Ondt i den øverste del af ryggen

brevkassespørgsmål

Ondt i den øverste del af ryggen

brevkassespørgsmål af
Alberte
20 år
Oprettet 4 år 11 måneder siden

 Hej lægebrevkasse 

for en uge siden fik jeg pænt ondt i ryggen efter et førstehjælpskursus. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg har lavet men sådan som jeg mærker det sidder det lige mellem skulderbladene. Det gør ondt når jeg fx bøjer mig ned eller rejser mig op fra liggende til siddende. Jeg har altså haft det en uge nu er det normalt? Og er det noget der snart vil forsvinde?

Svar: 

Kære Alberte. 

Tak for dit spørgsmål til brevkassen. 

Som du beskriver situationen, at du fik ondt i ryggen efter et førstehjælpskursus, hvor jeg ikke går fra at du kom åbenlyst til skade, så mistænker jeg ikke noget farligt. Det lyder mest som om at du har lavet en forkert bevægelse og måske har fået en forstrækning af muskulaturen. Det kan tage lidt tid at komme ovenpå. Du må gerne tage noget smertestillende pamol 1 g x4 dagligt og evt ipren 200 mg x3 dagligt i en uges tid. Forsøg også gerne her at lave nogle genoptræningsøvelser for ryggen, find bla et link til disse på sundhed.dk. 

Bliver det ikke bedre om 1-2 uger eller bliver det værre, så vil jeg råde dig til at kontakte din læge. 

God bedring,

mvh læge Julie 

JulieBs billede
Julie fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program