Hvad kan jeg gøre ved det?
Hvad kan jeg gøre ved det?
Jeg er en pige på 17 år, som ser meget sort/hvidt på ting.
Siden så længe jeg kan huske, har min mor passet virkelig godt på mig. Ikke nok med at jeg er blevet opfostret til at spise sundt, og at jeg har gået i flere år uden "usund" mad, så har min mor altid snakket om solen, som noget dårligt.
Da jeg var helt lille, sagde hun at hvis jeg bliver brændt, så får jeg en masse rynker og at jeg vil fortryde det.
Jeg er jo en meget lys pige, jeg er faktisk bleg. Jeg har meget mørkt hår og blå øjne, og min hud har det ikke super godt når solen skinner på den.
Da jeg var lidt ældre, forklarede min mor mig at solen var årsagen til hudkræft og at hvis jeg nogensinde bliver forbrændt mere end 1 gang, så vil min hud huske det og løbet vil være kørt. Det lød jo voldsomt, når hun sagde det sådan og jeg blev helt bange og krøb sammen som en mus.
Da de andre piger i klassen, i en alder af 12 år, solede sig i skolegården, kunne alle se at jeg sad i skyggen. Syntes de at det var mærkeligt? Ja. Jeg blev helt vildt upopulær om sommeren, da ingen kunne forstå min "mærkelige" opførsel og hvad det lige præcis var jeg havde i mod solen.
Jeg kunne selv ikke forstå at deres mødre aldrig havde advaret dem om det med at blive brændt. Jeg var i et kort sekund itvivl om jeg kunne stole på min mor, da ingen andre mødre sagde det samme.
Men i dag er jeg blevet virkelig fanatisk omkring det. Jeg har været brændt i ansigtet 1 gang, hvor det var slemt. Og så har jeg været brændt (pink) måske en 6 gange. Alt sammen i ansigtet.
Hver sommer, pakker jeg mig somregel ind i lag af tøj, en hat, solbriller, og selvfølgelig massere af solcreme! Men lige denne sommer, har jeg ikke haft tid til det, fordi jeg har haft så travlt med skole osv.
I forgårs gik jeg tur med min klasse, og solen skinnede kraftigt. Det var før klokken 12, men alligevel var jeg pink på min næse og lidt på kinderne den næste dag- som var dagen hvor vi gik tur igen. Først regnede det, men så kom solen frem. Jeg havde ingen creme på (igen) og da jeg kom hjem var jeg stadig brændt.
I morges stod jeg op og kiggede mig i spejlet, og det er det samme. Jeg bryder mig ikke om det. Det gør mig bange og frustreret. Jeg har det skidt med mig selv over at jeg ikke var bedre til at passe på min egen hud. Min mor sagde til mig at hun har gjort hvad hun kunne og virker selv rigtig frustreret over det.
Mine andre familiemedlemmer griner lidt af det, og siger at jeg bare er pink. Og at det ikke er fordi min hud skaller af, fordi det har den aldrig gjort.
Jeg føler mig åndssvag over at bare tage ud, uden beskyttelse på. Jeg ved godt at det var super forkert af mig, og jeg vil på ingen måde gøre det igen. Jeg er bare bange for min mors reaktion på det (Hun lader sig til at være såret over det, faktisk) og hvad der vil ske med min hud om lang tid. Hun ser på det sådan her: Sker der noget med min hud, føltes det som om at der sker noget med hendes.)
Min mor har været brændt enkelte gange, og modsat de andre mødre, ligner hun helt ærligt en ung kvinde i 30'erne. Hun er dog i 50'erne. Folk er lige ved at tabe ansigt når de hører hendes "rigtige" alder.
Jeg er bange for at jeg ikke vil komme til at se sådan ud når jeg selv når den alder. Jeg drikker ikke, jeg ryger ikke, og min mor har kun omringet mig med nærende og sund mad. Jeg har aldrig solet mig før med vilje (hvor du ligger i solen i en 30 minutter- eller derover fra klokken 12-15 og soler fordi du vil). Det har jeg aldrig aldrig gjort og det skal jeg aldrig.
Jeg bliver brændt når jeg skynder mig hjem med hånden for ansigtet, desperat efter at finde skygge.
Jeg ved godt at huden husker. Jeg er bare bange for hvad det vil gøre på sigt. Min næse og kinder er helt sikkert brændte. Det er skræmmende at se. Det er skræmmende at jeg ikke har kunne forebygge det så det aldrig var sket.
Er der noget som helst man kan gøre for at på en eller anden måde "heale" det, sådan som at alt bare bliver glemt og at jeg på en måde kan gøre sådan som min hud så ud fra to dage siden? Jeg ved at det lyder som det dummeste spørgsmål, da man jo ikke kan finde en mirakel løsning på sådan noget.
Jeg er blevet pink omkring kinderne og næsen, i forgårs gik jeg rundt i solen fra 10.30-11.30 (gik gennem byen) og i går gik jeg rundt fra 12.00-15.00 i byen. (Begge dage med klassen på tur)
Min veninde siger at der er intet at være bange for, når det bare er dansk sommer. At det ville havde været noget helt helt andet hvis jeg f.eks. var i Italien. Men jeg tænker, at ligegyldigt hvor jeg er, så skal jeg beskyttes. Jeg er jo lige blevet brændt. Det lyder skørt, men jeg har bare lyst til at trøste min hud (mit ansigt) og sige igen og igen "Please, ikke tag dig af det!"
Det er sikkert svært at forstå, og det lyder ånsdssvagt, jeg ved det godt. Jeg har en helt anden holdning til solen end hvad de fleste andre dankere har, som automatisk tænker "Sol! Så kan jeg få en dejlig brun farve. Hov, jeg blev rød. Men det bliver til en brun kulør om et par dage"
Jeg kan ikke forstå hvorfor folk ikke aner hvad det er jeg snakker om. Det er de færreste af mine venner som kan følge med i det. De kigger på mig som om jeg er bange. Det er jeg også. Men de spørger "Hvorfor er du bange for at blive brun?...Det er jo bare en lille glød!"
Jeg opgiver noglegange. Jeg ved at jeg ikke skal "uddanne" mine venner i det, jeg er jo ikke deres mor.
Undskyld for det lange og besværlige brev. Jeg er bare bange for at min hud har taget skade af at blive brændt. (pinkish) - Og ja. Jeg er generelt bare bange.
Kære Du,
Tak for dit brev.
Det lyder som om du går med en masse bekymringer og tanker som fylder meget i din dagligdag.
Som jeg forstår det, er du meget påpasselig med ikke at blive solforbrændt, og er nervøs for om enkelte solforbrændninger kan give varige men og hudkræft.
Først og fremmest kan du tage det helt roligt. Det lyder som om at du passer meget på ikke at blive udsat for solen, så jeg er på ingen måde bekymret for om du tilbringer for meget tid i solen.
For at svare på dit første spørgsmål, så er det desværre sådan at man ikke kan gøre særlig meget når man først er blevet solforbrændt. Efter en solforbrædning skal huden have ro og gerne smøres med fugtig/kølende crème (evt. Aftersun). Huden vil være øm i et kort stykke tid, men vil hele af sig selv.
For at kommentere på dine mors råd omkring sol, så har din mor til dels ret i at solforbrændinger i barndommen øger risikoen for at udvikle hudkræft når man bliver ældre; yderligere er overdreven soldyrkning også forbundet med øget en risiko for hudkræft. Men solen er ikke den eneste årsag, da bl.a. din genetiske disposition (din medfødte arvelige DNA) også er af stor betydning (dvs. hvis ens forældre har haft kræft kan man være i let øget risiko for selv at udvikle kræft).
Din mor har også til dels ret i at overdreven soldyrkning kan skade huden og give rynker og solskader når man bliver ældre, men igen er der mange faktorer der spiller ind, herunder hudtype og genetik. Dvs. hvis din mor har en fin hud som 50-årig får du det sikkert også.
Som før skrevet, lyder det som om at du er meget påpasselig hvad angår soldyrkning. Det er praktisk talt umuligt at leve et liv uden at blive udsat for solen, og alle vil på et eller andet tidspunkt i deres liv opleve at blive solforbrændt en eller flere gange.
Dine få solforbrændninger skal du derfor ikke bekymre dig om, og du skal ikke være bekymret for at du får kræft eller at din hud er ødelagt på grund af dine tidligere solforbrændninger.
Hvis man følger Sundhedstyrelsens råd er man godt klædt på til at håndtere solen.
Sundhedstyrelsen anbefaler bl.a. at:
- Gi1) Giv solen en frokostpause mellem kl. 12 og 15, når UV-indekset er 3 eller mere.
- 2) Undgå at blive skoldet. Dæk bar hud til med tøj og anvend solhat, når solen står højest.
- 3) Brug altid rigeligt med solcreme, når du har utildækket hud i solen, og husk, at lige meget, hvor meget du smører på, må du aldrig ligge og stege
Yderligere kan du downloade en UV-app, hvor du kan aflæse dagens UV-index, der siger noget om hvor stærk solen er.
Du kan evt. læse mere på sundhedstyrrelsens hjemmeside: https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed-og-livsstil/miljoe/sol
Du har derfor helt ret i at det er en god ide at undgå solen fra 12-15, men du må ikke lade frygten for solen styre dit liv. Jeg synes det er trist at dit forhold til dine venner lider under din frygt for solen, og mit råd til dig er derfor at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger. Du kan derfor evt. bruge solcreme som dagcreme, og evt. bære en solhat mellem kl. 12-15, så dit ansigt kan være i skygge.
Når jeg læser dit brev kan jeg ikke undgå at lægge mærke til at din frygt for at blive solforbrændt fylder utrolig meget i din dagligdag, og endda også gør det svært for dig at være sammen med dine venner. Din frygt for solen må ikke komme til at fylde for meget i dit liv, og du må ikke lade din dårlige samvittighed præge dig i en sådan grad at du går rundt og ked af det.
Hvis du føler dig bange, og har dårlig samvittighed, så synes jeg du skal tage en snak med din læge omkring dette, så du kan få råd og vejledning ansigt-til-ansigt. Du kan evt. tage din mor med til samtalen så I sammen kan få svar på de spørgsmål I har.
Jeg håber du kan bruge mit svar, ellers må du endelig skrive igen.
Bedste hilsner
Morten
Læge