Hej Louise

Tak for dit brev. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det ikke er rart, at have sådan et forhold til sin far. Du skriver at han ofte er sur og nedgørende og jeg kan sagtens forstå, at det går dig på og at du bliver ked af det, når han taler sådan til dig. Nu kender jeg ikke jeres indbyrdes historik, men jeg er ret sikker på, at din fars opførsel ikke har noget med dig at gøre. Nogle gange er forældre bare ikke til at blive kloge på. Det kan måske tænkes, at din far kæmper med nogle ting, som gør at han opfører sig på den måde, overfor dig. Det er naturligvis ikke sikkert, det er det der er forklaringen, men det kan være en mulighed. Det betyder selvfølgelig heller ikke, at det er i orden at han taler sådan til dig og slet ikke når det påvirker din selvfølelse og gør at du bliver lidt utryg. 

Du skriver, at jeres forhold har været lidt anstrengt siden 8. klasse. Kan det tænkes at der er sket noget bestemt på det tidspunkt, siden det lige var der det startede? Måske, hvis du prøver at tænke tilbage, kan du komme i tanke om, hvad der kan have været med til at sætte skub i jeres anstrengte forhold. Det er ikke sikkert der er noget bestemt der er årsagen, men nogle gange kan der være sket noget i enten din fars liv, dit liv eller jeres indbyrdes familieliv, der kan have haft en indflydelse. 

Jeg synes det er rigtig godt, at du har prøvet at sige til din far, at du ikke er glad for de sarkastiske kommentarer, han kommer med. Det er selvfølgelig ærgerligt, at det ikke har hjulpet, og han stadig gør det. Du skriver, at du også har søskende og at han også taler sådan til dem. Nu ved jeg ikke hvor gamle dine søskende er, men det kunne måske være en mulighed at du prøver at snakke med dine søskende om, hvordan de oplever det og hvilke tanker og følelser de har haft omkring din fars adfærd. Hvis I har mod på det, kunne I sammen tage en snak med din far om det. Evt. kunne du også prøve at spørge din mor, om hun også vil være med i snakken. Du kan prøve at fortælle din far, at du faktisk rigtig gerne vil have en god relation til ham og at du synes han er ret sjov og rar at være sammen med, når han ikke bliver sur. På den måde får du fremhævet de positive ting ved ham og ved jeres relation. Hvis du, evt. sammen med dine søskende, har mod på og lyst til det, kan du også prøve at spørge din far om, hvorfor han taler sådan til dig og dine søskende. På den måde kan I høre hans opfattelse af det og måske har han også gjort sig nogle tanker om, hvad der kan have været med til at starte jeres anstrengte forhold. Ofte har andre familiemedlemmer en helt anden opfattelse af de indbyrdes familierelationer, og jeg tænker derfor det kunne være rart for dig, at høre hans opfattelse af tingene.

Så; jeg synes altså du skal tage en længere snak med din far om jeres indbyrdes relation, og fortælle ham at det går dig rigtig meget på, at han taler sådan til dig og dine søskende, Forhåbentlig vil det få din far til at forstå, at det er vigtigt at han taler pænt til jer og ikke lader sit humør gå ud over jer. Hvis din far mener at der er noget bestemt i jeres indbyrdes relation, der har været medvirkende til at han opfører sig sådan over for dig, kan du eventuelt også, hvis du har lyst, prøve at foreslå ham, at I kan slå en streg over de ting som er sket tidligere og "starte på en frisk" i jeres forhold til hinanden. 

Jeg håber du kan bruge mit svar og så krydser jeg fingre for, at du og din far får et bedre indbyrdes forhold - det fortjener du! 

Mange hilsner Nanna