For omtrent halvandet år siden, blev jeg i gymnasiet introduceret til XKEYSCORE - NSA's daværende overvågningssytem, samt Edward Snowdens læk af klassificerede dokumenter, der viste hvordan NSA indsamler og gemmer oplysninger verden over.

På daværende tidspunkt tænkte jeg ikke så meget over det.
Det var, i mit hoved, bare en historie, der virkede så fjern fra virkeligheden som så meget andet - for man kan ikke se, om nogen overvåger ens webcam, ens sms'er, emails, facebook-beskeder eller søgninger på Google.

Men med tiden, i det halvandet år der er gået, med de utallige dokumentarfilm, nyhedsartikler, og film jeg har set og læst, er det gået op for mig, også underbevidst, at det ikke bare er en historie. Jeg er blevet klart overbevist, med ubenægtelige beviser, at det er meget muligt, at ikke blot NSA, men også almindelige mennesker med en lille smule teknisk viden, har muligheden for at tilgå enhver tilgængelig oplysning om mig der findes digitalt, samt alle dem der kommer til at findes i fremtiden.

Det eskalerede for alvor for omkring tre uger siden, hvor jeg var i biografen med min kæreste for at se filmen "Snowden", der viste nogle ret konkrete eksempler på hvordan blandt andet NSA har muligheden for at overvåge en.

Siden da har jeg brugt mindst et par timer hver dag på at læse om internetsikkerhed, privatliv og ytringsfrihed på nettet, og om hvordan man sikrer sin computer og internettrafik mod at blive aflyttet.

Jeg har det svært med at vide, at jeg lever i en verden, hvor jeg ved at alt hvad man foretager sig pr. automatik bliver aflyttet og gemt, med mindre man gør noget aktivt for at standse det.
Og jeg har det næste endnu sværere med at vide, at der er rigtig mange mennesker der godt ved, at de bliver aflyttet, men alligevel vælger at ignorere det. Selvfølgelig er det deres valg, som de har ret til at vælge,
men det lader ikke til, at de fleste rent faktisk forstår hvad det er de siger ja til.

At sige at retten til privatliv - om man bliver aflyttet eller ej - ikke betyder noget, fordi man ikke har noget at skjule, er det samme som sige, at retten til ytringsfrihed ikke betyder noget, fordi man ikke har noget at sige.

Jeg er normalt rigtig god til at håndtere verdens uretfærdigheder.
Jeg ved, at homoseksuelle bliver hængt i mellemøsten og får bank i Rusland. Jeg ved at racisme foregår, især i Sydafrika, hvor folk dør hver eneste dag. Jeg var at magtmisbrug finder sted, selv i førsteverdenslande som USA og selv endda Danmark.
Men når det kommer til overvågning, som rammer ALLE, inklusiv mig selv, ved jeg ikke hvordan jeg skal håndtere situationen hverken mentalt - eller hvilke beslutninger der er rationelle at handle efter.
Hvad kan / burde jeg gøre?

- Dexter