Mens og tamponer

brevkassespørgsmål

Mens og tamponer

brevkassespørgsmål af
Pige
13 år
Oprettet 5 år 11 måneder siden

Hej øhm alså. Jeg har fået min mens for anden gang idag og vi skal have idræt i morgen. Jeg er lige startet på ny skole og vi skal have idræt for første gang. Jeg er nervøs nok for at stå nøgen men så mens også. det Helt forFærdeligt. Men alså mit spørgsmål er at hvis nu jeg tager tampon i og klipper snoren lidt kan jeg så have den i så kan man ikke se bindet i de stramme træningsbukser men hva så når jeg skal i bad skal jeg så bare lade den sidde i så kan man ikke se blodet i underbukserne eller når jeg er i bad også for jeg heller ikke blod løbende ned af benene bagefter. så spørgsmålet er alså. Kan jeg gå i bad med tamponen i? 

Svar: 

Hej med dig.

Spændende, at du er startet på ny skole og skal have idræt for første gang. For at svare på dit spørgsmål: Ja, du kan gå i bad med tamponen i. Du kan endda svømme i svømmehal med tampon i. Hvis du er meget nervøs for, at andre kan se lidt blod, så kan du skifte tampon lige inden du skal i bad. Jeg kan dog ikke anbefale at klippe snoren kortere, fordi det så kan være svært at trække tamponen ud igen. 

Jeg kan godt forstå, at det kan være svært at stå nøgen overfor mennesker, man ikke kender så godt, især når man har mens. Men jeg har lige lyst til at skrive, at det på ingen måder er farligt at have menstruation og bløde. Det er en naturlig del af det, at blive teenager og udvikle sig. Jeg er sikker på, at nogle af de andre piger også har menstruation, eller får det på et tidspunkt. Så du er ikke alene.

Jeg håber, at det bliver en god idrætstime. Du må have det godt!

Venlig hilsen,

Elisabeth

Elisabeths billede
Elisabeth fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program