Liderlig i søvne!??!

brevkassespørgsmål

Liderlig i søvne!??!

brevkassespørgsmål af
Anonym
21 år
Oprettet 7 år 3 måneder siden

Hej!

Jeg er mega forvirret og utryg..

Jeg vågnede op igår morges og havde mega meget lyst. Jeg kan huske, at jeg havde drømt om en fyr jeg synes er vildt sød men intet sexuelt. Jeg vågner så, og er helt våd mellem mine ben, har rigtig meget lyst og mine brystvorter er helt stive :(

Jeg endte så med at onanere og jeg forstår det bare ikke. 

Kan I forklare det?

 

 

 

Svar: 

Kære dig.

Mange tak for dit brev. Jeg forstår godt, du er forvirret over, hvad der er sket. Men bare rolig, du har slet ikke grund til at være utryg eller forvirret. 

Det er meget normalt, at man i søvne, oplever at have en "våd drøm". Det sker alt sammen under drømme-søvnen, også kaldet for REM-søvnen. Det sker både for piger og drenge, mænd og kvinder. En våd drøm er, når drenge oplever at få udløsning, imens de sover. Piger kan opleve, at klitoris svulmer op under drømmesøvnen, og at skeden bliver våd. Nogle piger og kvinder oplever endda at få en orgasme i søvne.
Mange piger og kvinder kan vågne op og føle sig seksuelt opstemte af en erotisk drøm og afslutter oplevelsen ved at tilfredsstille sig selv ved onani. Det er helt naturligt.

Jeg kan godt forstå, det har været noget af en overraskelse at vågne op til og at du bagefter har tænk "hvad skete der lige dér", men du kan være helt roligt. Det hele er meget normalt og naturligt, og det vil sikkert ske igen på et tidspunkt. 

Håber, du blev lidt klogere på våde drømme.

Kh, 
Anna

AnnaIMs billede
Anna fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program