Kære CB. Dette spørgsmål handler om psykisk sygdom. Jeg har hørt at der sidder en psykiater eller to i denne brevkasse. Hvis det kunne være muligt ville jeg meget gerne have det er en psykiater der svarer hvis det er muligt, det ville betyde meget også selvom jeg skal vente i lang tid, så please.. Jeg er 14 år, jeg fylder dog 15 år om en måned. Jeg har det rigtig skidt for tiden, jeg kan ikke mere efterhånden. Mine selvmordstanker vokser ude af kontrol, mine planer bliver mere og mere konkrete og jeg har besluttet jeg stikker af på tirsdag og gør det slut. Ærligt kan jeg ikke mere. Jeg har det uden pis, faktisk det dårligt hele tiden. Nogengange kan jeg nærmest ikke være i mig selv af smerte. Jeg føler en kæmpe smerte indeni og det gør meget ondt, og jeg føler mig ret forpint! Jeg blev udskrevet for omkring 16 dage siden, fra psykiatrisk afdeling fordi jeg var stukket af og ville hoppe ud foran et tog, hvilket egentlig også er planen igen. Jeg blev fundet, og tvangsindlagt med politi og ambulance. Lige nu er jeg under opsyn konstant stortset, jeg må ikke være alene osv fordi jeg kan finde på at handle på mine selvmordstanker. Hvilket frusterer mig da jeg helst bare vil dø ;) Jeg har haft det sådan siden jeg blev udskrevet og det bliver værre og værre. Jeg har ikke rigtigt fået det bedre tværdimod da mit ønske om selvmord stadig er der, hvis ikke det det fylder mere nu.

Jeg var til samtale hos min faste psykiater forleden. Jeg var hudløst ærligt og havde skrevet to sider om hvordan jeg havde/har planlagt at begå selvmord og om hvor forpint jeg er. Hun er/blev meget bekymret for mig og hun begyndte at tale om en længerevarende indlæggelse på lukket afdeling, eller henvise mig til et ambulatorium der er højspecialiseret i unge med psykose (det kommer jeg til senere).. Hun sagde hun simpelthen ikke havde viden nok og derfor ville have mig henvist til nogen med speciale, og da jeg sagde jeg ikke kunne overskue nye behandlere, gav hun udtryk for at hun ikke kunne "hjælpe" (pga manglende viden) og hun sagde hun ville det bedste for mig. Hun var også milimeter fra at indlægge mig og var sådan om hun skulle indlægge mig her og nu akut, pga suicidalfare men hverken henvisning eller indlæggelse blev til noget for mig, da jeg har brug for noget ro. Vi blev enige om at hun ville tage kontakt til sine kollegaer i ambulatoriumet istedet for jeg skulle derhen..

Jeg har depression med psykotiske symptomer, Aspergers syndrom, ADHD og belastningsreaktion. Jeg kender derfor systemet godt og har været indlagt flere gange osv. Min behandler sagde at jeg er en kompliceret sag, og derfor ville henvise mig evt. for at finde den rigtige medicin og noget mere intensivt og højtspecialiseret, end hvad hun umildbart kunne tilbyde. Føler mig som et håbløst tilfælde, som ingen alligevel kan hjælpe. Føler/følte på et tidspunkt hun havde givet op fordi jeg stadig har det dårligt.. Føler ingen i systemet kan hjælpe mig. Jeg føler det hele er så fandens håbløst, og glad for vi fandt et alternativ for vil virkelig ikke være en kastebold i systemet, for har ellers været klaveret rundt flere gange. Jeg føler jeg spilder systemets tid og ressorucer når jeg alligevel bare vil dø, og ikke vil livet længere. Jeg har lavet flere alvorlige selvmordsforsøg, og ville ønske jeg kunne dø uden at lave drama. Jeg kan inderligt ikke leve mere. Jeg lider virkelig. Jeg vil ikke engang fylde 15 år da jeg helst ser jeg er død inden da. Glæder mig ikke eller noget! Jeg er bare en byrde der bare vil dø. Jeg vil ikke indlægges mere og jeg hader tanken om endnu en (tvangs)indlæggelse hvis det mislykkdes næste gang Hvis jeg ikke får muligheden for at stikke af har jeg en Plan B for hvordan det så skal lykkdes.

Jeg begår selvmord, (hvis) ingen kan hjælpe mig..