Lyver min kæreste og er utro
Lyver min kæreste og er utro
Hejsa, jeg har lige et vigtigt spørgsmål her til brevkassen efter min kæreste fortalte mig noget, som jeg har svært ved og tro på. Vi har nemlig lige været på hotel i ferien og der delte mig og min kæreste seng med min lillesøster. Efter vi kom hjem fortalte han mig at der var sket noget fordi han vågnet om natten fordi nogen gav ham et handjob og han troede selvfølgelig det var mig så han gav hende finger og snavet med hende men så fandt han ud af det var min lillesøster. Så i følge ham var det hende der startet og han gjorde det kun ved hende fordi han troet det var mig. Spurgte selvf min søster hvad fuck hun hade haft gang i og først lod hun som det ikke var sket men så sagde hun at han pillede ved hende hver nat men hun aldrig gjort noget tilbage eller kysset med ham. Så nu er jeg meget i tvivl om hvad jeg skal tro for min kæreste kom jo selv til mig så hvad har han og skjule men synes os det lyder underligt han troet det var mig for hun er altså kun 12 og jomfru og har ingen patter endnu så burde han ikke kunne mærke forskel med det samme??? Men tror heller ikke helt på min søster for hun siger det var hver nat og det er typisk hende og finde på ting og lyve om og ved hun har set porno og måske er i den alder hvor hun gerne vil prøve det og så lå min kæreste jo der. Hvem skal jeg tro på og hvad skal jeg gøre? Hvis det bare er min søster der er nysgerrig vil jeg jo gerne hjælpe hende i stedet for hun skal lyve og få min kæreste i problemer men det vil hun ikke fatte.
Hej M
Puha, jeg kan virkelig godt forstå, at du har brug for at få andres øjne på det her. Det er virkelig en svær situation. Jeg vil meget gerne dele, mine tanker.
Som du selv skriver, er det jo rigtig svært at sige hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, eftersom din kæreste og din lillesøster har to helt forskellige opfattelser af hvad der skete.
Hvem taler sandt?
På den ene side kunne det, at din kæreste selv fortæller om det der skete, godt være et udtryk for at, han taler sandt. Hvorfor skulle han ellers selv sige noget, som du siger?
På den anden side, kunne man også tænke, at han selv siger noget i håb om at du så vil tro mest på hans historie, frem for din søsters, hvis han selv siger at der er sket noget.
På den ene side, burde han godt kunne mærke forskel. På den anden side kan han have været så omtumlet, der midt om natten, at han ikke rigtig har registreret ting, som han ellers ville.
På den ene side kan man undre sig over at din søster ikke selv siger noget til at starte med, og endda benægter det. Det kunne måske være et tegn på at hun lyver og digter en historie.
på den anden side kan det også være at din søster er i chok over det der er sket, og derfor slet ikke ved, hvordan hun skal forholde sig til det der er sket. Det har jeg desværre oplevet MANGE gange, med børn der har været udsat for overgreb. Måske har din kæreste sagt noget til hende, der har gjort hende bange?
Måske, måske og måske. Det jeg vil frem til er, at det er meget meget svært at sige hvem der taler sandt.
Jeg tænker at tvivlen, ALTID, må komme den til gode, som fortæller at han/hun er blevet udsat for et seksuelt overgreb. I det her tilfælde er det din søster.
Hvis din kæreste ikke har gjort noget forkert, men "bare" har taget fejl, og det hele er et uheld. Så er det selvfølgelig rigtig svært, at han bliver beskyldt for at have lavet et eller flere overgreb på din søster.
Men det er endnu værre, hvis din kæreste har begået et overgreb mod din søster og ingen tager det alvorligt, og lytter til hende.
Hvad skal du gøre?
Ligeyldigt hvem der taler sandt er det vigtigt at få det her sagt højt. Det er ikke en situation, som du, din kæreste og din søster kan klare selv. Det er meget alvorligt at beskylde andre for at have begået et overgreb. Det er selvfølgelig mindst lige så alvorligt at have begået et overgreb, så ligegyldig hvad der i sidste ende viser sig at være rigtigt, bliver du nødt til at blande nogle voksne ind i det her.
Det ved jeg godt er rigtig svært, for det er svært at sige hvordan de vil reagere, og hvad der vil ske. Men der er virkelig ikke et godt alternativ.
Hvis din søster har været udsat for et overgreb, er det jo svært nok i sig selv. Men hvis hun oveni, ikke bliver taget alvorligt, kan det have så voldsomme konsekvenser for resten af hendes liv. Det er ganske enkelt ikke rimeligt.
Hvis det viser sig at være løgn, er det lige så vigtigt, at din søster finder ud af hvor alvorlig sådan en løgn er. At sådan en løgn kan have meget svære konsekvenser for den der bliver beskyldt, og at det aldrig er i orden, at komme med den slags beskyldninger, hvis de ikke passer. Hvis det er løgn er det vigtigt for din kæreste at blive "renset", så hverken du eller andre skal gå og tænke at han er voldtægtsmand.
Til sidst skal du få det sagt for din egen skyld. Jeg er sikker på at tvivlen altid vil rumstere indeni dig, hvis ikke du/I får hjælp til at finde sandheden. Tvivlen vil konstant sætte tilliden til både din søster og kæreste på prøve, og gøre det rigtig svært at have en godt forhold.
Jeg tænker at du skal prøve at snakke med dine forældre om det her. Det kan også være en anden voksen, som du har tillid til, og føler dig tryg ved. Du kan måske overveje at vise dit brev her til en voksen, hvis du tænker det er for svært, at få det sagt ansigt til ansigt. Det kan nogle gange gøre det lettere at åbne sådan en svær snak.
Hvis det virker komplet uoverskueligt, at få det sagt til en voksen, synes jeg du skal klikke ind forbi vores chat, og snakke med en rådgiver om, hvad du kan gøre. En anden mulighed er at ringe til din kommunens anonyme rådgivning, hvor du også kan få en snak, uden at du behøver fortælle hvem du er. Du finder vores chat her og hvis du googler din kommunes navn, og Åben anonym rådgivning, kan du finde kontaktoplysninger på den anonyme rådgivning i din kommune.
Det afgørende er at du ikke gemmer det her væk, men får det sagt videre. Det er virkelig en svær situation, du står i, og det er endda slet ikke omkring noget du egentlig selv har været blandet ind i.
Men eftersom du, nu, ved hvad din søster har fortalt, er det også blevet dit ansvar, at sige det videre og hjælpe. Lige meget hvad der viser sig at være sandt.
Og så bliver jeg nødt til at slutte med at gentage. Der er ingen undtagelser. Ved den mindste tvivl, må tvivlen ALTID komme den til gode, som fortæller at hun har været udsat for et overgreb. Det betyder at selv den mindste tvivl, ALTID må betyde at man handler, som man ville gøre, hvis man var sikker på at det var sandt. I dit tilfælde betyder det at du bliver nødt til at handle, som om din søster taler sandt.
Mange hilsner
Niels-Christian