Nakkeost besvær

brevkassespørgsmål

Nakkeost besvær

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 4 år 8 måneder siden

Hej jeg er en dreng på 13 år. 
Jeg har onaneret i et år. Men først nu har jeg set det der hedder nakkeost. jeg læste så at det var smart at fjerne og gik straks på det. Men så snart jeg rørte eller prøvede at fjerne nakkeosten gjorde det helt vildt ondt inde under forhuden selvefølgelig. Ved ikke om det er normalt.

på forhånd tak

Svar: 

Hej med dig

Det lyder ikke særlig rart at det gør ondt når du forsøger at fjerne det, så det er godt at du har søgt råd. Jeg vil starte med at fortælle lidt om hvad det er, hvorfor det kommer, og så hvad du kan gøre for at fjerne det - forhåbentlig uden at det gør ondt. 

Nakkeost er en anden betegnelse for en slags hudfedt eller talg, som kommer ved kønsdelene - både hos piger og drenge.  Den kan både være sådan cremeagtigt eller tør/fnulret, og kan både være i hvide eller gullige farver. Det er en helt normal ting, som fungerer som et beskyttende lag på de mere sårbare områder som pikhovedet, og det vil blive ved med at komme uanset hvad du gør. Det kan dog være godt at fjerne gammel nakkeost, fordi det også kan indeholde rester fra tis, sæd og døde hudceller, og det kan godt lugte grimt.

Nakkeost eller talg kan fjernes med lunkent vand, og hvis det sidder godt fast, så kan du gnide forsigtigt på det. Det anbefales at du vasker området 1 gang om dagen, det kan fx være når du går i bad. Brug ikke sæbe dernede! Medmindre du bruger en særlig intimsæbe, så skal du helst holde sæbe væk fra kønsdelene, da sæbe indeholder ingredienser som er med til at udtørre området og det kan både skabe mere nakkeost, og også give kløe eller at huden skaller. 

Jeg ved ikke om du havde gjort området vådt før du prøvede at fjerne det, men ellers så synes jeg at du skal prøve det. Tag et langt bad, så det bliver godt vådt (lidt ligesom hvis du skulle ligge noget i blød), og så se om du ikke kan få det væk lige så stille. 

Hvis det nu fortsætter med at gøre ondt eller hvis det begynder at gøre endnu mere ondt, så er du nok nødt til at kontakte din læge for at få råd. Din læge kan godt undersøge dig uden at dine forældre behøver at have noget at vide, men de vil få besked hvis det kræver behandling. Men hvis det er sådan, så er det måske også det tryggeste for dig, at du kan tale med dine forældre om det.

Jeg håber du kan bruge mit råd, og jeg håber at lunkent vand kan klare det.

Venlige hilsner,

Signe

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program