hej brevkasse. jeg mistede min far for snart 11 måneder siden. jeg har ret så svært ved at komme over det, og at koncentere mig i skolen. men stadig er jeg også mere lettet. min far havde lymfeknudekræft. og det har han haft i 8 år. der er 4 forskellige kategorier af lymfeknudekræft og min far havde den værste. jeg er tæt ved at bryde sammen og sådan har jeg haft det længe. altid har jeg levet i bekymring for at de skulle ske i næste uge. og jeg har levet sådan i 8 år. jeg er meget moden af min alder. men er stadig væk teenager angående værelse og pligter og alt det der. jeg ved jeg tænker anderledes end andre fra min klasse der synes deres forældre er møg irriterende og bare ville "ønske" de forsvandt. men de ved ikke hvad de snakker om. der er jo ordsproget: du ved ikke hvor højt du elsker det inden det forsvinder. efter min far døede har jeg meget svært ved at holde sammen på mig selv og det er værst når jeg er alene, ligesom nu. jeg tænker tit over livet. og har overvejet selvmord mange gange, kan ikke holde ud af at leve. men ved det ikke er det rigtige at gøre. jeg skære i mig selv når jeg har det værst og ved det er forkert og det ved jeg også når jeg gør men kan ikke lade vær. det er den måde jeg kan kontrollere mig selv. og styre min smerte. jeg går i sorggruppe og til psyskolog. men er stadig tæt på at gå i sort. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. min søster er den eneste jeg sådan rigtig kan snakke med om det. hun er 23 år. hvad kan jeg gøre for at få det bedre. jeg har haft en rigtig dårlig barndom. og har virkelig brug for at få hjælp til at tage et skridt af gangen mod at komme videre men har brug for råd til at hjælpe mig med det.