Kære du

Hvor kan jeg godt forstå, at du synes, at det er frustrerende. Det er en rigtig svær situation, fordi det også virker til, at du gerne vil hjælpe din mor og har forståelse for din situation. Men det er jo dine penge,  og derfor synes jeg også, at det er vigtigt, at du tager den snak med din mor, men jeg kan godt høre, at det er rigtig svært. Nu ved jeg ikke, hvordan du har prøvet at tale med hende, men jeg kunne måske tænke, at din mor kan være lidt pinlig over det, og at hun måske derfor går lidt i forsvarsposition? Derfor kan det måske være en idé at forsøge at gøre det meget tydeligt, at du ikke er sur, men at du gerne vil finde en løsning, som kan fungere for jer begge, fordi du godt ved, at hun ikke bare lige har pengene her og nu. Det kan også være, at du kan skrive dine tanker ned i et brev og lade hende læse, så hun ikke på den måde kan "afbryde" dig.  Det kan også være, at din mor reagerer, som hun gør, fordi hun ikke ved, hvordan hun skal betale tilbage? Så måske I kan snakke om, hvordan det kunne lade sig gøre, f.eks. ved at betale tilbage i små bidder stille og roligt? Det kan man f.eks. også få hjælp til hos sin bank af sin bankrådgiver, hvis det er. Så kan det være, at pengene skal sættes ind på et konto, som kun du kan hæve fra, så du ved, at de ikke bliver brugt igen? Jeg tænker også på, om det kunne give mening, at du kunne få noget støtte af nogle andre voksne, som kan hjælpe dig med at tale med din mor om det? F.eks. bedsteforældre eller andet familie? En ven af familien eller lignende?

Det er bare en rigtig svær situation at stå i, da penge hurtigt bliver et ømt punkt for mange. Jeg håber, at mine forslag kan hjælpe dig lidt på vej, og ellers er du altid velkommen til at kigge forbi igen! Jeg ønsker dig alt, alt, alt det bedste!

Mange varme tanker,

Dagmar