Hvad er der galt med mig?

brevkassespørgsmål

Hvad er der galt med mig?

brevkassespørgsmål af
Anonym
19 år
Oprettet 14 år 5 måneder siden

Hej Cyberhus Jeg skriver til jer, fordi jeg ikke rigtig har lyst til at tale med andre om min situation. Jeg har det sidste halve år gennemgået en mærkelig udvikling. Det er som om det hele kører af sporet for mig. Jeg plejer at være seriøs, udadvendt og have et meget tæt forhold til mine forældre. Men nu er det som om, jeg ikke kan kende mig selv mere.

Det er sindssygt svært at beskrive de følelser jeg sidder med. Jeg føler mig i høj grad utilstrækkelig, trist, ligeglad med alt og føler mig fremmed i min egen krop. Det er som om jeg er gledet ind i sådan en gråzone. Jeg har svært ved at sove og jeg lider af enorme samvittighedskvaler. Jeg føler skyld over næsten alt. Jeg føler endda skyld ved at sidde og skrive det her, da jeg føler at jeg dramatiserer situationen og at det i virkeligheden handler om, at jeg har ondt af mig selv.

Jeg har læst en masse om depression på nettet, og føler, at jeg har symptomer på en depression. Jeg har ikke lyst til at gå til læge, da jeg frygter at blive betragtet som hypokonder. Jeg føler, at jeg spilder lægens tid. Jeg har ikke konkrete selvmordstanker, men tænker tit, at hvis jeg nu kørte galt eller sultede mig selv, så ville nogen blive opmærksom på, at jeg har det skidt. det ville være nemmere at vise min smerte fysisk end det ville at sige noget. Jeg har altid haft nemt ved at tale med mine forældre, men i den her situation har jeg ikke lyst; jeg er bange for at få at vide at jeg "skal tage mig sammen". Men jeg har det virkelig skidt indeni.

Jeg har ikke været udsat for voldsomme oplevelser, så jeg er virkelig i tvivl om, hvad der kan have udløst sådan nogle følelser. Jeg mærker specielt, at der er noget galt i skolen; det er som om at jeg har "glemt hvordan man gør". mine karakterer falder, og jeg føler, at jeg løber panden mod en mur. Jeg tager også mig selv i at lyve. ikke store fede løgne, men små ligegyldige løgne. små ligegyldige løgne, der ikke har nogen betydning.

Jeg bliver nemt irriteret og snerrer af folk. sjældne gange kan jeg blive helt ondskabsfuld. Jeg plejer også at have lyst til og føle stor glæde ved at lytte til andres problemer og være skulderen, man kan græde ud ved. det har jeg slet ikke overskud til mere. faktisk undgår jeg næsten enhver situation, der kunne anspore til sådanne samtaler. jeg har heller ikke lyst til at sige hej til folk på gangene i skolen; jeg orker det ikke.

nu sidder jeg igen med følelsen af tomhed og af at jeg overdramatiserer det hele. jeg ved simpelthen hverken op eller ned. Hvad er der galt med mig? m.v.h. C.

Svar: 

Hej C!

Jeg syntes du har lavet et rigtig godt brev til os, som beskriver hvordan du har det lige nu. Og det er virkelig godt gået, for mange gange kan det være svært at sætte ord på de følelser som du går rundt med lige nu. Flot!

Som det første skal du vide, det er helt iorden at du skriver til os. Du spilder ikke vores tid, nogle gange kan det hele bare være uoverskueligt, og man har brug for hjælp til at komme videre, og til at få ændret tankegangen.

Selv om det kan være svært at acceptere, så finder man ikke altid nogen forklaring på hvorfor man pludselig bliver i dårligt humør. Nogle gange sker det bare, uden at der behøver at være nogen særlig grund til det.

Derfor syntes jeg også, det er helt i orden at du ikke kan lytte til andres problemer lige nu. Ærlig talt, så syntes jeg du har nok at se til med dine egne problemer :-)

Jeg er ikke den rigtige til at sige om du har en depression eller ej, men jeg tror ikke på at du er en hypokonder. Det kræver at man får snakket med en læge for at finde ud af om du har en depression.

Derfor syntes jeg også det ville være en rigtig god idé at du besøger lægen. Lægen tager sig mest af problemer med kroppen, men også sådanne problemer som du går rundt med lige nu. Nogle gange kan det være svært at beskrive problemet, når man endelig er ved lægen. Hvis du tror det ville være svært, så kan det være en mulighed for dig at at tage det her brev med, og vise det til lægen. Lægen er der for at hjælpe dig og for at lytte til hvad du har at sige.

Det lyder som om at du har et rigtig godt forhold til dine forældre, og det er bare rigtig dejligt at høre! Men jeg tror også dine forældre er interesseret i hvordan du har det, og ønsker det bedste for dig. Jeg tror det kunne være en stor støtte for dig, hvis du fortalte det her til dem. Det kan være at de kan tage med dig til lægen som en støtte.

Ud fra dit brev lyder det som om, du går på en skole lige nu. Jeg kan ikke lige se hvilken skole du går på, men måske er der en skolepsykolog tilknyttet til skolen. Hvis der er det, så syntes jeg du skulle aftale en tid med hende. Hun har med garanti snakket med piger før, som har det som du har beskrevet her.

Ellers er du også velkommen til at kigge forbi chatrådgivningen i cyberhus, som har åbent man-tors fra 14-19, hvor du kan chatte anonymt med en voksen.

Du kan få det bedre, og få dit gamle humør tilbage igen. Vejen kan godt være hård, men du har taget det første skridt ved at skrive det her brev, og det kan du godt være stolt af :-)

Venlig Hilsen
Iben 

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program