Mistet appetit

brevkassespørgsmål

Mistet appetit

brevkassespørgsmål af
Anonym
13 år
Oprettet 1 år 5 måneder siden

Hej så jeg har mistet min appetit længe cirka 8 til 10 dage nu.... Jeg har prøvet og søge lidt rundt på nettet men jeg finder ik noget... Jeg spiser stadig fordi jeg ved det skal jeg men jeg har bare ik lyst til at spise... Det startede da jeg var på en sommer camp for 9 dage siden og der jokede jeg lidt med det for jeg tænkte ikke det ville fortsætte... Jeg ved ikke om det fordi jeg er i puberteten fordi jeg kan ikke finde noget omkring det... Jeg ser spinkel ud men jeg er ret så sikker på jeg har den rigtige vægt jeg tog en del på her for et halv års tid siden og tænker det var meget normalt..... Jeg er bare nysgerrig på hvad der gør at min appetit er væk

Svar: 

Hej og mange tak for dit gode spørgsmål :-)

Jeg tænker umiddelbart, at der kan være flere årsager til at man kan miste appetitten.

Først og fremmest kan det skyldes, at man har spist noget som kan give mavesmerter/tynd mave, og dermed får man ikke lyst til at spise. Det kunne være noget gammelt mad, eller mad som ikke var ordentlig tilberedt. Det kan måske hænge sammen med, det mad som var på sommer camp (uden jeg skal gøre mig klog på hvad det var)

En anden mulighed kunne være, hvis man er forkølet eller generelt er lidt småsyg med virus, så kan man have nedsat appetit, hvor man ikke har lyst til at spise.

En tredje mulighed kunne være, hvis man er lidt ked af det, så kan det påvirke ens appetit, hvor man ikke har lyst til at spise så meget.

En fjerde mulighed, omend lidt sjældent, kunne være dit stofskifte. Jeg vil anbefale i første omgang, at du snakker med dine forældre, og hører dem ad. Det kunne være de har lagt mærke til noget.

Jeg er som læge ikke bekymret, men synes selvfølgelig man skal holde øje med om det bliver bedre. Såfremt din appetit ikke bliver bedre i løbet af en uge, vil jeg anbefale en snak med din egen læge, for at komme det nærmere.

Håber det var et svar du kunne bruge

Mvh Khaled

Khaleds billede
Khaled fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program