Hej MIB

Først og fremmest så ja, det er alvorligt, hvad din far gør mod dig. Det er også alvorligt, hvad din mor gør. Jeg forstår godt, at du spørger, for det virker til, at du er vokset op med den behandling fra dine forældre, og så tænker man jo selvfølgelig, at verden nok bare er sådan.

Men du har bestemt ikke fortjent den måde, de behandler dig på. Det du fortæller, de gør, er tilmed ulovligt for voksne at gøre mod børn. Voksne må hverken slå børn eller tage på dem eller lave andre seksuelle ting sammen med dem. Vidste du godt det? Det betyder altså, at det ikke bare er noget pjat, som du siger, men at det er alvorligt, hvad de gør. Det er også vigtigt at sige, at det alene er de voksnes ansvar at vide disse ting. Så det, der foregår, er på ingen som helst måde dit ansvar. 

Det er forældres og alle voksnes ansvar at tage vare på børn og behandle dem med respekt og værdighed. Det lyder til, at din mor og far i mange tilfælde bestemt ikke behandler dig på en god måde. I har måske også mange gode oplevelser sammen, men det, du fortæller om, er på ingen som helst måde i orden. Det er fantastisk flot, at du fortæller om det her på mailen, for jeg forestiller mig, at det bestemt ikke har været nemt for dig.

Du har bestemt fortjent et bedre liv uden den behandling fra din mor og far, og det, at du nu fortæller om det, er et vigtigt første skridt.

Jeg forstår på dig, at du den anden dag fik det sagt, og at din far og hele hans familie så blev taget fra dig. Betyder det, at du fortalte om dit liv til en voksen, som hjalp dig? Hvis der var en voksen, der hjalp dig, tænker jeg på, det måske var en socialrådgiver fra kommunen. Det er folk, der arbejder med at hjælpe børn, der bliver behandlet dårligt af deres forældre. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt, du fortæller alt det til den person, som du har skrevet i mailen hertil. Kun på den måde kan de hjælpe dig og din familie bedst muligt. Jeg ved godt, det kan være svært, når du er forvirret omkring, om det overhovedet er alvorligt, hvad din far gør, eller om det er noget pjat, som du siger. Måske synes du også, det kan være lidt flovt at fortælle om. Men det er vigtigt, at du fortæller det hele, for at dig og din familie kan få den bedste hjælp. Giver det mening for dig?

Du spørger, hvordan du kan finde dig i sådan noget, som din far gør, og som mange drenge gør. Det er ikke let at svare kort på, for det er indviklet. Men det sådan, at børn fra naturens side er afhængige af deres forældre – det kender du fra babyer og små børn, der ikke kan klare sig uden forældrene. Det betyder, at børn vil finde sig i nærmest hvad som helst fra deres forældre, fordi de er afhængige dem. Det betyder også, at børn lærer om sig selv og andre, og hvordan man er sammen med hinanden gennem forældrene. Så hvis forældrene ikke opfører sig ordentligt over for børnene, så kan børnene faktisk ikke vide det, for de lærer bare, at sådan er verden jo. Det er først, når man bliver ældre, ligesom dig, hvor man kan forstå ting bedre, og hvor man måske har nogle kammerater at sammenligne sig selv med, at man opdager, at den måde ens forældre opfører sig ikke er i orden. Giver det mening for dig? Derfor kan man have lært at finde sig i ting, som faktisk ikke er i orden, simpelthen fordi, det er sådan, man er opdraget. Måske giver det mening for dig.  

Jeg bliver meget bekymret, når du siger, at du overvejer selvmord. Du spørger, hvorfor du har det sådan. Igen er det meget svært at svare på. Men med det, du fortæller, forstår jeg godt, at det hele er meget forvirrende og frustrerende og svært at forstå. Jeg forstår også godt, hvis du bare helst vil slippe af med alle de tanker, du har. Men jeg bliver meget bekymret, når du siger, at løsningen kunne være selvmord. Det ville være meget uretfærdigt, hvis det endte sådan. Du er blevet behandlet helt urimeligt, og du har ikke fortjent at dø af den grund. Hvis du hørte om en anden ung, der havde de problemer, du fortæller om, ville du så synes, de havde fortjent at dø? Det har jeg svært ved at forestille mig, du ville synes. Du har tværtimod fortjent at få et bedre liv!

Jeg tænker på, hvad der mon holder dig i live på trods af alle de problemer, du fortæller om? Jeg ved, der er noget i dit liv, der har gjort, at du ikke har taget livet af dig selv endnu, måske nogle bestemte håb og drømme, du har for dit liv? Jeg tænker på, hvad de mon handler om? Jeg kunne også spørge, hvad det er, du bange for at gå glip af, hvis du ikke var i live?

Hvis du får de tanker om selvmord, du beskriver, vil jeg opfordre dig til at kontakte Livslinjen på telefon 70 201 201. De er rigtig gode at tale med om selvmordstanker.

Hvis du vil tale mere om alle de tanker om, hvad din mor og far gør, vil jeg foreslå dig at kontakte Albahus, som er en rådgivning, hvor unge kan henvende sig, når de oplever de ting, du gør. Her kan du tale med voksne, der er vant til at tale med unge. De har telefon, chat og mail. De har følgende åbningstider:

Mandag: 16-19

Tirsdag: 9-12

Onsdag: 16-19

Torsdag 9-12 & 16-19

Fredag: 9-12

Mange hilsener

Kasper