Fortvivlet

brevkassespørgsmål

Fortvivlet

brevkassespørgsmål af
Anonym
16 år
Oprettet 9 år 6 måneder siden

Hej brevkasse

 

er det muligt at ens forældre kan checke hvad du søger på?

altså er der en eller anden form for hjemmeside hvor du kan checke hvad dit internet har været brugt til?

kan de på nogen måde se hvis du fx. Har set porno? 

eller er det kun politiet der kan se det?

 

kh anonym

Svar: 

Hej med dig

Godt spørgsmål. 

Der findes ikke en hjemmeside der logger din trafik på den måde; men man kan se søgehistorikken og de besøgte sider inde i browseren (Safari, Google Chrome, Firefox, Internet Explorer osv.)

Hvis man gerne vil surfe privat, kan man bruge de indbyggede anonymitetsfunktioner. Eksempelvis ved at bruge "inkognito" i Chrome eller "privat browsing" (Firefox) og den slags.

Hvis dine forældre har meget teknik-snilde kan de i princippet også sætte jeres router op til at logge de ip-adresser som har været besøgt, men det er meget omstændigt for almindelige mennesker :-)

Endelig skal du vide, at teleselskaberne logger de hjemmesider, man besøger i en periode. Dog kan man kun få de oplysninger, hvis politiet er indblandet og der er mistanke om en forbrydelse.

I bund og grund er det en god idé, at du bruger ovennævnte muligheder for at surfe privat, hvis du gerne vil surfe porno uden at dine forældre kan se det.

Mvh Jonas

jonass billede
Jonas fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program