sexsygedomme

brevkassespørgsmål

sexsygedomme

brevkassespørgsmål af
sara vejvad
12 år
Oprettet 6 år 10 måneder siden

hej brevkasse..

jeg fylder snart 13 og jeg er alvorligt bange for at have fået en sexsygedom. jeg er udemærket godt klar over at jeg har været tidligt igang, men jeg har altid været længere fremme end de andre på min alder. jeg har altid gået med nogle der var ældre, men det også ligemeget.

pointen med det her spørgsmål var egentlig bare om jeg skal have en forælder med til med til at blive tjekket? chancen for at jeg har det er rigtig stor og hvis mine forældre fandt ud af det, så ville mine forældre virkelig dræbe mig, mildestalt.

håber i kan svare på mit spørgsmål - tak på forhånd.

Svar: 

Kære du

Det er ubehageligt at være usikker på, om man er blevet smittet med noget under sex. Det er godt, at du tager initiativ til at komme til lægen.

Som udgangspunkt kan du godt selv tage til lægen.

Normalt skal lægen videregive alle informationer om behandling mm. til dine forældre. Der er nogle undtagelser fra dette, bl.a. hvis det handler om sygdomme der er relateret til sex eller hvis det kan skade dit forhold til dine forældre. Fordi du er så ung, er det dog ikke sikkert, at det vil gælde i dette tilfælde. Ring og spørg lægen hvordan han eller hun plejer at gøre det. Lægen kommer under alle omstændigheder til at råde dig til at tale med dine forældre med det. Ring og bestil tid hos din læge hurtigst muligt, så du kan få tjekket, om du er blevet smittet. Sexsydomme kan have mange negative konsekvenser, så hvis du ér smittet, er det vigtigt, at du får behandling - selv hvis det betyder, at dine forældre finder ud af det.

Husk at du ikke behøver at have sex, selvom du normalt går med børn og unge der er ældre end dig selv. Når du skriver, at der er stor sandsynlighed for at du har en sexsygdom, tænker jeg måske, at det er gået for stærkt? Du ved det nok, men husk altid at bruge kondom når du har sex. Og husk, at det altid er ok at sige nej.

Kram

Luna

Lunas billede
Luna fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program