Kære du. 

Det lyder til at være en rigtig hård tid, som du har været igennem og stadig går igennem. At have tanker om selvmord og selvskade er rigtig alvorligt, og noget man skal tage meget seriøst, så derfor er det rigtig godt, at du har skrevet til os.

Dine reaktioner er normale

Jeg vil gerne starte med at sige, at det er meget forståeligt, at du har nogle efterreaktioner på det, der er sket - både i skolen, men også derhjemme. Det er på ingen måder okay, at din mor har slået og sparket dig, det er et stort tillidsbrud og svigt, som kan være svært at komme over - og det hænger helt sikkert også sammen med de anfald, du oplever at få nu, hvor du er bange for, at der kommer nogen, der vil skade dig. Men man kan godt føle sig unormal og forkert, når man oplever at have angstanfald og tanker om selvskade og selvmord. Men det er vigtigt at du ved, at det er helt almindelige reaktioner at have, når man har været udsat for et svigt og særligt af en person, som egentlig burde beskytte en mod skade. Så dine angstreaktioner er egentlig et udtryk for, at din krop og sind prøver at bearbejde det, der er sket, men også, at det har sat nogle dybe spor i dig, som ikke nødvendigvis bare forsvinder med det samme - i hvert fald ikke uden at du får hjælp til det. At du får tanker om selvmord og selvskade er på sin vis også naturlige reaktioner, for det fortæller noget om, at du simpelthen har fået nok, og ikke kan holde ud at have det sådan her mere - hvilket igen er helt forståeligt. Men det er vigtigt at sige, at hverken selvskade af nogen art eller selvmord er løsningen på, hvordan du har det. Og i og med at du har skrevet til os, så tænker jeg heller ikke, at det er noget, du ønsker der skal ske, men at du bare ikke ved, hvad du ellers kan gøre. 

Du er allerede nået langt

Efter at have læst dit brev, så tænker jeg faktisk, at du allerede er nået rigtig langt. Du har nogle rigtig gode overvejelser og refleksioner over det, der er sket og hvad det har betydet for dig, og det er et vigtigt første skridt i at komme videre og få det godt igen. Selvom det måske ikke virker som om, at du er nået langt, fordi du føler, at du sidder fast, men bare det, at du har fortalt din historie til os er et stort skridt! For det viser, at du er klar til at modtage hjælp til at få det bedre. Du skriver, at du har prøvet alt for at komme videre, og jeg tror derfor, at det bedste du kan gøre for dig selv nu, er at få noget professionel hjælp. Så det jeg vil anbefale dig at gøre, det er at tage kontakt til din læge og fortælle helt ærligt, hvordan du har det. Din læge vil herefter kunne vurdere, hvad du har brug for. Det kunne fx være en rigtig god ide at få en henvisning til en psykolog, men det kan også være, at din læge mener, at der er andre, der kan hjælpe dig. Du skriver, at din mor og dig har det godt igen, og det er rigtig godt at høre. Jeg vil derfor også anbefale dig at fortælle hende, hvordan du har det. Din mor ved nok godt, at du ikke har det så nemt efter at du løb hjemmefra, så hvis du har mod på det, så synes jeg at du skal prøve at fortælle hende, hvordan du har det. Så kan hun måske tage med dig til lægen, og støtte dig. 

Accepter dine tanker og følelser

Selvom selvmord og selvskade ikke er løsningen, så forsvinder de tanker selvfølgelig bare ikke lige af sig selv. Det kræver en aktiv indsats, og det kan være svært at håndtere selv, og netop derfor synes jeg, at det er vigtigt at du søger professionel hjælp. Men i mellemtiden vil jeg råde dig til at prøve at acceptere, at de tanker er der, for mange skammer sig over at have sådanne tanker, og det hjælper ikke ligefrem på ens situation. Men det kan hjælpe lidt, hvis man prøver at være god ved sig selv, og anerkende, at der er en grund til, at man har de her tanker, og det er fordi man går igennem noget svært. Det vigtigste er, at du ikke handler på dine tanker. Hvis du virkelig får trang til selvskade, så er det vigtigt at du reagerer og gør noget andet, der kan distraherer dig fra trangen. Det kan være alt fra at gå en tur, sætte noget musik på, du godt kan lide, spise noget mad, ringe til en god ven, skrige i en pude eller noget helt andet. Det er forskelligt, hvad der virker for en. Du kan også ringe til Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade og få nogle råd til, hvordan du kan håndtere de svære tanker.  

Så alt i alt - det er helt naturlige reaktioner du har, og du er nået langt i din udvikling, men det vil helt sikkert være godt at få professionel hjælp til at håndtere din situation, så det håber jeg virkelig, at du har mod på at opsøge. Husk også at du er velkommen til en snak i vores chat, hvis du har brug for at tale anonymt med en voksen. 

De bedste hilsner
Karoline