Min efterskole har sendt min telefon hjem med posten

brevkassespørgsmål

Min efterskole har sendt min telefon hjem med posten

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 2 måneder 3 uger siden

Hej jeg fik i sidste uge taget min telefon. På min efterskole har vi en regel om at skolen sender din telefon hjem. mit spørgsmål er om skolen godt må det har nemlig hørt at man skal have sin telefon med hjem på weekend. En anden ting er om skolen godt må slukke min telefon når jeg ikke er i besiddelse af den. Dem havde nemlig en god mægte strøm da den blev taget men den står som slukket på find my iPhone, den havde nok strøm til at den ikke ville gå død uden den blev brugt.

Svar: 

Hej med dig.

Jeg kan godt forstå, at du er nysgerrig på din efterskoles regler om mobilen og hvad de egentlig må gøre. Det kan føles grænseoverskridende at få taget noget så personligt, som ens telefon kan være for en. 

Må din efterskole sende mobilen hjem?
Når man starter på efterskole, så har ens forældre underskrevet en kontrakt eller politik, hvor skolens retningslinjer fx står beskrevet. Her kan de godt have beskrevet deres retningslinjer for brug af telefoner i undervisningen og på skolen generelt, og hvad der sker, hvis eleverne ikke overholder dette. Og det kan godt være, at deres retningslinje er, at mobilen bliver sendt hjem, og hvis dine forældre har underskrevet dette, så har skolen sandsynligvis ret til at sende den hjem. Jeg vil dog mene, at du har ret til at få den udleveret, når du skal hjem på weekend. Så hvis du fik den frataget en fredag, så burde du få den med hjem og ikke sendes med posten, så du har den til weekenden. 

Må skolen slukke din mobil? 
Selvom din skole måske gerne må inddrage din mobil, så ved jeg desværre ikke, om din skole også har ret til at slukke din mobil. Det kan være, at det er blevet gjort, fordi den ikke var på lydløs og forstyrrede.

Jeg tænker, om det kan være en idé at tale med din skole om dine bekymringer ift. når telefoner bliver inddraget. Skolen har helt sikkert nogle regler for det, som de har ret til at have, og det er der ikke nødvendigvis så meget at gøre ved, andet end at man kan italesætte nogle andre synspunkter, hvis man synes der er noget andet, der vil fungere bedre. Men hvis du oplever, at telefonen bliver slukket eller du ikke får den med hjem på weekend, så synes jeg, at du skal tage en snak med skolen. Måske du kan tale med dine forældre om det først, så de kan hjælpe dig med snakken. Det kan være en god idé først at gøre det helt klart for dig selv, hvorfor du synes, at det er problematisk, hvis de nu har slukket den, eller sender den hjem. På den måde kan det være nemmere for skolen at forstå dine bekymringer.

Mange hilsner
Pernille 

PernilleBs billede
Pernille fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program