Hej Malika,

Hvor er det fint, at du skriver til brevkassen. Du lyder som en betænksom og kærlig plejesøster, som vil din plejebror det godt - og det er dejligt.

Du skriver, at din plejebror skriger og græder, når han har haft samvær med sine forældre. Det kan jeg godt forstå, du ikke synes er særlig rart at opleve, når du kan se, hvor ked af det han bliver. Jeg tænker, at det kunne være en god idé, hvis du taler med dine forældre om, at du ikke synes det er rart at se/høre, at han har det sådan, og også tale med dem om, hvordan I kan undgå, at du skal opleve det. 

At din plejebror er i plejefamilie betyder, at han ikke bor med sin egen familie, og derfor har han samvær med dem, hvor han ser dem engang imellem. Det betyder også, at han ikke ser sine biologiske forældre så meget, og derfor kan han måske godt komme til at savne dem. Du skriver, at han er glad, når forældrene er der, og det tænker jeg er et godt tegn og tegn på, at han er glad for dem, og så er det helt naturligt, at han hurtigt kan komme til at savne dem, når de pludselig skal gå. Måske du også kender følelsen af at savne dine forældre, hvis du har været væk fra dem i lidt tid? 

Det er forskelligt, hvordan børn kan reagere, når de har haft samvær med deres forældre, men det er ikke unormalt, at de kan blive kede af det på den ene eller anden måde. 

Du skriver, at han er 9 år, og så kan det måske være lidt svært for ham at sætte ord på, hvad det er, der sker inden i ham, når han bliver så ked af det efter samvær. Det kan være store følelser, der er på spil, og de kan være svære at forklare og sætte ord på. Det lyder godt, at du har lyst til at hjælpe din plejebror og sørge for, at han har det godt. Derfor tænker jeg, at det vil være godt, hvis du bliver ved med at lege med ham og lave noget med ham, som du skriver, at han gerne vil. Det vil vise ham, at du er der for ham og gerne vil hjælpe ham.

Jeg håber, det var svar på dit brev. Du er altid velkommen til at skrive igen eller til at logge på 1-1 chatten. 

De venligste hilsner,

Kathrine.