Min klitoris gør ondt
Min klitoris gør ondt
Hej alle.
Jeg har det sådan når jeg onanere så gør min klitoris ondt (nogen gange), så hvis jeg skal onanere så skal kønslæberne være uden på min klitors... (i nogen tilfælde)
men det samme sker når jeg får finger af drenge osv... hvilket er meget irriterende da jeg måske gerne vil have orgasme når, ja de rør ved mig efter 15min uden ”jeg når toppen”.. og en af mine problemer er at jeg ikke tør at snakke med ham jeg nu laver noget med om det, og nogen gange i værste tilfælde, må jeg blive nød til at fake min orgasme...
OBS! Det skal lige siges at det ikke gør ondt at få finger det er kun klitorisen der gør ondt:)
HJÆLP hvad skal jeg gøre for at den ikke gør ondt? er det normalt og hvorfor gør den ondt?!
Hej med dig.
Det lyder rigtig ubehageligt, at det gør ondt på klitoris når du onanerer eller får finger. Det er bestemt ikke meningen at det skal gøre ondt.
Der kan være flere årsager til smerter i klitoris. Da klitoris er et meget følsomt område, kan direkte berøring føles ubehagelig eller endda smertefuldt. Derfor er der også nogen, som onanerer uden på trussen, så fingeren ikke er direkte i kontakt med klitoris. Det kan også skyldes, at man onanerer for meget eller for voldsomt og trykker for hårdt på den, så i det tilfælde ville det være en god ide at holde en pause i en periode og give den lidt ro. Nogle gange kan det også skyldes, at der ikke er nok smørrelse, så der kan det være en god ide at bruge glidecreme. Det kan købes på apoteket eller i matas.
Smerter i klitoris kan også skyldes, at der er en lille rift på den. Hvis smerterne fortsætter, kan det være godt at opsøge egen læge.
Du skriver også, at du ikke tør fortælle, ham som du ser nu, at du har smerter, når han giver dig finger. Og det er bestemt ikke nogen gevinst at fake sin orgasme. Måske kan I udforske andre måder, som du kan opnå orgasme på, som ikke involverer direkte kontakt med klitoris.
Jeg håber, at du kan bruge mine svar.
Venlig hilsen
Lucia.