Kære Anastasia, 

Sikke mange tanker du gør dig. Det er godt, at du har valgt at skrive herind og har følt, at det kunne hjælpe dig til at komme ud med dem.

Din beskrivelse af, at du egentlig har det godt med en god familie og sød kæreste lyder dejligt, men det lyder ikke rart, at du har negative tanker om dig selv. 

Du kommer omkring forskellige ting, og jeg vil prøve at svare på det så godt som muligt.  

Først vil jeg starte med at kommentere og svare på det, du skriver omkring din kæreste. 

Det lyder til, at du har mange tanker omkring jeres forhold. Du skriver, at du tvivler på, om I har en fremtid sammen. Du skriver også, at mange ting har ændret sig, efter at forelskelsen har fortaget sig. Min første tanke er, at det ikke er unormalt, at nogle ting kan ændre sig, når man kommer over forelskelsesfasen, og det begynder at blive mere hverdag. Det skulle dog helst ikke være sådan, at det er ugenkendeligt for dig, hvem og hvad du forelskede dig i hos din kæreste. 

Af problematikker nævner du først, at I gerne vil bo i hus, og at du har et ønske om dyr, men at din kæreste har diverse allergier. Det er super træls at have allergi, og det kan selvfølgelig påvirke en del. Når det så er sagt, så er der muligheder for hjælp hos lægen. Der findes diverse allergi-midler, som man kan købe i håndkøb, men er det værre end det, så er der mulighed for, at lægen kan hjælpe med mere. Så, det skulle gerne være en mulighed, at han engang kan komme til at kunne bo i hus, men der kan naturligvis være nogle ting, man må give op på eller gå på kompromis med. 

En anden problematik du skriver om er, at du føler han ikke hjælper til og at du gør alt selv. Det kan jeg godt forstå er en frustrerende følelse. Samtidig tænker jeg, at hans alder nok bærer en del af grunden til, at han ikke er så opmærksom på 'det huslige', der skal laves. Det er ikke ualmindeligt, at en dreng på 16 år ofte tænker mere på at lave lektier, spille computer og hænge ud med vennerne, end på at der skal ordnes de forskellige ting i hjemmet; og det tænker jeg er helt almindeligt. Piger modnes ofte hurtigere end drenge, og derfor tænker jeg også, at jeres aldersforskel får lidt at sige her. Det er dog stadig forståeligt, at det er frustrerende.

Jeg fornemmer ud fra dit brev, at der er mange ting, der påvirker dig og går dig på ved din kæreste, og det er ikke unormalt, at en masse 'små' ting til sidste vil vokse sig store og fylde meget til sammen. En mulighed kunne være, at du stille og roligt prøver at tale med din kæreste om det. En god indgangvinkel kan ofte være at fortælle, hvad du godt kan lide, han gør, eller du kan sige, at du synes, det er helt vildt dejligt, når han hjælper med opvasken - eller hvad det kunne være. Nogle gange kan det hjælpe lige så godt - eller bedre - at fortælle, hvad man godt kan lide og vil se mere af. 

Jeg kan ikke fortælle dig, hvad du skal tænke eller føle omkring din kæreste og jeres forhold. Det er kun dig, der kan mærke, hvad der føles rart og rigtigt. Det skal føles rigtigt helt ned i maven og ikke kun være en tanke om, at I kunne være gode i fremtiden. Det er nu, I skal være glade. Det er nu, du skal være glad og have det godt. Om det er sammen med ham eller uden ham, kan kun du mærke.

Det var lidt svar på dine problemstillinger om jeres forhold. Du kommer også med en masse tanker omkring dig selv, som jeg nu vil komme omkring.

Det lyder til, at du går med mange tanker og bekymringer om fremtiden. Det er en naturlig ting, at man bekymrer sig eller tænker over, hvad fremtiden vil bringe, og hvilken retning man gerne selv vil hen. Nogle gange kan man også blive for optaget af fremtiden og glemme, at man også skal have det godt med det, man laver lige nu, og så ikke tænke så meget over, hvor det bringer en hen. Jeg tror derfor, det vil være godt, hvis du prøver at mærke efter, hvordan det føles i din mave lige nu. Hvordan du har det lige nu - ikke med fremtiden, men med sådan som du har det og det hele ser ud lige nu. Hvad gør dig glad lige nu?

Nogle ting er naturligvis gode at få styr på, som er med til at forme fremtiden i en eller anden retning - fx uddannelses eller job. Men derudover er der ting, som man kan blive nødt til at tage, som det kommer. 

Det, at du gerne vil være perfekt og er meget perfektionistisk hænger muligvis meget godt sammen med alle disse tanker. 

Du skriver også, at du er "dårlig til at fordele tiden og være forberedt på en plan B". Hvis man har en forestilling om, at man skal nå alting for at have det godt og være perfekt, så kan det hurtigt blive frustrerende, når det pludselig ikke går, som man havde planlagt, og man er ikke klar på en plan b, da det måske føles lidt som et nederlag. 

Til dette tænker jeg, at du kunne prøve at lave en liste med alle de ting, du gerne vil nå. Meningen er så, at du kan vælge 1-2 ting, du skal nå om dagen. Det kan lyde som meget lidt, men det kan være en god hjælp at skrue forventningerne, til hvad du kan nå, helt ned og tage små skridt og bygge mere på, når man føler overskud til det. Det kan også være med til at give en følelse af succes, da man når det, man har sat sig for. Det er almindeligt, at man kan miste overblik over alle de ting, man gerne vil nå. Hvis det står på i en længere periode, kan man godt blive frustreret og miste modet. Derfor kan det være en god idé at starte 'i det små'. 

Du skriver til sidst, at du er "meget forvirret omrking dine følelser". Det tænker jeg ikke er ualmindeligt, når man er 19 år. Der kan naturligvis være ting, du har med i bagagen, der også kan gøre det yderligere udfordrende for dig. Derudover tænker jeg, at det som sagt ikke er unaturlig, som 19-årig. Du står og skal finde ud af, hvad du gerne vil uddannelsesmæssigt og hvad dine muligheder er, samtidig med at du har en masse tanker, omkring det forhold du er i og hvad fremtiden kan bringe jeres forhold. Det er ikke meningen, at du skal have styr på alt lige nu - du er igang med en proces, og det kan tage tid. Det kan virke overvældende eller frustrerede ikke at have styr på det hele, men samtidig er det også i processen, man lærer en hel del omkring sig selv, og hvad man vil og ikke vil. 

Ud fra dine tanker omkring dig selv, og hele din beskrivelse af dine bekymringer og andre tanker tænker jeg, at det kunne være godt for dig at få arbejdet med dig selv, og dine tanker og følelser omkring dig selv, før du begynder at fokusere for meget på en masse andet. Det kan gøres på flere måder. 

En øvelse du kan lave med dig selv er, at prøve at se dig selv ude fra. Hvordan ser du dig selv ude fra? Endnu en 'øvelse', du selv kan lave er at tænke på, hvis det det var din veninde, der havde alle disse tanker om sig selv med, at hun fx ikke er god nok, hvad ville du så sige til hende?

En anden mulighed er Selftalk. En psykolog ved navn Camilla Bruun (der findes garanteret også andre) arbejder med self talk og giver sessioner i teknikker til selftalk. Det omhandler måden, man taler til sig selv på og vigtigheden omkring dette for ens selvværd. Det handler om, hvordan man kan styrke sig selv indfra. I linket her kan du læse mere.

Walk & Talk coaching kan også være en måde at få talt om tingene på en mindre formel måde. Jeg har et link her, hvor du kan læse mere om, hvad det vil sige, og hvad du kan bruge det til. 

Jeg håber, du har kunne bruge svaret. Hvis der er noget du stadig har brug for at tale om, er du altid velkommen i vores 1-1 chat, hvor en rådgiver vil sidde klar til at tale med dig. 

De venligste hilsner

Kathrine.