Kære Bent

Det er helt vildt modigt af dig at dele dine tanker og følelser med mig her i brevkassen. Tak for det. Du har ikke skrevet noget bestemt spørgsmål, som du godt kunne tænke dig svar på. Måske var det også bare rart at få sat nogle ord på, hvordan du har det? Uanset hvad håber jeg, at mit svar alligevel kan hjælpe dig.

Som du selv skriver, er en vis grad af nervøsitet helt normal for os mennesker - og især for unge. For de fleste gælder det, at nervøsitet er med til sikre, at vi forbereder os godt og gør vores bedste, for eksempel hvis man skal holde et oplæg. Langt de fleste af os vil have det bedst med at forberede os grundigt - og hvis vi ikke har forberedt os grundigt, bliver vi ofte meget nervøse. For de fleste vil nervøsiteten også gå over, så snart vi har fået talt os varme. Men for nogle kan nervøsiteten være så stor, at den hæmmer en i at gøre de ting, man gerne vil. Det kan være, at man begynder at undgå de ting, som gør en nervøs, fordi man ikke har lyst til at opleve det ubehag, som følger med. Det kan også være, at man begynder at gøre bestemte ting for at skjule sin nervøsitet, for eksempel at tage mørkt eller stort tøj på, så andre ikke kan se, at man sveder. Eller det kan være, at man holder ud og for eksempel gennemfører en fremlæggelse, selvom det føles virkeligt ubehageligt. Ud fra det, du beskriver, kan jeg forestille mig, at du måske har det lidt i den retning.

Når nervøsiteten fylder så meget, at den påvirker ens dagligdag, kan det være en god idé at få hjælp til at tøjle den. Det er ikke særligt rart, hvis nervøsiteten skal styre ens liv - og der findes mange gode og virksomme metoder til at få kontrol over nervøsiteten. Du kan prøve at tale med dine forældre om hvor meget og hvor ofte, du bliver nervøs. Det kan være, at dine forældre kan hjælpe dig, men det kan også være, at desynes, det kunne være en god idé at tage en snak med jeres læge omkring det, eller at de opsøger hjælp hos skolepsykologen eller en privatpraktiserende psykolog. Hvis du har mod på det kan du også prøve at tale med dine kammerater om det. Måske har de selv prøvet noget lignende? Uanset hvad er det vigtigt at få hjælp, for jo tidligere man får hjælpen, jo hurtigere kan man som regel også komme ud på den anden side. 

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Jeg håber på alt det bedste for dig, og på at du snart kan få styr på nervøsiteten.

De bedste hilsner
Marie