Kære Muaz,

Øv hvor lyder det bare til, at det virkelig ikke er rart at være dig i øjeblikket. Når livet gør ondt, og alt føles håbløst og ligegyldigt, kan man nemt få tanker om, at det er bedre at gøre en ende på det hele. Men du skal vide, at selvmord aldrig er løsningen.  For et af de store problemer ved selvmord er, at hvis det lykkes, så er man ikke i live til at mærke, at smerten er væk.

Et godt liv

Du skriver, at du gerne vil have et godt liv, men at du aldrig får det, fordi du er sikker på, at ingen vil have dig. Det er enormt ubehageligt at have følelsen af, at ingen vil have én. For er der noget vi mennesker har brug for, så er det følelsen af at høre til og af at være elsket af andre. Har man ikke den følelse kan livet nemt føles meningsløst. Og hvad er så pointen i at fortsætte med at leve det?

Pointen er, at livet godt kan blive bedre, og at man selv kan gøre meget for at det bliver det. I teenageårene er der mange, der oplever en slags livskrise, fordi de har oplevelsen af, at alle deres venner har styr på hvem de er, hvad de vil med deres liv, hvor de er på vej hen, og hvem de skal være sammen med. Og har man ikke selv følelse af at have styr på det hele, kan man nemt komme til at føle sig som en fiasko. For "alle de andre har styr på det hele, og har et godt liv planlagt foran sig, men jeg har bare ingenting, så jeg kan ligeså godt give op, og gøre en ende på det hele her og nu".

Men hvad er det godt liv egentlig? Og kan man nogensinde sige, at nu er ens liv godt, og det kan ikke blive bedre? De fleste mennesker har mange planer om, hvad de skal nå hvornår i deres liv, og hvor gamle de max må være, når de når bestemte milepæle. Men langt de fleste mennesker oplever, at livet ikke kan planlægges, og at der kan ske 1000 ting som gør, at tingene ikke sker på den måde og på det tidspunkt, som man havde tænkt. Og her kan man så vælge en af to tilgange: man kan vælge at se på de negative aspekter, og alle de ting, som ikke gik som de skulle, eller man kan vælge at se på alt det man fik i stedet for. Det er nemt at blive negativ, og kun kunne se alt det man er "gået glip" af. Men med lidt øvelse kan man lære sig selv at se alt det positive man får i stedet for.

Et godt nok liv

Kunsten er at have oplevelsen af, at ens liv er godt nok. For uanset hvor godt man har det, så er der altid noget, der kan blive bedre. Men hvis man konstant fokuserer på det, der kan blive bedre, og det man ikke har, så vil man aldrig kunne blive lykkelig. Så det handler om at glæde sig over de ting man har, og at have et positivt udsyn på livet og ens tilværelse her og nu, fremfor at ærge sig over alt det man ikke har.

Men det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. Og ud fra dit brev kan jeg mærke, at der hvor du er lige nu, er der meget langt til at finde de positive ting i dit liv. Så det er nok et lidt andet sted du skal starte.

Stress i livet

Du skriver, at du har meget stress i livet, og jeg bliver nysgerrig på, hvordan du oplever det. Hvad er det der stresser dig? Hvordan mærker du, at du er stresset? Er der én bestemt ting, der fylder, eller er det mange forskellige mindre ting, der ligger oven i hinanden? Stress kan være mange ting, og kan opleves meget forskelligt. Nogle mærker det helt fysisk i kroppen, og får hjertebanken, åndedrætsbesvær, trykken for brystet, hovedpine, svedige håndflader og lignende. Andre mærker det mere psykisk i form af tankemylder, hukommelsesbesvær, nedtrykthed, at have svært ved at overskue hverdagen, manglende overskud og lignende. Andre igen mærker en blanding af de to.

Uanset hvordan man mærker, at man er stresset, er det vigtigt, at man finder årsagen til, at man er stresset. Hvad er det, der ligger til grund? Hvorfor er du stresset? Hvad er det, der stresser dig? Det er vigtigt, at du prøver at stille dig selv de her spørgsmål, og prøver at mærke efter, hvad det er der gør, at du har det som du har det. Det kan være rigtig svært, men det er vigtigt at prøve. For det kan være med til at give dig et fingerpeg om, hvad det er i dit liv, som påvirker dig negativt lige nu. Og om det er noget du kan gøre noget ved selv, eller om du har brug for hjælp til at ændre på det.

At stole på andre

Du skriver, at du ikke kan stole på nogen mere. Jeg bliver nysgerrig på, hvad det er, der får dig til at sige sådan. Har du oplevet at blive svigtet? Har du oplevet, at andre har forrådt din tillid? Har du oplevet, at en du troede du kunne stole på, er gået bag om ryggen på dig? Eller måske har du oplevet noget helt fjerde?

Uanset hvad der ligger til grund for, at du har oplevelsen af ikke at kunne stole på andre, så er det en enormt ubehagelig følelse at sidde med. Man kan komme til at føle sig helt alene i verden. Og hvis der er noget, der virkelig kan få os mennesker ned med nakken, så er det følelsen af at være alene.

Tal med nogen

Derfor tænker jeg, at det vil være rigtig godt for dig at tale med nogen om, hvordan du går og har det - både i forhold til, at du har meget stress i dit liv, og i forhold til, at du føler du ikke kan stole på andre. Det kan selvfølgelig være rigtig svært, når du har oplevelsen af ikke at kunne stole på nogen. Ved at skrive her har du dog vist, at du er modig og at du stoler på os. Det er en rigtig god start.

Det lyder ikke umiddelbart til, at der i øjeblikket er nogen i din fysiske omgangskreds, som du føler du kan tale med.  Heldigvis er der også andre steder, man kan finde nogen at tale med. Du har allerede taget et stort og vigtigt skridt ved at skrive her, og fortælle om hvordan du har det.  Men i brevkassen er det kun envejskommunikation, og jeg tror det vil være godt for dig at have en samtale med nogen. Derfor tænker jeg, at det måske kan give mening for dig at opsøge steder, hvor du kan have en samtale på skrift eller i tale med andre - enten professionelle voksne, som her i brevkassen, eller andre unge.

Hvis du gerne vil have kontakt til professionelle voksne kan du henvende dig i vores 1-1 chat, som har åben mandag og onsdag 14-17 og tirsdag og torsdag 18-21. Alternativt kan du tage kontakt til Livslinien eller Børnetelefonen, hvor der også sidder professionelle voksne klar til at tale eller chatte om stort og småt.

Hvis du gerne vil have kontakt til andre unge kan du skrive her på Cyberhus i vores ung-til-ung forum, hvor de andre unge på siden kommer med deres input til din situation. Du kan også skrive på MitAssist, som er en online platform for drenge og unge mænd, hvor brugerne giver hinanden assists om livets små og store udfordringer. Og der findes helt sikkert et hav af andre sider, hvor man også kan komme i kontakt med både unge og voksne.

Mange, både unge, voksne og ældre, har stor gavn af at have samtaler med en psykolog, når livet gør ondt. Jeg synes du skal overveje, om det kunne være noget for dig. Nogle kommuner tilbyder gratis psykologhjælp til unge under 25. Du kan google dig frem til, om dette gælder i din kommune.

På sigt kan det at tale med andre unge eller med professionelle voksne måske være springbræt til, at du får lyst til at tale med nogen i din nære fysiske omgangskreds. Måske en onkel eller tante, måske en lærer, måske en ven/veninde, måske din far, hvis du kommer til at stole på ham igen. Det kommer sig ikke så nøje hvem det er, så længe det er en, som er villig til at lytte til dig, og tage dig alvorligt. For det er ikke meningen, at en ung mand som dig, skal have det som du har det. Og derfor er det meget vigtigt, at du taler med nogen om, hvordan du går og har det, og at du har tanker om selvmord.

Jeg håber du kan bruge svaret, og ønsker dig alt det bedste!

Mange varme hilsner,

Siv