selvmord

brevkassespørgsmål

selvmord

er det, det hver at leve? jeg har gået med dårlige tanker, vredes udbrud, stoppet med at spise og har gjort min bedste ven irriteret pga mine vredes udbryd og voldige henelser jeg vil virkelig ikke leve lige nu og har sagt til min mor at jeg mangler nogle at snakke med men indtil vidre snakker jeg med min vens storebror som har nogen lunde gået gennem det samme bare værre. min mor har ikke tænkt på at finde nogen at snakke med til mig pga hendes arbejde. jeg ryger og drikker alkohol. jeg kan ikke snakke med fremmede uden at næsten begynde at græde eller få et panik anfald. jeg skære på mine arme og laver mine egne tatoveringer med en nål og blæk. har trauma fra den gang min far var alkoholiker og var voldig og sur hele tiden. min lille søster som blev 1 igår er blevet taget fra ham og min pap mors børn må ikke komme hjem til dem mere. på et tidspunk tog havde han drukket meget og han smed alt drikke varene på jorden og min hund som var 6 måneder drak af det og han smed med hans telefon og min papmors så hårdt at de begge gik helt i stykker, min fars blev bøjet på midten og min papmors skærm faldt af. hun gemte sig på badeværelset og jeg sad med min bonus søster i sofaen og vi bægge græd men jeg prøvede at trøste hende men hun var meget bange som var forståeligt. jeg har prøvet at stikke migselv i maven med en kniv men døde ikke af det desværre og har prøvet at overdosis på 14 panodiler men stadig intet.

Svar:

Kære Storm

Jeg kan tydeligt se at du har det virkelig svært. Godt at du skriver, og prøver at dele nogle af dine tanker. Jeg er sikker på at det er det helt rigtige at gøre.

Jeg kan godt forstå du får dårlige tanker, og kan føle at livet er fuldstændig uoverskueligt, for det er godt nok nogle voldsomme ting du har oplevet og oplever. Nogle gange kan tingene, der foregår omkring én være så uoverskuelige, at det kan føles bedre, hvis man slet ikke var her. Jeg tænker du har haft det sådan, når du har prøvet at stikke dig selv i maven med en kniv, og tage en overdosis af piller. Jeg forstår godt hvorfor du har gjort sådan. Samtidig vil jeg gerne fortælle dig at du kan få det bedre, så livet ikke er uoverskueligt, og så det ikke gør så ondt indeni.

Du er helt vildt sej, at du har fortalt din mor, hvordan du har det. Det er ikke i orden, at hun ikke vil have at du snakker med nogen, for det er præcis det du har brug for. Du kan godt selv få hjælp, for der er mennesker der er klar til at hjælpe. I din kommune er der ungerådgivere, der er særligt gode til at snakke med unge om hvad som helst, der fylder. Lige meget om det er helt små ting, eller meget voldsomme tanker, som du går med. Du kan sagtens selv tage kontakt til dem, men det kan også være at du kan få hjælp til det. Hvad med din vens storebror? Eller hvis du har en lærer du føler dig tryg ved?

Lige meget om du selv prøver eller om du får hjælp, så kan du prøve at google din kommunes navn, og så åben anonym rådgivning. Loven siger nemlig at alle kommuner skal tilbyde rådgivning til unge der har det rigtig svært. Det kan også være at din kommune har en rådgivning her på Cyberhus...har du tjekket det. Prøv at klikke her, og se om din kommune er på listen, for så kan du måske skrive direkte til dem her på Cyberhus. Du kan også skrive til vores sms rådgivning, og få mere hjælp til hvordan du kommer i kontakt med de helt rigtige mennesker, så du kan få hjælp til at få det bedre. Send en sms til 25 80 60 60, så er du i gang.

For ja...livet er værd at leve. Måske ikke ligesom du har det lige nu. Men dit liv kan blive anderledes, så det bliver det hele værd. Hold fast og bliv ved med at kæmpe for at få hjælp, for det kan giodt lade sig gøre, og jeg er sikker på at du kan få det bedre.

Mange tanker - Tanja