeg ikke spiste noget. Det var MEGET svært at være indlagt fordi jeg var bange for alting. Mest for at tage på, men også fordi de skulle tage blodprøver og sådan noget. Men da jeg havde været på børneafdelingen i ca. en måned kom jeg på børnepsyk og det var meget bedre. Der er en skole hvor man går om dagen og om eftermiddagen laver man alt muligt sammen med de andre børn og de voksne. Vi har været i svømmehallen, i biografen og ude og ride på nogle heste og om aftenen ser vi fjernsyn og spiller spil eller tegner eller syr eller alt muligt andet. Jeg skal spise 6 gange om dagen, men nu har jeg taget det på som jeg skal så nu skal jeg bare holde vægten. Jeg synes at jeg er blevet fed og det er svært at tro på at jeg skal veje så meget for at være sund. Jeg skal udskrives i næste uge og tilbage på min skole. Jeg har ikke lyst til at blive udskrevet nu, for jeg kan godt lide at være på afdelingen (men ikke at jeg skal spise). Når jeg kommer hjem vil jeg nok tabe mig lidt for jeg kan ikke holde ud at være så fed. Men jeg vil prøve at passe på ikke at blive så syg igen. Selvom jeg har fået at vide at jeg var meget syg, så har jeg lidt svært ved at forstå det for jeg følte mig ikke syg. Knus fra Kirsten
Kære Kirsten!
Mange tak for dit brev. Jeg kan godt huske dig.
Jeg kan godt forstå, at du syntes, det var svært at være indlagt, men hvor er jeg glad for at høre, at det er gået godt, at du blev glad for at være på afdelingen og at du har taget det på, som du skulle.
Jeg kan godt forstå du synes det er rigtig svært at skulle udskrives. Jeg kan forestille mig, at det er blevet et trygt sted for dig at være, og jeg kan godt forstå, hvis du synes det er svært, at du skal holde vægten derhjemme, når du mest har lyst til at tabe dig igen. Det er faktisk sådan rigtig mange med anoreksi har det. Jeg synes det er rigtig flot, at du har beskrevet dine tanker for mig. Jeg synes, du skal prøve at snakke med din mor om dine tanker, hvis du ikke allerede har gjort det. Du er også meget velkommen til at bruge chatten her i cyberhus, eller brevkassen "Når det gør ondt inderst inde". Begge steder sidder der voksne, som rigtig gerne vil lytte og støtte dig, og som er vant til at snakke med unge.
Mange tak fordi du gav dig tid til at skrive ind og fortælle hvordan det gik. Jeg sender dig alle mine bedste tanker og håber at det går rigtig godt for dig!
Kærlig hilsen Christine