Lever jeg overhoved??

brevkassespørgsmål

Lever jeg overhoved??

brevkassespørgsmål af
Agnes
16 år
Oprettet 5 år 2 måneder siden

Hejsa. 

Jeg har i lang tid gået og haft det rigtig skidt nu, og ved ikke helt hvorfor. Jeg har snakket med en psykiater og fik noget antidepressiv, som slet ikke hjalp, så det er jeg nu trappet ud af. 

Jeg har den her uvirkelighedsfølelse hele tiden. Som om at jeg ikke rigtig kan skelne mellem drøm og virkelighed. Jeg bliver sindssyg i mit hoved, for det gør også bare at jeg er så tæt på bare at give op. 

Jeg skal snart indlægges et sted hvor de skal finde ud af hvad der er galt med mig, men jeg føler bare ikke jeg kan vente mere. Jeg gider ikke mere. Jeg magter det bare ikke. Jeg har intet håb, og vil egentlig bare gerne dø. Jeg har planlagt hvordan og hvor jeg ville dræbe mig selv, og jeg har skrevet nogle selvmordsbreve til min familie. Engang havde jeg den her “stopklods” som sagde at jeg ikke kunne gøre det mod min familie, men den er der ikke mere. Den eneste grund til jeg ikke har gjort det er fordi jeg er lidt bange. Men jeg gider virkelig ikke mere, og tror jeg kommer til at gøre noget dumt snart. 

Ved ikke hvad jeg skal gøre eller hvorfor jeg overhoved skrev herind. Jeg er bare så rastløs og ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv... LEVER JEG OVERHOVED ELLER ER DET HELE BARE EN DRØM??

Svar: 

Hej med dig. 

Nogle gange er livet sindsygt uoverskueligt og man kan slet ikke se nogen mening med det hele. Alt er bare helt ligegyldigt og det virker fuldstændig umuligt at komme til at få det godt igen. Sådan lyder det til, at du har det lige nu. Og det er hårdt. Du har nok hørt det før, men der er en grund til at blive ved med at kæmpe. For du kan få det godt igen. Det tager tid og det kræver, at man får hjælp til det. Du er allerede i gang med et forløb, hvor du får hjælp og det er virkelig vigtigt, at du gennemfører. For hvem ved? Måske kommer du ud på den anden side uden tanker om at dræbe dig selv.  

Du skriver, at eneste der har stoppet dig før er på grund af din familie. Og at det nu er, fordi du er bange. Kan du huske, hvad du tænkte, dengang din stopklods var din familie? Hvad stoppede dig der? For nogle er der mange minder, som både er virkelig gode og virkelig svære, fordi det er svært at tænke på, at man har haft det godt. Måske har du en oplevelse med din familie, som du kan tænke på, når du kommer helt ud og er ved at ramme bunden. Noget som kan holde dig oppe på, at der er en grund til at leve og der er en tid, hvor du har været glad for livet. 

Dine tanker med om du lever eller om du er i en drøm og det at det er svært at skelne mellem de to kan jeg virkelig godt forstå er frustrerende. Det er ikke let at være i den tilstand og jeg kan godt forstå, at dagene til din indlæggelse føles så lange og svære. Hvis du oplever at komme helt derud, hvor du slet ikke kan se andre udveje end at ende det hele, så er det vigtigt, at du kontakter den psykiatriske modtagelse, som ligger nærmest dig. Du skal have hjælp, for du kan og du fortjener at få det bedre!

Hvis du får de her tanker, så vil det også være svært, fordi du er helt alene med dine tanker og der er ikke nogen omkring dig til at snakke dem ned eller hjælpe dig med at få det bedre. Derfor vil jeg indsætte et link til Livslinien, som er en rådgivning, der er åben på telefonen helt frem til kl. 4 om natten. De kan være rigtig gode at snakke med, hvis de her tanker kommer frem om natten. De har også åbent om dagen. 

Du kan få det godt igen. Du har allerede gang i nogle ting, som skal gøre, at du får det bedre. Selvom det føles som om, at der er lang tid til, at du skal indlægges, så er det virkelig vigtigt, at du holder ud og holder i. For når du får det godt igen, så er det det hele værd. Lige nu er det vigtigste, at du holder ud til du skal indlægges. Måske kan du bruge nogle redskaber, som kan få dig i bedre humør. Man kan selvfølgelig ikke løse alle problemer med hyggelige ting, som du kan lave, men man kan prøve at gøre tiden så udholdelig som muligt. Måske har du en person i dit liv, som du er glad for at være sammen med? Det kan være en veninde, en forælder eller en helt anden. Mit råd er så vidt muligt at omgive dig med mennesker, som du holder af. Selvom du er i en tilstand lige nu, som gør det svært at føle glæde, så kan nogle situationer godt fremkalde hygge og minder hos os. Og så bliver det lidt lettere at se, hvad meningen med livet er. 

Det er også vigtigt, at du får delt dine tanker med nogen. Nogle synes, at det er rarest at snakke med dem, som man er tæt på. Andre føler, at de kan være mere ærlige, hvis de snakker med en fremmed. Du kan få kontakt til en psykolog gennem din egen læge eller også kan man selv tage kontakt og betale for at få hjælp.  

Selvom du allerede får hjælp og det føles som om, at du har prøvet alt, så har du ikke prøvet alt endnu. Der er altid en vej og du kan komme til at få det godt. Du er på vej i behandling og du skriver herind og det viser så godt, at du er villig til at få hjælp og støtte til at komme igennem det her. Bliv ved på den måde og stop ikke med at kæmpe. Det vil være det hele værd! 

Jeg vil ønske dig alt det bedste og ønske dig held og lykke i dit næste skridt mod at få det godt igen.

Venligst
Signe M. 

SigneMs billede
Signe fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program