Kære Cecilia

Tak fordi du skriver! 

Jeg får helt ondt i maven over det du beskriver, for jeg kan mærke hvor ubehageligt det er for dig at de holder dig udenfor og det er da klart at du har mistet skoleglæden ved det. 

Du må gerne være der ligeså meget som alle de andre og du er ikke en der 'hænger' på folk bare fordi du gerne vil være venner med dem. Jeg synes det er svær situation du er havnet i og svært at sige hvad du skal eller kan gøre. Men jeg vil prøve at skrive mine tanker om det hele. 

Jeg tror mange kan genkende det du beskriver. Du skriver at du føler at, de piger der er tarvelige, holder dig udenfor. Det kan være at du føler at de er ved at udslette dig fuldstændigt, så det ikke virker som om du findes overhovedet.

I hvert fald er det mobning du er ude for.

Hvad er mobning?

Det er bl.a. at de har fester uden en og har kontakt udover skolen som man ikke er med i, ligesom du oplever det nu.

Kropssprog og hele måden at kommunikere på handler om at udelukke dig fra inderkredsen. Bl.a. ved at folk ikke kigger dig i øjnene når de taler til dig, ikke henvender sig direkte til dig eller ikke inviterer dig med, hvis de bare skal ned og have en is efter skolen. De ignorerer dig simpelthen så du til sidst får følelsen af at blive helt usynlig. Det kan gøre en meget ked af det i hverdagen ligesom jeg kan høre på dig at du er ked af det.  

Det er en del af det som mobning går ud på. At udslette personen. 

Mange gør det, at de ignorerer det og propper følelserne længere ned i maven og prøver at lukke fuldstændigt af for den del, hvor alt det ubehagelige findes. 

Det kan jeg se at du ikke gør, fordi du bl.a. skriver her. Du anerkender at følelserne er der. Og det er sådan man starter en forandring.

Derfor er det simpelthen så godt at du skriver herind! :)     

Hvad kan du gøre? 

Du skriver at det ikke er alle pigerne der er tarvelige overfor dig, men at du er bange for at 'hænge' for meget på dem, selvom de er søde overfor dig. 

Jeg tænker at det er her hos dem du finder dig dine venner. Jeg tror du skal prøve, hvis du kan det, at opbygge dig en vennegruppe med de søde piger. Lige så stille og rolig at få lavet flere og flere rare ting med dem. Sådan så I efterhånden får et venskab ud af det. Hvem ved måske de selv kæmper med noget lignende som dig?

Det kan være du skal begynde at skrive lidt mere med dem, få lavet nogle aftaler med dem eller måske være spontan og foreslå noget du kunne have lyst til at lave lige i dette minut. 

Jeg ved det kræver enormt meget mod at henvende sig til de andre søde piger og hænge ud med dem uden at du føler, at du kommer til at 'hænge' på dem. Men jeg tror nu ikke du skal frygte, at du kommer til at være et træls hængetræ på de søde piger. De tanker tror jeg bare er negative tanker der kommer udfra noget nogen måske har sagt eller gjort som har påvirket dig til at tro det. Det er i hvert fald ikke sandt. Prøv at se om du kan gå imod de tanker om dig selv. 

Du er helt ok og der er ikke noget galt med dig. Du må gerne være her, ligesom alle andre. Og hvorfor skulle de ikke ville være venner med dig? 

Det er altid godt at snakke om tingene. Måske du kan snakke med en lærer, som du har tillid til, henne fra gymnasiet om de problemer du oplever med de piger der holder dig udenfor? Det kræver mod til at henvende sig til en lærer, men jeg tror det vil hjælpe dig at snakke om det. Det er ikke sikkert læreren kan hjælpe konkret. Men mange gange kan det at bare snakke om tingene hjælpe meget i sig selv, gerne med en der forstår din hverdag som en henne fra gymnasiet vil kunne det.

Hvis problemerne bliver ved efter du har prøvet alt det her eller at det bare ikke fungerer, så ville jeg nok se mig om efter en ny start et andet sted. Det er ikke værd at slide sig selv op et sted hvis ikke situationen kan vendes. Men det ved vi ikke endnu. Måske kan det blive anderledes og ligefrem blive godt at gå der. Men der er nogle ting der skal afprøves først.

De søde piger, kan de blive gode venner? Og en snak med en lærer, kan det hjælpe? 

Håber du kan vende situationen om til at blive god igen. Men ellers så stopper livet ikke hvis ikke det går. Du kan altid få en ny start et andet sted og få den fedeste gymnasietid ever. Det kan du måske også få der hvor du går nu. Men det skal afprøves.  

God vind herfra med et hele. 

Skriv endelig igen! Det var godt og modigt af dig at skrive. 

Gode hilsener fra 

Tina